31.12.2015

Årets sidste dag


Årets sidste dag er forbundet med en vis form for tradition, hvor man jeg ser tilbage på året der er gået og ønskerne for det nye år. Det har jeg gjort alle de snart 7 år, hvor jeg har haft en blog i den ene eller form. Sidste år havde jeg fokus på taknemmelighed.

2015 har også været fyldt med stor taknemmelighed og glæde samtidig med at jeg har oplevet mit til livs største sorg - at miste min veninde. Og det er dét året særligt vil blive husket for. Så selvom 2015 også har været et godt år fyldt med en masse gode minder, stunder og oplevelser, som også fortjener at blive mindet, så ser jeg alligevel frem til 2016, som står for døren. Et år som byder på nye store oplevelser som for vores familie, og som jeg vil fortælle mere om i det nye år.

Den sidste linje vil jeg blot bruge på at ønske jer alle et rigtig godt nytår. Må det blive lige som I ønsker. Vi blogges ved i det nye år.

29.12.2015

På den anden side af jul

Julen er mere eller mindre pakket væk. Det eneste der stadig står, er juletræet. Det er så fint, synes jeg. Og eftersom vi ikke var hjemme juleaften, og dermed ikke har fået det fulde udbytte af juletræet, så har det fået lov til at stå lidt længere. Lille V var dog noget utilfreds her til morgen over, at det stadig fyldte stort set hele legestuen. Så måske kommer det væk i morgen…

Apopos juleaften, så havde vi den skønneste dag. Der var tilpas med aktiviteter, så dagen ikke blev alt for lang for drengene - som sov helt til klokken 8, inden julespændingen vækkede dem. Julemanden havde i nattens mulm og mørke lagt aktivitetsgaver ved skorstenen, så tiden kunne gå lidt hurtigere.

Selve aftenen tilbragte vi i min søster og svogers nye skønne sommerhus. Hele min familie - mine to søstre og deres familier, morfar, mormor og bedstefar. Og med fem børn i alderen fra halvandet til 7 år, så var der god aktivitet og gang i gaverne. De klarede det rigtig flot alle fem, selvom det indimellem var en smule hektisk, og var alle så søde, tålmodige og glade. Og taknemmelige for deres gaver, hver og en.

Drengene fik gode, og begrænset med, gaver. Dét er jeg ret glad for. Et langt stykke hen af vejen får drengene alt det de ønsker sig, men det er vigtigt for mig os, at de ikke forventer bare at få og få. Det er vigtigt for mig os, at julen for dem er så meget mere end gaverne. Og det er den. De glæder sig over de små detaljer ved julen, ja december i det hele taget.

Så jeg takker taknemmeligt af for dette års jul - og søde drenge.
Håber at I også har haft en dejlig jul fyldt med gode stunder.

 

#Udsigten til Disneys Juleshow. Min søster har ikke fjernsyn i sommerhuset, men hendes svigermor havde tilbudt at vi kunne låne hendes stue på den anden side af vejen til Disneys Juleshow. Det nød både børn og voksne godt af.



#Julebordet. Jeg var ansvarlig for det grønne indslag og vinen. Det var lige til at klare.

27.12.2015

Familietid

Hele december har jeg ventet på, at det skulle blive jul. Ikke kun fordi julen er en dejlig og hyggelig højtid, men også fordi at julen for os er lig med 11 dages familietid. Skønt!

Udover at være hyggelig og fyldt med familietid, så kan julen også være en stresset højtid med mange planer, store forventninger og, måske særligt for børn, en overvældende tid. Vores december har været så tilpas fyldt gode planer, ingen planer, gode venner, familie og familietid, og har uden sammenligning været den bedste december. Børnene er nu så store, at de forstår forventningens glæde og selvom december er lang - de sidste dage frem til juleaften næsten uudholdelige, så har de været virkelig søde, spændte og glade.

Efter fire fridage er vi allerede nu så meget nede i gear, at det føles som om, at vi har holdt fri i mange dage. Lige nu sidder jeg i sofaen omgivet af J og svigerforældre, to sovende børn på 1. salen og glæder mig over, at vi har en hél uge sammen, inden hverdagen igen kalder.

Jeg føler mig heldig.



#Ferietid betyder også lektietid. JoJo er ikke fan, og det er selvom han er ret skrap til matematik. - Han har til og med lært et par af sine klassekammerater at dividere [red. morpral]. Men 6-tallerne kan nu alligevel stadig drille :-)


#Ferietid betyder også tid til lange morgenmåltider. Friskbagte boller, hjemmegjort juice og tid. Det får os alle til at smile lidt mere. Nogle med nutellaskæg. 

26.12.2015

Jeg kigger forbi...

Jævnligt kigger jeg forbi min egen blog. Lige her. Bare for at se om der mon er sket noget siden sidst. Det er der sjovt nok ikke. Ærgerligt nok. Det ville være skønt. Så det har jeg tænkt mig at lave om på. Ja, jeg har så.

2016 har så meget spændende at byde på, og dét skal gemmes i ord og billeder. Flere ord, og ikke kun hurtige snapshots gemt på Instagram.

Jeg håber, at I også vil være med. Det kunne være så hyggeligt. Vi ses snart igen.


#Den her skønhed skal være med til at gemme alle de gode hverdagsglimt og minder fra 2016. Jeg glæder mig.

06.10.2015

Søvn

JEG ER VIRKELIG dårlig til at sove. Eller, jeg kan sagtens sove. Men min søvnrytme er helt forkert. Nogle nætter sover jeg 10 timer, andre kun 5-6 timer. Enten falder jeg stort set i søvn på sofaen, så snart drengene er puttet eller også når klokken at slå midnat, inden jeg falder i søvn.

Vi har fjernsyn i soveværelset. Desværre. Og det er tændt næsten hver aften. Det kan være rigtig hyggeligt med fjernsyn i soveværelset, men også en frygtelig dårlig i vane. Fjernsyn i soveværelset er hyggeligt, når J og jeg aktivt beslutter os for at putte os under dynerne og se en god film. Det sker måske et par gange om måneden. Men dage, hvor jeg er træt, har brug for at gå tidligt i seng, så er fjernsyn i soveværelset en rigtig dårlig idé. For jeg tænder det. Skal lige se Nyheder, og pludselig er klokken midnat eller mere, inden jeg slukker for fjernsynet igen.

Jeg skal have lavet nogle gode soverutiner og gode vaner.

Har I nogle gode aftenvaner? Så del dem gerne.


#Jeg vil skåne jer for et sovebillede af mig. Men I får i stedet et af Lille V, fra dengang han bare var 1 måned og 20 dage gammel. Lille og fin. Han havde også problemer med at sove, dengang. Det er heldigvis en helt anden historie nu. Han sover gerne fra kl. 20 til 7 hver eneste dag, og det er efterhånden sjælendt at at vågner om natten.

04.10.2015

Samme dag for to år siden - og så slet ikke

I DAG HAR vi fejret min venindes søn. 7 år bliver han i morgen. For præcis to år siden, den dag i dag, fejrede vi hans 5 års fødselsdag. Selvom dagen i dag var stort set den samme dag med de samme mennesker, lækker brunch igen og deres kendte lava-kage, så var dagen alligevel en helt helt anden.

Min veninde var der ikke. Hun er ikke længere en del af livets fejringer og fester, hverdag, minder og gang. Hun er død.

140 dage er der gået. Og der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke tænker på hende. I dag var ekstra hård. Det var den første fødselsdag uden hende. Det var jo meningen, at hun skulle være med. Være sammen med os. Fejre sin søn. Men i stedet så går livet videre, uden hende. Det er sg* noget møg. Jeg savner hende!

Og for præcis to år siden, den dag i dag, skrev jeg indlægget nedenfor på min gamle blog. Et lykkeligt indlæg, lykkeligt uvidende om at en helt anden virkelighed og stor sorg skulle indhente os bare halvanden måned senere.

- Heldigvis nåede vi at få halvandet gode, dejlige, skønne år sammen, hvor vi forsøgte, at nå så meget vi kunne sammen, skabe endnu flere gode minder sammen, inden kræften indhentede hende og os den 16. maj 2015. Det er sg* noget møg.

---------
Når livet ændres, for alvor
[Lørdag den 5. oktober 2013]

Det er januar. Min veninde ringer. Hun har fundet en knude i sit bryst.

