Viser opslag med etiketten Drengene. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drengene. Vis alle opslag

10.03.2016

Tankerne bag vores rejse til Vietnam

Det er altid spændende at rejse med børn. På flere planer, og jeg har tidligere skrevet om, hvorfor vi har valgt at rejse til i Vietnam i en måned. Jeg tænkte, at det også kunne være spændende at høre lidt mere om, hvilke tanker vi havde gjort os på forhånd. Inden vi tog af sted.

Vi har efterhånden rejst til tilpas mange steder, lige fra storby- til ski- og badeferie med vores drenge, og jeg vi har som udgangspunkt ikke ser nogle begrænsninger i rejseform eller destination. Der hvor vores rejse til Vietnam skiller sig ud i forhold til vores tidligere rejser er, at vi flytter os rundt og er kortere eller længere tid de forskellige steder. Dét har vi for så vidt også gjort i Thailand, men rejseformen har hele tiden været den samme. Badeferie og afslapning.

Vores store ønske for rejsen rundt i Vietnam er, at vi alle fire lærer landet endnu bedre at kende. At drengene kommer hjem med stærk fornemmelse af og indsigt i, at man kan bo og leve på mange forskellige måder rundt i verden. At kultur og historie er forskellig. At måden vi lever på er forskellig, og at det ene ikke nødvendigvis er bedre end det andet.

Men at rejse rundt kan være hårdt - både for børn og voksne. Derfor er det også vigtigt for os, at sikre at børnene hele tiden kan følge med. At de ikke blev stressende eller overstimulerede.  - Indtil videre har de klaret det helt fantastisk. De bliver selvfølgelig også overtrætte og til tider opgivende, men grundlæggende, så har de hele vejen igennem været åbne og nysgerrige overfor, hvad vi nu engang har fundet på.

Og fundet på er måske nok det rigtige beskrivelse. For vi har intet planlagt hjemmefra. Vi har stor fokus på at rejsen er på børnenes familiens vilkår, og vi planlægger stort set fra dag til dag. Hjemmefra havde vi sat nogle pejlemærker op.
  • Bangkok var sat af til jetlag. Selvom vi havde tre overnatninger i Bangkok havde vi intet planlagt. Vi havde helt bevidst valgt et sted med pool, så drengene og vi fik en god feriestart.
  • I Vietnam ville vi rejse fra nord til syd, og havde sat must-see ved Hanoi, Hoi An, Saigon og slutte af med badeferie på Phu Qouc.
  • Max to aktiviteter om dagen. Vigtigt med pauser, gerne is pauser.
  • Vigtig at putte fridage ind. Dage hvor vi intet skal udover at være sammen. Dén kan være lidt svær for os voksne, men drengene har brug for ro og ikke blive fyldt med nye indtryk hele tiden.
  • Huske at nyde og ikke hele tiden kigge i kalenderen. Vi har en hel måned, vi når det nok. Og gør vi ikke, så er det også ok for det betyder bare, at vi har gjort noget andet som var vigtigere for os.
Og 12-14 dages tid inde i rejsen kan jeg heldigvis konstatere, at vi rejser og oplever på præcis den måde, som vi havde håbet på. Drengene tager oplevelserne og rejsen med åbent sind og stor glæde. De er nysgerrige, stiller spørgsmål og glæder sig til de ukendte oplevelser der venter.

Vi er gode til at rejse sammen som familie, og jeg glæder mig utrolig meget til de næste toenhalv uge.


#Familie på tur. Vi elsker det!

06.01.2016

Juleferie jetlag

Hverdagen har virkelig ramt os hårdt. Mandag startede ellers rigtig godt, måske lidt for godt. JoJo kom trissende ind til os med sin dyne klokken 4:30* - og så sov vi ikke rigtig mere derefter. Og hele familien var godt i gang med dagen, da klokken slog 6:30. Selvom dagen startede lidt for tidligt, så var det dejligt med en rolig start på dagen - ja året i det hele taget.

Men lige siden er det gået ned af bakke, og vi kæmper alle fire kæmpet en kamp for at vågne og komme i gang om morgen. Mine øjne de nægter simpelthen at åbne, og vækkeurets snooze funktion bliver brugt lidt for meget. Drengene sover tungt og dejligt, og er slet ikke klar til en ny dag, når vi forsøger at vække dem.

Måske har vi alle bare brug for lidt indkøring i hverdagen igen? Juleferien var lang og dejlig med rolige morgener, og det savner vi alle sammen vist lidt. Heldigvis er det snart weekend. En weekend med kun få planer, så vi har tid til bare at være. Det trænger vi til.

*Måske vågnede han SÅ tidligt fordi det var 1. skoledag efter en lang ferie. Han har stadig, efter halvandet år, svært ved de første skoledage. På den måde var det dejligt for os alle, at vi vågnende så tidligt, så vi kunne nå at tale det hele igennem, et par gange.