Lige dér vidste jeg ikke, hvad jeg skulle sige. Hvad siger man? Hvad kan man sige? Jeg husker ikke rigtig samtalen efter dét. Helt ærligt så tænkte jeg allerede en masse frygtelige tanker. Jeg havde en masse spørgsmål, men vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle gribe det an. For hun vidste jo heller ikke noget. Hun ventede stadig på svar.

Jeg læste alt, hvad der var at læse på Kræftens Bekæmpelse. Om brystkræft, om behandling, om at være pårørende.

Svaret kom. Det var dårligt nyt. Jeg rystede, da jeg talte med hende. Hun græd. Jeg kæmpede en indre kamp for at være rolig, ikke lade min bekymring og frygt påvirke vores første samtale. Hendes søn er et halvt år yngre end JoJo og jeg tænkte på ham, på hende og på hendes mand under hele samtalen. Og egoistisk, så tænkte jeg også på mig selv. Hvad med hende og mig - vores forhold? Og jeg tænkte alle de frygtelige "hvad nu hvis" tanker... Intet jeg sagde eller gjorde kunne gøre det bedre. Hun var alene med sygdommen. Ingen kunne gøre noget.

Første gang vi mødtes efter at hun havde fået nyheden, den frygtede jeg. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige og hvordan jeg skulle reagere. Vi var sammen med vores familier. Drengene legede, vi voksne snakkede, min veninde græd lidt, Jesper var god til at stille de svære spørgsmål. Det var en god aften. Og jeg er glad for at vi talte om kræften, sammen med vores mænd. For mig var det dejligt at J var med, så tæt på.

Hun blev skaldet. Hurtigt. Det så faktisk ret godt ud, synes jeg. JoJo spurgte aldrig ind til, hvorfor hun pludselig ikke længere havde noget hår. Sådan er børn så skønne. De ser det slet ikke. Det var hans vens mor. Og nu havde hun ikke noget hår. Og det var der ikke noget mærkeligt i.

Vinter blev til forår, som blev til sommer. Tiden gik hurtig. Jeg tilbragte, selvfølgeligt, mange alenestunder med min veninde. Vi talte altid om kræften. Nogle gange meget, andre gange knap så meget. Vi talte om børn. Vi talte om at være mor. Om at være kæreste og kone. Vi talte om job. Om forventninger. Om fremtiden, ønsker og drømme. Vi talte om det uvirkelige. At HUN havde kræft. At kræft er noget der rammer alle de andre.

Nogle gange glemte jeg, at hun havde kræft. Og fik frygtelig dårlig samvittighed. Hvordan kunne jeg glemme det?! For jeg tænkte jo stadig de frygtelig "hvad nu hvis" tanker.

To operationer, 2 forskellige slags kemo og en måneds stråling  og min veninde var sygdomsfri, som det hedder. Det hedder ikke kræftfri, men sygdomsfri*. Det er helt fantastisk, men også underligt. Tænk at det alligevel gik så hurtigt. Det der har været den længste periode i hendes liv.

*Så let, hurtigt og smertefrit var det selvfølgelig ikke, men sådan var den konkrete behandlings- og efterbehandlingsproces.

Hendes liv er forandret for altid. Hun er måske nok sygdomsfri, men det betyder ikke at sygdommen ikke længere er en del af hende og hendes liv - ja alle os i hendes omgangskreds' liv. Den vil altid være der. Huske os på hvordan livet kan ændres fra den ene dag til den anden.

I dag er det Lyserød Lørdag. Jeg har været sammen med min veninde. Og vi har ikke nævnt kræft med et eneste ord. Vi har fejret at hendes dreng i dag er fyldt 5 år, sammen med deres familie og nærmeste venner. Det har været den skønneste dag.

Smuk sol på lyserød himmel. Livet går videre, men vi glemmer det aldrig.
#Billede og billedtekst er også to år gammelt, og passer i mange henseender stadig. Livet går videre, og vi glemmer aldrig. Men i dag er vores liv desværre fyldt med en stor og tung sorg over, at hun ikke længere er del af livet.

02.10.2015

De første strejf af efterår

DET NÅEDE LIGE akkurat at blive den 1. oktober, og så kunne efteråret mærkes. Da jeg i går havde hentet Vildbassen i børnehaven, gik jeg direkte hjem og fandt hans tynde bomuldshue frem. - Hvilket så resulterede i "nååå, hvor er han nuttet" fra storebror og hans klassekammerater, da vi hentede ham på skolen.

Efterår - det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal synes om...

Lysene i vinduerne, tæppet i sofaen og det at vi rykkere endnu tættere sammen. Dét er jeg vild med. Men de mørke morgener, grå og tunge skyer og kolde og igen mørke eftermiddage. Det ser jeg ikke frem til. Jeg hader også at fryse. Og jeg fryser ret meget. Jeg er allerede begyndt at bruge halstørklæde om morgen.

Heldigvis har vejret i dag været væsentlig bedre og weekenden ser også rigtig god ud med sol og lune vinde. I morgen venter tre timer på sidelinjen, imens JoJo spiller fodboldturnering.


#Sidste weekend tilbragte vi et par timer i Dyrehaven - her kigger vi på en kronhjort med et utrolig stort gevir. Familien var ladet med plastik kikkerter. Det er lidt svært at se på billedet, men Lille V holder kikkerten omvendt og min kikkert er en pingvin fra McD. 

25.09.2015

Weekend dejligheder

WEEKEND, FAMILIETID og dejligheder. Ikke så mange planer, men lidt af alt det gode. Hele ugen har jeg glædet mig til weekenden. Efter en weekend uden J og en travl uge, er det dejligt at være samlet alle fire igen. 

Når vi i morgen rejser os fra morgenbordet, starter jeg ud med en tur til frisøren. Det der korte hår kræver altså jævnlige besøg hos frisøren - og jeg måtte aflyse min aftale for et par uger siden pga. arbejde. Så det trænger. Men jeg glæder mig til et par timer i stolen med sladderblade og kaffe.

Vi har også talt om en tur i Dyrehaven. JoJo har været derude med klassen i dag, og der havde været rigtig mange rådyr. Det vil han gerne vise sin lillebror. Vi har også længe talt om en tur på Louisiana, så det er også en mulighed. 

Udover det har vi ikke de store planer. Og jeg glæder mig. Det betyder, at der også er god tid til at tegne monstertegninger, læse bøger og drikke mere kaffe. 


#København fra luften, da jeg fra et par uger siden var på vej til det norske i tre dage.

22.09.2015

Intentionerne - de fejler ikke noget

JEG HAR EN ualmindelig god evne til at gå igang med noget, have rigtig gode intentioner og komme godt fra start. For derefter at stoppe lige så pludseligt, som jeg startede. Og jeg har altid en god undskyldning. Selvfølgelig har jeg det. Ellers var jeg jo ikke stoppet.

Der var fx det der #cphhalf for et par uger siden - som jeg tilmeldte mig allerede den dag billetsalget startede. Og mit træningsår kom også ualmindeligt godt i gang. Men da min personlige træner var ude af billedet - og til og med nu befinder sig helt i det tyske, og ikke bare en booking væk, ja så kom jeg sg* ikke rigtig afsted. Løberiet gik stille og roligt igang i stedet. Jeg kunne tydeligt se, at træningen havde haft en positiv indflydelse og min løbeevne og -tid (jeg er typen der konkurrerer med mig selv hver evig eneste gang jeg løber) var klart forbedret. Og jeg nød til og med mine løbeture. Men så var det, at jeg åbenbart! lige holdt en lillebitte løbepause, igen. Og her 3-4 måneder holder jeg stadig en løbepause - og har altså ikke fået løbet det der løb, som jeg så gerne ville.

Det er jeg ret så ærgerlig over. Helt vildt faktisk.

Lige nu er jeg midt i ingenmandsland, når det kommer til træning. Intentionerne er der stadig. Lysten er der også. Men udførelsen, den halter. Mit fitness abonnement er aktiveret igen. Jeg har været afsted til et par hold, og jeg kigger utrolig meget på fitess-app'en for at finde nogle hold, som passer til mig. Igen, intentionerne og engagementet fejler ikke noget.

Men udførelsen....

Stay tuned.


#Jeg forsøger også at sætte ind på madfronten. Ikke de vilde store ændringer. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg arbejder virkelig dårligt med restriktioner og begrænsninger, men jeg forsøger at skrue ned for cola og chokoladen-delen, og tænker over, hvad jeg ellers putter i munden. Det går egentlig ok, men jeg er lækkersulten - som i virkelig lækkersulten utrolig meget af tiden. Nogle vil måske mene, at jeg tænker alt for meget på mad. Nogle har ret.

19.09.2015

Hvad sker der lige?

IKKE RET MEGET VEL? Og dog, væk fra computerens tastatur leves og nydes livet. Lysten til at blogge har været til stede hele tiden, men tanker om bloggen og dens indhold har samtidig kvalt lysten en smule. Men nu er den her, lysten. Tror jeg. I hvert fald så meget, at inden jeg måske beslutter mig for at lukke bloggen helt igen?, så giver jeg den lige et forsøg mere. Forhåbentlig bliver det til mere end blot en omgang kunstigt åndedragt. For det er jo egentlig ret hyggeligt med sådan en blog. Og med efterår i kalenderen, mørke aftener i sofaen med varm kaffe og lune tæpper planlægger jeg at blogge lidt og læse gode krimier. - Nu glæder jeg mig næsten til efteråret.

Så her er jeg - igen. Frisk og klar til en ny blogsæson.

Håber at I stadig er med derude et eller andet sted.

Vi ses snart igen.


#Drengene og jeg er alene hjemme i denne weekend. Vi har sendt vores skønne far på firedages "studietur" til Mallorca - også kaldet øller-weekend af drengene. Og nok ikke helt forkert. Vi er startet dagen med god morgenmad, højtlæsning af "Lille Allan - den menneskelige antenne" og fælles leg. Lige nu sidder de med hver deres spillekonsol, inden vi finder ud af hvad dagen skal bringe.

07.06.2015

Noget der minder om sommer

ENDELIG! SOL, LUNE VINDE og bare ben. Juhu! Jeg var ellers lige ved blive en gnaven gammel mand på grund af manglende sol, varme og sommertilstande.

Men endelig var det her, sommervejret. Og den her weekend har budt på bare ben som til og med blev lidt røde! i nye fine sommershorts, boldspil og graffitikunst i haven og en tur på skaterbane til stor fryd for begge drenge og deres søde lille veninde.

Mere af det, tak!


#JoJo tager sig en velfortjent ispause på skaterbanen. 

29.05.2015

Om at ligne sine forældre

DRENGENES FORSKELLIGHEDER - og ligheder med os forældre, kommer nogle gange til udtryk på de sjoveste måder. Da vi i pinsen var på Bornholm, fik drengene hver 25 kr. af mormor til at snolde for på færgen hjem. Og det var sjovt at opleve, hvor forskellige vores drenge er og hvor meget de hver især ligner deres forældre. Også når det kommer til pengeforbrug.

JoJo har alle dage været meget eftertænksom, fornuftig og grundig præcis som sin far.  Derfor tænkte længe han over, hvad pengene skulle bruges på og hvordan han fik mest ud af dem. Efter lang tids overvejelse købte han både en pose vingummi, en stang frugtkarameller og havde ni kr. med hjem til sparegrisen. Lille V er præcis som mig selv impulsiv, knap så velovervejet og måske også en smule utålmodig, og valgte meget hurtigt den mest farverige og indbydende is uden at tænke alt for meget over alle de andre muligheder, der også var. Isen var jo det han havde lyst til lige dér.


#Et meget tydeligt billede på hvor forskellig vores to drenge er. JoJo nyder og Lille V råber ♥

17.05.2015

Fridage med en lille skoldkop

FIREDAGES WEEKEND. What not to like. Hvis ikke lige det var for vores lille skoldkop. Han har været hårdt ramt. Derfor blev turen i sommerhus skiftet ud med hygge hjemme i forstaden.

Fredag var Lille V heldigvis så frisk, og vejret så dejligt, at vi tog på en længere udflugt. Vi hentede J på arbejdet, og gik så fra Østerbro via Kastellet ind til Nyhavn, videre til BR ved Maga - hvor drengene kunne spendere lidt af deres sparepenge, forbi legepladsen ved Nikolaj Kunsthal og så ellers videre til Kødbyen, hvor vi købte lækkerier hos Kødbyens Deli. Tilsidst gik vi mod Frederiksberg Have for at se elefanterne, men de var desværre ikke ude. Men pyt vi havde haft en dejlig dag med masser af frisk luft, hygge og familietid. Lige som vi havde håbet på.




#Vi havde fundet lille Vs klapvogn frem til turen. Normalt får han sin løbecykel med, lige som JoJo har sit løbehjul med, men ovenpå 4-5 dage med skoldkopper var det det bedste, hvis vi alle skulle have en dejlig tur.

03.05.2015

I maj vil jeg...

MAJ ER MED sine mange helligdage en speciel måned. Der betyder endnu mere tid til familien. Og hvis foråret samtidig viser sig for alvor, så bliver det ikke meget bedre.

Og i maj vil jeg...

♥ fortsætte fødselsdagsfejringen lidt endnu. På tirsdag bliver vores lille guldklump. Fire år! Tænk at han kun har været en del af vores familie i fire år, det føles som for altid på den der helt rigtige måde. Han glæder sig, og jeg glæder mig.

♥ løbe familieløb med JoJo. På lørdag er der familieløb her i forstaden, og det er hyggelig aktivitet som vi kan lave sammen. Og så vi er nød til at bakke op om forstadens initiativer og butikslivet i øvrigt, hvis vi gerne vil have, at der skal være lidt liv i forstaden.

♥ ses med venner vi ikke har set i lang tid. Vi har allerede en lille håndfuld gode aftaler i kalenderen, men jeg vil se om vi ikke kan få plads til lidt flere. Der er også en lille ny baby i omgangskredsen, som jeg ikke har nusset på endnu! Faktisk to...

♥ arbejde på min løberutine. Jeg er kommet dertil, hvor en løbetur føles god hvis vi lige ser bort fra den løbetur som fuldstændig smadrede mit ben i onsdag, og jeg vil gerne beholde den fornemmelse. Og jeg kan lige så godt erkende slash indrømme at en fast rutine fungerer bedst for mig.

♥ lege turist på fødeøen. Det er frygtelig lang tid siden, at vi sidst har været på Bornholm. Men i forbindelse med at vi skal fejre, at min mor fylder 60 år bliver vi et par dage ekstra på solskinsøen, hvor vi bl.a skal besøge Hammershus, spise nyrøget fisk, besøge glaspusterier, kigge indenfor i en af rundkirkerne og spise en krøllebølle is i Gudhjem.


#Forår, man bliver glad helt ned i maven.

02.05.2015

Vild med forår

FORÅRET ER FYLDT med lækkerier. Ikke bare lunere grader, mere sol og udendørsliv, men også en masse fridage. Jeg er vild med det. Det hele.

Og ikke nok med det, så er vi midt i lang weekend. Fredagen brugte vi på stort set ingenting. Så dejligt. Og lørdag fortsætter i samme stil. Drengene og jeg er alene hjemme. I morges meget tidligt jeg vil tillade mig stadig at kalde det nat tog J mod lufthavnen, London og fodboldkamp. Vores morgen startede først kl. 8.30, jeg sidder stadig ved morgenbordet, imens leger drengene Ninjago-tog med hundesiddevogn der er så meget en drengemor ikke forstår! og om et par timer henter vi drengenes gode legekammerat og tilbringer eftermiddagen på en legeplads. Det bliver også en god lørdag.

Hvad skal I bruge jeres solrige lørdag på?


#Blå himmel over haven i forstaden. I torsdags var jeg til fødselsdag, hvor jeg mødte en kvinde som også havde kigget på vores hus, dengang det var til salg. Det var pudsigt at møde en, som faktisk kendte vores hus en lille smule - og se hendes reaktion, da hun fandt ud af, hvad vi har gjort ved den gamle smukke have :-) Haven er, i vores optik, stadig meget smuk. Bare mere tilpasset en travl børnefamilie, som ikke interesserer sig for havearbejde. Måske en anledning til at lave et før og efter indlæg om haven. Eller...