#Vi glæder os alle til fredag, så vi kan sidde tæt i sofaen.

19.09.2015

Hvad sker der lige?

IKKE RET MEGET VEL? Og dog, væk fra computerens tastatur leves og nydes livet. Lysten til at blogge har været til stede hele tiden, men tanker om bloggen og dens indhold har samtidig kvalt lysten en smule. Men nu er den her, lysten. Tror jeg. I hvert fald så meget, at inden jeg måske beslutter mig for at lukke bloggen helt igen?, så giver jeg den lige et forsøg mere. Forhåbentlig bliver det til mere end blot en omgang kunstigt åndedragt. For det er jo egentlig ret hyggeligt med sådan en blog. Og med efterår i kalenderen, mørke aftener i sofaen med varm kaffe og lune tæpper planlægger jeg at blogge lidt og læse gode krimier. - Nu glæder jeg mig næsten til efteråret.

Så her er jeg - igen. Frisk og klar til en ny blogsæson.

Håber at I stadig er med derude et eller andet sted.

Vi ses snart igen.


#Drengene og jeg er alene hjemme i denne weekend. Vi har sendt vores skønne far på firedages "studietur" til Mallorca - også kaldet øller-weekend af drengene. Og nok ikke helt forkert. Vi er startet dagen med god morgenmad, højtlæsning af "Lille Allan - den menneskelige antenne" og fælles leg. Lige nu sidder de med hver deres spillekonsol, inden vi finder ud af hvad dagen skal bringe.

29.05.2015

Om at ligne sine forældre

DRENGENES FORSKELLIGHEDER - og ligheder med os forældre, kommer nogle gange til udtryk på de sjoveste måder. Da vi i pinsen var på Bornholm, fik drengene hver 25 kr. af mormor til at snolde for på færgen hjem. Og det var sjovt at opleve, hvor forskellige vores drenge er og hvor meget de hver især ligner deres forældre. Også når det kommer til pengeforbrug.

JoJo har alle dage været meget eftertænksom, fornuftig og grundig præcis som sin far.  Derfor tænkte længe han over, hvad pengene skulle bruges på og hvordan han fik mest ud af dem. Efter lang tids overvejelse købte han både en pose vingummi, en stang frugtkarameller og havde ni kr. med hjem til sparegrisen. Lille V er præcis som mig selv impulsiv, knap så velovervejet og måske også en smule utålmodig, og valgte meget hurtigt den mest farverige og indbydende is uden at tænke alt for meget over alle de andre muligheder, der også var. Isen var jo det han havde lyst til lige dér.


#Et meget tydeligt billede på hvor forskellig vores to drenge er. JoJo nyder og Lille V råber ♥

07.03.2015

Åh det natteroderi

KAFFE KAFFE KAFFE.  Jeg har været vågen siden klokken 6-ish en luksus for nogle I know, men hårdt her på matriklen. Efter at have brugt, hvad der føles som den halve nat, men måske kun er en halv time, på en skrigende og meget sur 3-årig. Og inden det var rigtig lyst, stod JoJo ved fodenden med ondt i maven, og vi puttede os sammen i hans seng, hvor han absolut ikke kunne finde roen.


#Morgenhygge på madrassen

Det sidste lange stykke tid har vi haft mindst en af drengene i smørhullet hver nat. Egentlig synes jeg, at det er vanvittig hyggeligt med en lille varmedunk i midten, men J sover rigtig dårligt, og den eneste der sover rigtig godt, er barnet i midten. Der kan jo være mange grunde til at drengene søger os om natten. Og jeg er ikke i tvivl om, hvornår det er tryghed de søger eller hvornår det bare er fordi de lige er vågnet, og det kunne være hyggeligt. For ja, det er som sagt hyggeligt - for halvanden person.

Derfor har vi besluttet, at vi skal have lidt mere styr på nattesøvnen for os alle fire. For afbrudt søvn er ikke godt, for nogen af os. JoJo sover rigtig fint i sin egen seng, og han forstår godt, at når han vågner og det er mørkt udenfor, så er det stadig nat. Han kommer stort set kun, når han har haft en dum drøm hvilket han så har haft næsten hver nat den seneste måned…? eller som i morges, hvor han har ondt i maven. Lille V derimod, han er lidt strid på natteroderi-kontoen. Når han vågner om natten, begynder han automatisk at kalde råbe, og hvis J går ind til ham, bliver han stiktosset. Det er kun mor der må. Går jeg derind, så ender han altid i vores seng. Jeg kan ikke sige nej til de små arme der rækker ud efter mig. Og så sover vi dårligt.