27.04.2015

Der var engang [Noget om at gøre forskel på sine børn]

FOR HALVANDET ÅRS tid siden skrev jeg på min gamle blog et indlæg om at holde ferie kun med et barn. Mit spørgsmål/holdning havde fået lidt medfart på min private Facebook. Jeg kom til at tænke på indlægget i går, da jeg læste et indlæg hos Iværksættermor om at holde ferie uden sine børn. Som jeg, may I add, ikke har nogle som helst problemer med, og som vi absolut godt kunne blive lidt bedre til her på matriklen.

Men noget andet, som jeg også kom til at tænke på var, at jeg synes, at det er vigtigt ikke at sammenligne, gøre sig til dommer overfor andres valg - ikke dermed sagt at man ikke må stille nysgerrige spørgsmål, måske kan man lære noget. Og virkeligheden er ikke altid den man tror man ser og hver familie har sine behov og bevæggrunde for de valg man træffer.

Og med det sagt, giver jeg ordet til et indlæg fra den gamle blog. Billedet er også fra den gamle blog. Ihhh, hvor er de små - og hvor glæder jeg mig til sommeren!

-------------
Om at gøre forskel på sine børn
Oktober 2013

Må man gøre forskel på sine børn?

Eller, det gør man jeg jo dagligt. En kommer i biografen. En på legepladsen. En skal hjælpe til. En må være længe oppe. En er 5 år. En er to. Og der ér forskel.

Men hvad når det kommer til oplevelser og rejser/ferie? Må man gøre forskel dér?

Jeg stillede spørgsmålet på Facebook i sidste uge. Om ferie med kun ét barn er go eller no go. Mor, far og ét barn. Og jeg er bagud på point, kan jeg godt se. Ikke at jeg selv har besluttet mig for hvad jeg helt synes. Men jeg synes, at det er en interessant snak/diskussion.

Hvorfor må man ikke gøre forskel? Børnene er forskellige. Har forskellige behov og ønsker. Uanset alder - og køn, mener jeg.

Er det fordi, at det ikke er normen? Er det fordi, vi er bange for hvad andre tænker om os?

Et argument på FB var, at det er synd for det barn der er hjemme, som skal høre om det andet barns oplevelser. Er det? Det er jo ikke fordi det ene barn ikke får nogle oplevelser. Det er jo bare nogle andre oplevelser. Og skal vi ikke nogle gange passe på med at behandle vores børn, mennesker generelt, ens, når de er forskellige?

Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg synes, at det er interessant, at det kan være synd, at man ønsker at give sine børn nogle oplevelser og noget alenetid, som ikke nødvendigvis er en tur i Tivoli - ikke et ondt ord om det.

Jeg synes bare, at det er ærgerligt at man har en tendens til at dele sig op. Far og et barn. Mor og et barn. Hvorfor kan et barn ikke få begge forældre?

Og jeg taler jo ikke om en uges badeferie for mor, far og er barn. Jeg taler om et par dage.

Hvad synes I?

Og lige nu er JoJo faktisk også på ferie alene hos farmor og farfar, imens Lille V er hjemme og har alenetid med far og mor, som vi alle tre nyder til fulde. Og er det så i orden? At JoJo får nogle oplevelser, kun med farmor og farfar?
Brødre, fra i sommers - da det stadig var dejligt sommervejr, varmt og skønt. Åh, jeg savner! Hvor en af fælles oplevelserne var trillebørrace i haven.

24.04.2015

Fødselsdagsfejringer

WEEKENDEN STÅR I fødselsdagsfejringens tegn. I morgen holder drengene deres fælles familiefødselsdag. Lille V glæder sig vanvittig meget. Det betyder nemlig, at nu er det endelig hans tur til at have fødselsdag. Den sidste halvanden måned har han stort set hver aften råbt efter mig når jeg har forladt hans værelse "mor, jeg skal lige sige dig noget". Og så har han remset sine ønsker op, endnu en gang.

Og i morgen starter festlighederne så endelig! for hans vedkommende. Samtidig er det afslutningen på JoJos fødselsdagskavalkade, som har bestået af fødselsdagsmorgenbord, fødselsdag for drengene fra klassen, bedstevennerne fra børnehaven til overnatning og nu familien. 7 år er han blevet. Det er ikke til at forstå! Sikke et år det har været for ham, men det kommer jeg måske tilbage til i et andet indlæg.

Lille Vs fødselsdagsfejring er knap så omfattende for sidste år vil jeg tro. Når hans 4 års fødselsdag oprinder om 10 dages tid bliver han fejret med morgenbord og fødselsdagsfejring i børnehaven. Han vil rigtig gerne have alle sine børnehavevenner hjem til udklædningsfødselsdag, men det må blive til næste år. Til gengæld har han bestemt, at alle børnene skal være klædt ud i morgen.


#Klar til byde velkommen til JoJos klassekammerater. Vi havde valgt den nemmere løsning. Grillede pølser og 3-4 kilo grøntstave og vindruer. JoJo havde selv blandet slikkeposer til skattejagten og selvom det var fuld fart på i de tre timer de var her, så var det en rigtig god dag, og JoJo nød at have alle vennerne til fødselsdag.

21.04.2015

Kvarteret

VORES HJEM ER ET HOTEL. Et hotel med to gæster på 7 og næsten 4 år. To drenge.

Drengene får ikke lommepenge. De har ingen faste pligter. Men de skal hjælpe til, fordi det gør man i en familie. Punktum. Men virkeligheden er ofte en anden. Og selvom vores intentioner er gode, så har det bare ikke rigtig fungeret.

Men vi har fundet løsningen. Ja sg*! KVARTERET. Inspireret af et eller andet tv-program. Og det er så nemt og lige til, at jeg næsten kunne fælde en lille tåre eller banke hovedet ind i væggen over, at vi ikke har tænkt på det selv tidligere.

Kvarteret er det kvarter lige efter, vi er blevet færdige med at spise til aften. Dér hvor vi typisk bryder op, forældrene rydder op og drengene leger eller hvad de nu finder på. Den tid, hvor vi egentlig gerne vil være sammen, men alligevel laver hver vores.

I det kvarter hjælper vi hinanden med dagens opgaver. Vi deler os typisk op to og to, og så går vi i gang med rækken af opgaver. Vi sætter uret på 15 minutter, og aftalen er meget klar. Når de 15 minutter er gået og klokken ringer, så er drengene færdige med kvarteret og vi klarer resten. Opgaverne spænder fra at rydde op efter aftensmaden, ordne vasketøj til rydde op på værelser, legestuen eller i indgangen i kælderen.

Udover at de hjælper, så er det mest fantastiske at de har taget kvarteret til sig. Under maden spørger de til dagens kvarter og hvilke opgaver der venter. Intet mindre end fantastisk!

Der er ingen tvivl om at nogle opgaver ville være lettere og hurtigere at gøre selv. Men det ville være halvt så hyggeligt - og lærerigt for drengene.


#Forleden havde lille V skyl af tjansen, og da vi ikke kunne finde hans forklæde, var han selvfølgelig nød til at tage alt, som i virkelig alt, tøjet af, så det ikke blev vådt :-) Og jeg ville jo havde været færdig for længst, hvis jeg havde gjort det selv, men det ikke været i nærheden af så hyggeligt.

19.04.2015

Tid

FØRST VAR DET den manglede tid. Så var det de manglede ord. Så var det igen tiden. Og pludselig er der igen gået 14 dage. Og inden da en uge og endnu en uge. Så selvom intentionerne om at blogge lidt mere er til stede, så er det ikke rigtig lykkes.

Og nu er vi her. Måske i gang igen, måske ikke. Men jeg har besluttet at lidt er bedre end ingenting. Og at lidt er ok. For det er jo sådan med bloggen, at den udover at være min ventil for tanker om alt og intet, om hverdagsliv, rugbrødsmadder og kærlighed, så er den også min vores mindebog.

Og det er sådan med minder, at det er en lille smule lettere at huske dem, når de bliver gemt i ord og billeder.


Og et lille, men vigtigt minde, om min første buket blomster fra lille V. En buket som han pludselig besluttede sig for, at jeg skulle have, som han helt selv valgte og som han selv ville betale med hans egne penge. Og som han brugte hele vores tur i Føtex på at lede efter og tale om. De blomster som han skulle købe til sin mor. Og det er måske nok en Føtex-buket, men sikke en buket. Og jeg har for øvrigt intet imod Føtx, Netto eller lignende buketter/blomster. Jeg køber de fleste af mine grøøne indslag lige netop dér.

07.04.2015

Status

TID. KENDETEGNET FOR PÅSKEN. Men åbenbart ikke så meget tid, at der også blev tid til bloggen. Eller jo, jeg har forsøgt. Men er gået i stå efter et halvt kvart indlæg.

Så jeg har ladet mig inspirere af Øglemor og hendes påskestatus. 


#En dejlig lang påske uden planer betød tid til kys, kram og løb for forældrene i Dyrehaven.

Feriedage uden planer: 7

Familiefødselsdage: 2

Tur/retur til Fyn: 2

Legeaftaler: 4 [JoJo var væk næsten to hele dage fra sidst på formiddagen til efter aftensmad. Min store dreng...]

Løbeture: 4 [hvis man kan kalde 3,5-4 km for en løbetur]

Træningsdage: 9 [ja sgu! Den ene var dog af den hjemmelavede slags på måtten i stuen i 20 min]

Is: 1! [alt for lidt, men vejret har jo ikke været oplagt isvejr]

Søskende-skænderier: En million millard - alt for mange! 

Sure-mor forældre: Også ret mange gange, men råbe-mor slog kun til, da vi var på tur med løbecyklen og Lille V ikke forstod bremse instruktionerne før man råbte dem højt - som i bræææææms i 3. omgang. 

Sur dreng i Netto: 1 [inkl. skrig og skrål igennem et påskefyldt Netto]

En relativ rolig mor i Netto: 1/2

Klædeskabe ryddet op og ud: 3 [bagagerummet er nu fyldt med sager til Mødrehjælpen og genbrug]

Ting købt til hjemmet: 3 [spejl og gardiner til soveværelset (efter 2,5 år bliver det dejligt ikke at få sol og måne i hovedet, når man sover) og endnu en Libratone højtaler]

Vasketøj hængt til tørre udenfor: 3 maskiner inkl. sengetøj. Dét er det bedste! 

En dejlig, nærværende, krammende og lige hvad vi havde brug for påske: 1

Og nu er det tirsdag, og kun fire dage til weekend. Jeg klager ikke. God dag derude.


#Blå himmel og glad dreng. Påskeferie når det er bedst!

01.04.2015

I april vil jeg...

APRIL = FORÅR, og derfor skal min ønskeliste for april også være fyldt med dejlige forårstegn. Og så ikke et ord om, at det er ualmindelig koldt i disse dage,

Så i april vil jeg…

♥ cykle lidt mere. Eller bare cykle i det hele taget. Intentionen er at cykle på arbejde en gang om ugen og det bliver aprils sunde vane.

♥ starte grillsæsonen. Finde lækre marinadeopskrifter og gode salater. Kom gerne med fif og gode opskrifter.

♥ gøre haven forårsklar ikke at jeg luer eller planter ting og sager, og finde drengenes trampolin frem og gøre loungehjørnet klar.

♥ eksperimentere med lækre juiceopskrifter. Vi bruger vores juicer et par gange om ugen, men køre typisk den sikre æble, gulerod, citron og ingefær igennem juiceren. Det skal der laves om på, og i fødselsdagsgave fik jeg en lækker juicebog, som jeg skal have set nærmere på. Og jeg overvejer en 3 dages juice-detox. Er der nogle af jer der har prøvet det? Og har I nogle gode råd?

Men allervigtigst, så skal jeg i april

♥ planlægge fødselsdage. Mine elskede drenge er forårsbørn og har fødselsdag i april og maj. Den første fødselsdag bliver JoJos. Han fylder 7 år om ikke så længe. Han bliver fejret med ikke mindre end tre fødselsdage. Sørøver/pirat fødselsdag for drengene fra klassen, overnatningsfødselsdag for bedstevennerne fra børnehaven og til sidst den store familiefødselsdag, som han holder sammen med Lille V i slutningen af april - og som så samtidig er startskuddet for Lille Vs fødselsdagsrunde. Men mere om den, når vi rammer maj.

Har I nogle gode planer for april?

Fødselsdagskager. Vandbakkelser med frisk frugt, hindbærsnitter, jordbær og gulerodskage.

#Kagefødselsdagsbord, da min søster og jeg fejrede vores fødselsdage i marts. Det var første gang jeg forsøgte mig med vandbakkelser, og det rigtig rigtig godt. Hjemmebagte hjerte-hindbærsnitter blev det også til. Og min søster toppede det op med gulerodskage og de lækreste kokostoppe fra hendes hånd.

22.03.2015

Fit?

DET ER LIDT mere end to måneder siden, at jeg startede op på der der personlig trænings-noget og i morgen har jeg sidste træningstime.

Og hvad har jeg så fået ud af det, vil nogen måske spørge… Så here we go.

♦ Jeg har lyst til at træne, hvilket må siges at være allerstørste gevinst!

♦ Jeg ér blevet stærkere og er gået fra at tage 45 kilo i benpres til 70 kilo. Mega man kan godt høre/læse, at jeg har en 0. klasses dreng i mit hjem hårdt, men jeg føler mig top sej, når jeg har gjort det.

♦ Mit løb er blevet forbedret. På den ultrakorte distance. Jeg har skåret 30 sekunder af min 3k'er på løbebånd. Og aftenens løb udendørs var på niveau med mit løb på løbebånd.

♦ Jeg er blevet ret begejstret for at bruge vægte og maskiner. Jeg kan hurtigt mærke en forskel, mærke at jeg bliver stærkere. Enten ved at tage forøge vægten, lave flere gentagelser eller holde kortere pauser.

♦ Min krop ser forandret ud. Lidt mere fit. Ikke meget, men mere velplejet ud. Jeg har tabt mig et kilos penge, hvilket jo er det samme som ingenting. Jeg tror, at jeg har tabt mig nogle cm - især på maveregionen, men jeg har ikke fået målt mig siden de første par uger.

♦ Velvære. Selvom jeg i bund og grund allerhelst vil tabe mig 5 kilo men så længe mit forhold til cola og chokolade er SÅ vedholdende som det, så sker det nok ikke, så er jeg i løbet af de sidste par måneder blevet lidt mere tilfreds med og tilpas i min krop.

I morgen er som sagt sidste dag med personlig træner. Absolut sidste, hun flytter nemlig til Berlin. Men fundamentet for et godt træningforløb er lagt og motivationen er høj - og lysten stor de fleste dage.

Og så er der jo lige der der halvmarathon, som jeg har tilmeldt mig i september. Et løb som SKAL være bedre end det sidste.


#Jeg havde aldrig troet at jeg ville bevæge mig målbevidst rundt i muskelrummet mellem maskiner, vægte og folk der lader til at have væsentlig mere styr på det end mig.

10.03.2015

Mit [vores] liv i 5 års perioder

FOR FEM ÅR siden var vi ved at pakke vores liv ned i kasser*. Livet som vi havde kendt det de sidste fem år. Og selvom vi flyttede retur til noget Danmark, som vi kendte, flyttede vi alligevel mod noget nyt og ukendt.

*Eller faktisk pakkede vi ikke så meget som en eneste kasse, for det gjorde flyttefirmaet, men vi var ved at forberede os mentalt på at forlade vores velkendte og meget gode hverdag og liv.

Fem år før dét [2005] var vi rejst den anden vej - fra Danmark som et kærestepar på bare 27 og 29, uden andre forpligtigelser end hinanden. Et liv hvor vi ofte levede fra dag til dag og efter hvad vej vinden blæste. I løbet af de fem år gik vi fra kærester til ægtefolk, blev forældre for første gang og dertilhørende forpligtelser og hensyn, men alligevel med en stor frihedsgrad med mulighed for at planlægge fra dag til dag.

Fem år mere er gået, nu retur hjemme i Danmark. Vi er blevet forældre endnu engang, har skiftet lejligheden i byen allright Sydhavnen ud med hus i forstaden og har også nu et skolebarn. Og forpligtelser. Skemaer. Kalenderstyring. Madpakker. Faste spisetider.

Det slog mig pludselig i dag. De her 5 års perioder. Hvor utrolig forskellige de naturligt er, men hvor har de dog været helt fantastiske på hver sin måde.