Derfor har vi taget en ekstra madras ind på vores værelse. Og dér er drengene meget velkommen til at sove om natten. Men den madras var årsag til Lille Vs udbrud i nat. For dér skulle han absolut ikke sove. Han skulle sove ved siden af sin mor. Og selvom jeg havde lyst til at lægge ham i smørhullet med det samme, var jeg også nød til at give det en chance. Som betød at halvdelen af min krop lå udover sengekanten og nede på madrassen og resten af kroppen i min seng. Så udover manglende nattesøvn, så er kroppen også lidt mørbanket.

At jeg har derudover ofte en tendens til at gå en lille times tid for sent i seng - og når jeg sætter fokus på det, så holder det kun en dag eller tre, gør det ikke bedre. Jeg har brug for nattesøvn, sammenhængende nattesøvn.



29.12.2014

Når gode intentioner goes bust

SÅ SNART DRENGENE vågnede her til morgen gjorde vi os kælkeklar. På med skitøj og hver en bolle i hånden og afsted. Så da klokken var lidt i ni var vi den anden børnefamilie på kælkebakken.


#Smukt og koldt uden for. Temperaturen viste -7,5 grader, og vi skal have købt ekstra varme handsker og uldundertøj til drengene til vores skiferie.

Det var smukt, koldt og startede rigtig godt ud. Men da jeg skulle sende Lille V afsted på hans anden tur ned af bakken, kom han lidt skævt afsted og satte kursen mod et lille bitte træ. Da han nærmede sig træet kastede han sig af kælken, så langt så godt, men så ramte kælken træet og derefter ham i panden. Og som om det ikke var nok, så lå der lidt is på bakken og han har nu en masse små rifter i ansigtet og ligner en der har været i slåskamp. Stakkels lille guldklump. Og store tårer løb ned af kinderne.

Og så var det kælkeri slut. Jeg fik ham med ud på en lille runde, hvor jeg trak ham. Men ned af bakken dét skulle han ikke. Og så snart vi var tilbage ved bakken begyndte han at græde igen, og ville bare hjem. Så efter 15 minutter på bakken, tog ham og jeg hjem. Han græd hele vejen i bilen, ind i huset og det stoppede først, da han sad i sofaen med sin bamse og dyne. Øv, da osse.


#Såret guldklump. Gad vide hvornår vi får ham op på kælken igen?

Nu har vi sendt J ud og handle ind til nytår og udsalgsshoppe og drengene og jeg hygger ved spisebordet med iPad, LEGO og kaffe. Det skal nok blive en dejlig dag.

24.11.2014

Natteroderi

HELT OVERORDNET, så sover vores drenge godt. De er relativt lette at putte om aften. Sover som regel i deres egne senge. Sover for det meste hele natten igennem.

Men, det skulle næsten komme, så er de jo børn og med børn kan ting ændre sig fra den ene dag til den næste. Og for tiden, som så mange gange tidligere, så er natteroderi på programmet. 

Og i nat har jeg fået hvad der vel svarede til fire timers søvn. Jeg kan ikke udelukkende give drengene skylden for det, da jeg først gik i seng på den anden side af midnat damn you Popcorn-time og sæson 3 og 4 af Suits. Men på vej mod kontoret  kl. 7 i morges var jeg en smule i tvivl om, hvordan jeg skulle komme igennem de 10 timers arbejde der ventede. Kaffe og mere kaffe, en cola og  så endnu en kaffe.

Men for at komme tilbage til det der natteroderi. Det starter allerede ved sengetid for tiden. Lille V holder hårdt og kærligt fast i min arm hver eneste aften, og siger med sin lille søde stemme "mor jeg skal lige sige dig noget", men kan aldrig huske det, når jeg står ved hans seng for at høre, hvad det er, at han skal sige til mig. JoJo, han er pludselig begyndt at stå op efter vi har puttet ham, med den begrundelse at han ikke kan sove. Men sjovt nok falder han i søvn i løbet af 3 minutter, så snart vi putter os sammen med ham i hans seng. Jeg er klar over, at det de begge søger er tryghed, så det får de selvfølgelig.

Men lige for tiden er der lidt for meget roderi, om natten. Og gør jeg min nat op i tal, ser den nogenlunde sådan her ud.