Gad vide hvad de næste 5 år har at byde på?


#Og som ofte, et billede helt uden for kontekst. Jeg tager frygtelig få billeder for tiden, så jeg kigger ofte i det online billedarkiv for at finde billeder til mine indlæg. Og dér faldt jeg over dette yndlingsbillede, et af mange. JoJo bare et par dage eller fem gammel - ny, lille og blød. Mit hjerte smelter en lille smule.

08.03.2015

Skønne forår

SIKKE EN START på foråret. Hvis det fortsætter i nogenlunde i samme stil, så hører I ingen klager fra mig.

Jeg startede min dag med at cykle mod venindehygge og brunch. Det var skønt at få cyklet lidt igen. Vejret var dejlig lunt og jakken var åben hele vejen hjem. Og der på cyklen blev jeg også enig med mig selv om, at jeg skal begynde at cykle lidt mere. Måske en god lille vane for april?


#Lille V holder øje med de seje - og hurtige! - skatere på løbehjulsbanen.

Hjemme igen blev jeg mødt af glade drenge i haven, som rigtig gerne ville en tur på løbehjulsbanen. Det blev desværre et kort visit. Årets første forårsdag betød virkelig mange mennesker og Lille V drønede afsted med livet som indsats blandt skateboarder og løbehjulsdrenge og var tæt på at blive løbet ned et par gange eller tre. Det kumme morens nerver ikke klare, så vi var der kun ganske kort tid. Vel hjemme med livet i behold gik vi mod skolens legeplads, gyngede i solen, gravede huller i jorden og lavede lerkunstklumper.


#På toppen af legehuset. Modig og stor.

Og endelig var det dagen hvor JoJo og jeg forsøgte os med store mængder hjemmelavet sushi. Det var virkelig hyggeligt at lave sammen med JoJo og han var meget stolt af resultatet.

Søndagen blev sluttet af med en lille bitte løbetur og hjemmepresset appelsinjuice. Så bliver det altså ikke meget bedre.

Jeg håber, at I har haft den skønneste søndag!


#Mums, lækker sushi! En stor succes.

07.03.2015

Åh det natteroderi

KAFFE KAFFE KAFFE.  Jeg har været vågen siden klokken 6-ish en luksus for nogle I know, men hårdt her på matriklen. Efter at have brugt, hvad der føles som den halve nat, men måske kun er en halv time, på en skrigende og meget sur 3-årig. Og inden det var rigtig lyst, stod JoJo ved fodenden med ondt i maven, og vi puttede os sammen i hans seng, hvor han absolut ikke kunne finde roen.


#Morgenhygge på madrassen

Det sidste lange stykke tid har vi haft mindst en af drengene i smørhullet hver nat. Egentlig synes jeg, at det er vanvittig hyggeligt med en lille varmedunk i midten, men J sover rigtig dårligt, og den eneste der sover rigtig godt, er barnet i midten. Der kan jo være mange grunde til at drengene søger os om natten. Og jeg er ikke i tvivl om, hvornår det er tryghed de søger eller hvornår det bare er fordi de lige er vågnet, og det kunne være hyggeligt. For ja, det er som sagt hyggeligt - for halvanden person.

Derfor har vi besluttet, at vi skal have lidt mere styr på nattesøvnen for os alle fire. For afbrudt søvn er ikke godt, for nogen af os. JoJo sover rigtig fint i sin egen seng, og han forstår godt, at når han vågner og det er mørkt udenfor, så er det stadig nat. Han kommer stort set kun, når han har haft en dum drøm hvilket han så har haft næsten hver nat den seneste måned…? eller som i morges, hvor han har ondt i maven. Lille V derimod, han er lidt strid på natteroderi-kontoen. Når han vågner om natten, begynder han automatisk at kalde råbe, og hvis J går ind til ham, bliver han stiktosset. Det er kun mor der må. Går jeg derind, så ender han altid i vores seng. Jeg kan ikke sige nej til de små arme der rækker ud efter mig. Og så sover vi dårligt.

Derfor har vi taget en ekstra madras ind på vores værelse. Og dér er drengene meget velkommen til at sove om natten. Men den madras var årsag til Lille Vs udbrud i nat. For dér skulle han absolut ikke sove. Han skulle sove ved siden af sin mor. Og selvom jeg havde lyst til at lægge ham i smørhullet med det samme, var jeg også nød til at give det en chance. Som betød at halvdelen af min krop lå udover sengekanten og nede på madrassen og resten af kroppen i min seng. Så udover manglende nattesøvn, så er kroppen også lidt mørbanket.

At jeg har derudover ofte en tendens til at gå en lille times tid for sent i seng - og når jeg sætter fokus på det, så holder det kun en dag eller tre, gør det ikke bedre. Jeg har brug for nattesøvn, sammenhængende nattesøvn.



04.03.2015

Den gode hverdag

TIRSDAG ER MIN yndlingshverdag. Selvom jeg generelt er ret glad for hverdage, så er tirsdag bare lidt bedre end de andre dage.

Tirsdag har jeg nemlig tidligt fri. Ofte henter jeg en eller begge drenge. Vi har tid til gøre de ting, som vi ellers ikke kan nå på dage, hvor jeg først er hjemme kl. 17.30. Tirsdag er også dagen, hvor JoJo går til svømning, så det betyder også lidt alene tid med en af drengene. Hjemme med Lille V eller hygge og snak med JoJo i bilen på vej til og fra svømmehallen.

I går nåede vi både at spille, hygge og Lille V ville gerne med til svømning, så imens JoJo svømmede krammede vi lidt ekstra og fik talt om børnehavelivet. En dejlig tirsdag.


#Solstrejf i mit vindue. Et sikkert forårstegn.

JoJo er desværre hjemme i dag med ondt i hals og mave, så der bliver hygget lidt ekstra i dag og lille V hentet tidligt fra børnehave. Det bliver også en dejlig onsdag.

02.03.2015

I marts vil jeg...

MARTS, LIDT EN yndlingsmåned. Første forårsmåned. Ikke at det føles sådan, men jeg håber, at det bliver måneden, hvor vi kommer til at tilbringe mere tid udendørs.

Og med det sagt vil jeg i marts

♥ fortsætte de små gode vaner, som jeg forsøger at få ind i hverdagen. I januar var det trapperne op til 4. sal hver dag still going strong, og i februar var det af med make-up om aftenen og farve på læberne. Det går også ok. I marts skal det handle om vand. Jeg skal være bedre til at drikke vand, og starte hver morgen med en stort glas vand.

♥ have godt gang i træningen igen. Desværre havde jeg 14 dage i februar, hvor jeg ikke kom afsted, men med flere lyse timer er energien kommet tilbage.

♥ løbe en enkelt lille tur i det fri en gang om ugen.

♥ begynde at planlægge drengenes familiefødselsdag, som skal holdes i slutningen af april. Og ja, der er lang tid til, men jeg vil gerne for en gangs skyld forsøge at være i god tid.

♥ købe et par nye solbriller. Eller i det mindste finde ud af hvilke jeg godt kunne tænke mig. Jeg har i to år kigget efter et par nye, og da brillestangen på det sidste par knækkede på skiferien, må tiden vist være inde til et par nye.

♥ få lavet det sushi, som jeg skrev på februar listen. Det var det eneste jeg ikke nåede i februar, og JoJo vil elske det. Så det skal der blive tid til. Måske allerede på søndag?

♥ forsøge at blogge lidt mere. Bare en lille smule.

♥ slutte marts af med en dejlig lang påskeferie med familien. Dét glæder jeg mig rigtig meget til. Foråret er bare skønt. Flere lyse timer, lunere grader og mange fridage. Hvad mere kan man ønske sig?


#Da jeg skulle uploade et billede til indlægget jeg havde faktisk planlagt et af drengene, faldt jeg over dette billede og blev instantly sushi- og lækkersulten. Måske også lidt dumt at se på sushi billeder, når jeg har været afsted i træningscenteret og sluttede dagen af med en gulerod og et glas vand. 

22.02.2015

Der var engang… [Noget om at være fanget i sin krop]

DET ER DEN TID på året. Min dag, min fødselsdag. Jeg glæder mig, det har jeg altid gjort. Jeg kan godt li' idéen om at en dag er helt speciel og at den kun er min.

Der er dog et lille men ved min næste fødselsdag. Jeg rammer officielt slutningen af 30'erne. Gisp. Tænk engang… Dét ved jeg faktisk ikke helt, hvad jeg skal synes om. Hvornår er jeg egentlig blevet så gammel? Hvornår er dem jeg sammenligner mig med i det offentlige rum blevet så unge? Jeg er ikke den eneste der tænker sådan - se bare over hos Iværksættermor, selvom kommentarfeltet er fyldt med de unge under 30.

Så det vil jeg lade vær med at tænke over og i stedet lade mig fejre, ønske mig gode og dejlige gaver og nyde at være midtpunkt på min dag.

- Og så ikke et ord om, at jeg faktisk slet ikke er sammen med min elskede familie på min dag, men mine 180 kolleger. Men vi snyder og fejrer mig en dag tidligere. Selvom det ikke er helt det samme, bliver dejligt alligevel.

Da jeg nærmerede mig midt 30'erne havde jeg en krise. Dén skrev jeg om på den gamle blog, og den kan du læse mere om nedenfor.

#Og apropos alder, hvor er drengene dog små og søde - det er de selvfølgelig stadig. Billedet er helt udenfor kontekst, men jeg faldt over dette billede, da jeg sad og kiggede billeder forleden dag og blev en smule rørstrømsk. Tiden flyver...

_____________

Fanget i min krop

[Januar 2013]


Jeg tror, at jeg har en krise. En 35 års krise. Ja, bevares jeg fylder først 35 om to måneders tid - helt præcis den 13. marts for de særligt interesserede, tak, men jeg fornemmer lidt en tiltagende krise over den kommende fødselsdag og de 35 år.

Og det handler overhovedet ikke om at jeg er utilfreds med mit liv, overhovedet ikke! Jeg er udemærket klar, og meget taknemlig, over hvor godt jeg har det og alle de fantastiske mennesker og gode ting jeg har i mit liv. Det handler om mig, og kun mig. Det er en følelse.
Når jeg kigger mig i spejlet tænker jeg "35, shit!". Du har levet halvdelen af dit liv. - Jeg regner godt nok med at blive mere end 70, men groft sagt. Men jeg ved ikke, hvad jeg kan forvente og jeg hader det. Jeg har aldrig været vild med tanken om at blive gammel. Men selve tanken om at jeg en dag slet ikke er her mere, den kan jeg på ingen måde udholde. Jeg får helt angstsved og går lidt i panik, når jeg for alvor gør mig de tanker. Og det er altså ikke fordi jeg som sådan er bange for at dø, eller forventer at skulle dø før om en 40 års tid +. Men hele tanken om, at jeg en dag er væk. Bare væk. Og her ser vi bort fra at mine gener lever videre i børn, deres børn og så videre. Men jeg, JEG er væk. Som i pist væk. I HATE IT!

Og når jeg så ser ind i det spejl der og ser et spejlbillede som stille og roligt viser, at jeg bliver ældre, så får jeg lidt krise. Ikke over selve spejlbilledet, som jeg de fleste dage er ganske tilfreds med. Men 35. 35 år mand! Jeg er her ikke for altid.

Og når jeg ser på mig i spejlet og mærker efter indeni, så synes jeg ikke helt tingene passer sammen. Mig i spejlet er voksen, ansvarlig, gået fra at være ung til voksen med smilerynker ved øjnene og tilfreds med de fregner som var hadet for 20 år siden. Mig indeni har stadig så mange ting at lære, så mange ubesvarede spørgsmål og tvivl.

Hvornår catcher krop og tanker op med hinanden?

18.02.2015

Søndagstanker

DER ER IKKE LANGT fra tryghed og fred til usikkerhed og frygt. Og selvom jeg er bange for stort set alt, så nægter jeg at leve i frygt. At mine børn skal leve i frygt. Men en stille lørdag har ændret på dette. Ikke at jeg vil leve i frygt, men jeg kan mærke, at jeg vil tage nogle forholdsregler. At jeg måske ikke længere synes, at Nørreport midt i myldretiden pludselig er et sted, hvor jeg har lyst til at være hver dag.

Samtidig tænker jeg, at jeg ikke vil lade mig kue. At jeg skal gøre præcis som altid ellers vinder "de".

Med det sagt vil jeg kramme lidt ekstra på mine drenge i dag.


#Uvidende og i leg i den fynske natur, imens andres lørdag pludselig ændrede karakter til noget som aldrig må ske.

14.02.2015

Der var engang… [Noget om at leve et halvt liv]

ENGANG HAVDE JEG jo en anden blog. En blog som gemmer på mere end 900 indlæg fordelt over ca. 6 års skriverier. Indmellem går jeg tilbage på bloggen og læser gamle indlæg. Indlæg, som får mig til at huske en tid, en følelse eller som bare minder mig om, hvordan livet var engang.

Jeg har besluttet mig for at dele nogle af de gamle indlæg igen. Både indlæg som haft mange besøgende eller kommentarer, men også indlæg som betyder noget for mig. Jeg håber, at I vil tage godt imod dem.

Vi starter ud med et indlæg fyldt med følelser - nemlig det med at leve et halvt liv som skilsmisseforældre.

____________

Et halvt liv
[Juli 2013]

- Jeg føler, at jeg kun lever et halvt liv, når jeg kun er sammen med mine børn halvdelen af tiden.
- Tænk at skulle flytte hjem hver uge. Det er da der intet menneske der kan holde til. Og dét byder vi vores børn.

Noget i den stil sagde en grædende Maise Njor (kan det virkelig passe at hun ikke har en blog eller lignende?!) i DR3s program Kaos, sex og bekendelser - jeg opdager så nu, at det oprindeligt er et DR2 program, men anywho det sendes på DR3, og online, for tiden.

Tænk hvis jeg ikke kunne være sammen med disse to guldklumper hver eneste dag! Jeg tror ikke at mit hjerte kunne holde til det. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle komme ud af sengen og igang med mit liv, hvis de ikke var en del af det hver eneste dag. Jeg har faktisk stadig svært ved at sende dem på ferier, selvom jeg nyder tosomheden med J.
Hendes ord ramte mig så dybt. For hvor har hun dog ret. Hvordan pokker kan man byde sine børn det! Men samtidig, hvordan kan man andet, når nu det menneske som man skulle elske for evigt ikke længere er dét menneske? Når et forældrepar ikke længere er et kæreste-par, kærligheden er forandret - måske forsvundet og man skal finde en ny hverdag og familiesammensætning for sin familie. For man er jo familie, det vil man altid være. Også selvom kærligheden muligvis er forsvundet, så hører man sammen for altid. Og hvordan får man det bedste ud af det, imens følelserne raser og fornuften måske er gemt af vejen midt i sorgen, tabet, det uoverskuelige og nye.

Jeg ved det ikke. Vi står heldigvis ikke i den situation. Og kommer forhåbentlig aldrig til det. Udover at vi har lovet hinanden, at vi to skal blive gamle sammen og at vi altid vil elske hinanden, så har vi også lovet hinanden, at vi ikke giver op. Det er ikke en mulighed. Vi kan ikke smide "jeg elsker dig ikke mere" eller "jeg vil ikke mere" kortet uden kamp, en fælles kamp.

Fundamentet for vores kærlighed er den samme som den altid har været. Vi vil hinanden. Vi elsker hinanden. Men vores liv og hverdag er i konstant forandring og vi gør vores bedste for at huske hinanden og os som kærestepar - og det må vi aldrig glemme. Det er hele fundamentet for vores familie.

Som JoJo så sødt siger; "Først elskede du far. Ham elskede du så højt, at I fik mig. Så elskede du også mig. Og mig elskede du også højt, så derfor fik vi lillebror. Så nu elsker du far, mig og lillebror." Lige præcis. Det kan ikke siges mere tydeligt. Og de 3 kærligheder er værd at kæmpe for.

Dette indlæg er slet slet ikke en kritik eller løftet pegefinger at folk som er skilt, hvor børn lever to forskellige steder eller familier som lever deres liv på en anden måde end den måde, som vi lever vores liv på. Det er blot et udslag for det tankespind og de triste følelser, som MNs ord satte gang i hos mig. Trist fordi at familier skiltes, familier som skulle være sammen for altid. Og hvor børn bliver fanget i midten af knuste hjerter og udbrændt kærlighed.

Note: Jeg er selv skilsmissebarn. En af de mere lykkelige skilsmissebørn, hvis de findes. Mine søstre og jeg havde fast base hos vores mor, og kom hos vores far, når vi havde lyst og når det passede os og ham. Da vi var mindre var vi der oftes sammen, men senere var vi der nogle gange sammen, nogle gange alene. Nogle gange bare et kort besøg, andre gange i flere dage. Hele livet igennem har vi fejret alle store ting sammen med hele vores store familie. En helt fantastisk positiv ting som kom ud af mine forældres skilsmisse er det tætte bånd mellem mine søstre og jeg.

12.02.2015

Kærestetid

VI ER ALENE hjemme i to dage. To dages kærestetid. Det er helt underligt, at drengenes senge står tomme, men samtidig så nyder jeg, at vi bare er os to. At vi intet skal nå, at vi kan tale uforstyrret sammen og at være helt uden forpligtigelser bare i to dage. Bortset fra det der arbejde selvfølgelig.

Drengene, de hygger sig hos deres farmor, farfar og hunden Mille, ej at forglemme, på Fyn. Vi hygger os med dejlig mad og ingenting. Det er dejligt at lave ingenting sammen. Vi ved endnu ikke, hvad vi skal lave i aften. Men det er også helt ok. Det finder vi tids nok ud af.

Hvad laver I, når I kærestetid?



#I går havde vi kærestetid på PLUTO. Det var lækkert og vi gik mere end mætte derfra efter 12 retter. Eneste kritikpunkt er flowet. Maden kom ind meget hurtigt efter hinanden, så vi var færdige efter knap halvanden time. Men jeg skal helt sikkert tilbage. Og næste gang, så vil jeg blot gøre opmærksom på det - og det fif er hermed givet videre, hvis du en dag skal på PLUTO. (Beklager billedkvaliteten, men belysningen var selvfølgelig restaurant-venlig ikke i gem-dit-liv-og-den-mad-du-spiser-venlig).

10.02.2015

Andre folks børn

JEG KAN FAKTISK ikke så godt li' børn. Eller jo, jeg er vild med børn. Jeg skal bare kende dem - eller deres forældre. Så kan jeg li' dem, rigtig meget. Men andre børn, dem er jeg ikke vild med.

Men det er faktisk slet ikke børnenes skyld. Det er deres forældre og deres mangel på opdragelse af eget afkom. Jeg har skrevet om det før, opdragelse - og det bliver nok heller ikke sidste gang, men nogle gange bliver jeg virkelig overrasket og fortørnet over, hvordan børn opfører sig, og forældre der gør absolut ingenting, i det offentlige rum. Er vi de virkelig så konfliktsky?!

… Jeg begyndte faktisk på indlægget på vej hjem i flyet, hvor jeg havde rigtig meget på hjertet om emnet. Men efter at havde ramt dansk grund, har jeg åbentbart glemt lidt af den følelse, som jeg sad med lige der i flyet. Den følelse, hvor jeg gerne så, at folk forældre var lidt bedre til at opdrage og italesætte deres egne børns opførsel, særligt i det offentlige rum.

Jeg skal på ingen måde hæve mig os selv over andre. Vores tur til Berlin er vist et godt eksempel, men altså.

Men i løbet af skiferien oplevede vi stort set dagligt både børn og forældre der råbte på restauranter. Og ja, det var frokosttid midt på pisten, men er lidt pli at fornægte? Er det? En ting er det der råberi, som både er en kombination ferierus, begejstring og børns udtalte evne til at bruge deres stemmestyrke. Men forældrene, hvor er de henne? Hvorfor beder de ikke deres børn om at tale i normalt stemmeleje, lader vær med at råbe tilbage eller beder deres børn om at vise lidt hensyn, de er trods alt på restaurant?

Hvorfor? Hvorfor hjælper vi ikke vores børn med at være bedre gæster? Bedre til at vise hensyn alt efter, hvor de befinder sig henne? Hvorfor giver vi dem lov til at styre tingene? Jeg forstår det ikke.


#Drenge i sne. Som opførte sig de fleste dage og timer virkelig godt. Kun allersidste dag i München opstod der lidt konflikter og problemer med deres hørelse. Efter en uge på ski var de fysisk trætte, og det var måske lidt meget af forældrene at forvente, at de kunne gå rundt i byen i et par timer. Et læringspunkt til forældrene!

Note: Vores børn kan selvfølgelig også være stride, uopdragne og opføre sig dårligt. Dér hvor jeg synes problemet er, at når vi som forældre ikke siger fra. Siger stop. Tager dem væk fra situationen. Siger, at det ikke er ok. Og dér kan vi, altså J og jeg, sagtens lære meget endnu.

09.02.2015

Små hverdagsglimt

WEEKENDEN HAR VÆRET helt igennem rar. Fyldt med familietid, hygge og små stunder sammen alle fire, to og to og bare hver især. Lørdag nåede drengene faktisk aldrig ud af nattøjet. Jeg elsker, når vi har dage som disse, hvor vi bare er.


Lørdag betød også træning med PT og fastelavnsbolle-bagning og spisning naturligvis = perfect match.


Søndag havde begge drenge en legeaftale med et andet søskendepar. JoJo går i klasse med storebroren og Lille V i samme børnehave og forhåbentlig samme klasse, når den tid kommer med lillebroren. Jeg tog de små med på legepladsen, hvor vi legede drager, ninjago og andet drengeleg, som jeg ikke forstår mig på, altimens JoJo legede hos sin ven.

I dag, mandag, er min lange arbejdsdag fra kl. 7.30 til 17, men i dag startede dagen lidt tidligere. Faktisk så tidligt, at kaffepusheren ikke engang var åbnet endnu. Sikke en start på dagen! Men heldigvis sluttede den så fint. Lille V og J hentede mig, og vi kørte på fancy burgerbar og hyggede halvanden times, inden turen gik hjem og lidt leg med drager (surprise), inden det blev sengeting.



Dette billede poppede i dag op i mit Timehop feed i dag og er 3 år gammelt. Hvor er han lille og sød - og lyshåret. Og nu går han i skole. Er så stor, men stadig meget meget sød. Og i dag overnatter han i SFO'en med vennerne fra 0-klasserne. Store dreng. 

05.02.2015

I februar vil jeg...

DET ER SOM OM, at februar gik igang uden mig og pludselig er den første uge ved at være slut.

Februar er en kort måned fyldt med mange gode ting, og i februar vil jeg

♥ planlægge kærestetid. Drengene skal på vinterferie hos farmor og farfar, og selvom jeg kommer til at savne dem, så glæder jeg mig til et par dages tosomhed. Jeg tænker en aften i biografen og en aften ud og spise. Kan I anbefale en god film?

♥ få lidt flere gode, små, vaner ind i hverdagen. De små ting der gør mig godt, men som jeg aldrig rigtig får taget mig sammen til. Og i februar vil jeg blive bedre til at fjerne min makeup om aftenen og bruge lidt mere farve på læberne i dagtimerne natürligvis.

♥ forsøge mig hjemmelavet sushi. JoJo er vild med sushi det er vi alle fire faktisk og vil gerne prøve selv at lave det. Så det skal helt sikkert forsøges i februar. 

♥ lave fastelavnsboller, flere gange. Sidste år fandt jeg en nem opskrift hos @hosvibeke, og mon ikke det bliver den igen i år - selvom jeg ikke lige kan finde den. Jeg er også meget fristet af Ann-Christines lækre fastelavnsboller, men må nok erkende, at den er lidt omstændig til mig. Kom endelig med fif til andre gode fastelavnsbolle-opskrifter, hvis I kender nogle.

♥ blive stærkere. Efter jeg er begyndt med personlig træning er det for alvor gået op for mig, hvor slap jeg rent faktisk er! Jeg kan fx ikke løfte mig egen vægt i hverken arme eller ben. Armene er ok, men benene! Jeg går trods alt rundt og bærer på min egen vægt hele dagen. Så dét skal der arbejdes videre med.


#Det gode ved februar er også, at det nu er lyst, når vi tager afsted om morgene og kommer hjem om aftenen. Me like!