Kl. 00.27 - Hovsa, klokken er over midnat! I seng med mig.
Kl. 00.40 - Putter mig under dynen, klar til en god nats søvn.
Kl. 00.50 - Lille V begynder lidt så stille at kalde, med gråd i stemmen. Jeg går frem og tilbage mellem hans værelse og vores soveværelse et par gange. Så snart jeg kommer derind, falder han til ro. På hans åndedrag kan jeg høre, at han sover. Men så snart jeg rammer min egen seng begynder den stille gråd og kalden igen.
Kl. 01.10 - Jeg putter mig op i hans seng, sammen med ham. Den er 1,5 m. lang og jeg kan jo ikke være der. Der ligger vi og halvsover.
Kl. 01.50 - Tilbage i min egen seng. Alene.
Kl. 02.10 - Stille gråd og kalden igen. Et styk dejlig varm dreng  med ind i min seng.
Kl. 02.30 - Drengen vil gerne ind i sin egen seng igen.
Kl. 02.45 - JoJo står ved min sengekant og har haft en dum drøm. Jeg åbner min dyne og byder ham ind i varmen. Han er tørstig, hans drikkedunk er tom, jeg må en tur på badeværelset for at fylde den op.
Kl. 03.00 - Sover endelig zzZzzz....
Kl. 06.01 - Vækkeuret ringer! Det kan ikke passe. Jeg har jo slet ikke nået at sove.
Kl. 07.03 - Sætter mig ind i toget, mod hvad der forventes at blive en ualmindelig lang arbejdsdag.


#Norsk street art. Og mit hoved føles lige præcis sådan!

09.11.2014

Søndags-taknemmelig

KENDER I DET med at man føler sig sådan grund-taknemmelig? Den følelse går jeg rundt med for tiden. Taknemmelig helt ind i hjertet. Og en søndag hele weekenden faktisk som den der er i gang i skrivende stund, gør absolut også sit til den følelse.

Efterårssol

Jeg er så taknemmelig for JoJos skoleliv. Han lader til at være kommet i en rigtig god klasse, og her tre måneder inde i det vores nye liv med skole, nye venner og legeaftaler, virker han grundglad. Og jeg er så lettet. Han går glad i skole hver dag hvis vi ser bort fra, at han er morgensur fordi han er træt, og vil ikke altid med hjem, når J om eftermiddagen kommer og henter ham i SFO'en.

Her til formidag havde vi en mor og søn aftale med tre andre drenge og mødre fra klassen. Og de er simpelthen så gode til at lege sammen, de drenge. Selvom de er meget forskellige, er de rigtig gode til at finde fælleslege, hvor de alle kan være med. Det er skønt at være vidne til. 

Weekenden har i det hele taget være fyldt med dejligheder. Drengene og jeg var alene hjemme hele lørdagen. Vi cyklede en tur til biblioteket, hvor vi tilbragte et par timer. Hjem med et par gode bøger og et enkelt spil til Playstationen. Og aftenen tilbragte vi i sofaen med varm cacao, uno og Busters Verden.

Brødre. Trash Pack.

Biblioteksbøger.Sebastian Klein. Dinosaurer.

Uno, kanelgifler og varm cacao

iPad. Brødre.

Og om et par timer går turen mod min søster og Mortens And. En dejlig afslutning på en weekend, som har været fyldt med nærvær. Jeg kan ikke være andet end taknemmelig.

Boligliv, Liv og kaffe. Søndagshygge.

#Vejret er, igen i dag, pragtfuldt, så vi slog et smut forbi vores lille skov/sti område på vej til dagens legeaftale.
#Brødre i leg. Dét er jeg også taknemmelig over. Hvor gode de er til at være brødre og lege sammen, de fleste dage.
#Dagens boghøst og aftens spillekit. Uno, varm cacao og kanelgifler - som drengene elsker, og moren synes smager mystisk.
#Mere brødre hygge.
#Og et dejligt søndagskit. Kaffe og gode blade.

27.10.2014

Halloween coming up

INDEN JEG FIK børn, og egentlig også de første par år af motherhood, var jeg af den overbevisning, at Halloween var noget amerikaniseret pjat. Og det er det måske nok stadig. Men nu har jeg jo fået børn, og er blevet omvendt. Mange sammenligner det med fastelavn, men i min verden er der stor forskel.

Fastelavn har ikke det samme børneappeal som tidligere. Jeg husker som barn, hvordan jeg så frem til fastelavn. Vi gjorde meget ud af udklædningen og mødte en masse andre udklædte børn på vores tur rundt med raslebøtten. Eller det vil sige, jeg raslede kun to steder. Hjemme og hos farmor og farfar, fordi min mor brød sig ikke om, at vi piger gik rundt med raslebøtten. Men de to steder betød også 200 kr. i bøtten, så jeg havde ikke behov for at rasle videre.Men jeg så en masse udklædte børn på ruten hjemmefra og hen til min farmor og farfar, hvor fastelavnsboller og varm cacao også ventede. Men raslebøtten, den er lige præcis én af årsagerne til, at jeg foretrækker halloween fremfor fastelavn. Jeg bryder mig ikke om, at man går rundt og rasler for at få penge måske et levn fra min barndom? - og 50 øre eller et par kroner er vist heller ikke nok til at gøre børn tilfredse i dag.

Men halloween, det er noget vi gør sammen. Både børn og voksne. Vi gør klar. Vi pynter op. Vi skærer græskar. Vi glæder os sammen. Og endnu bedre, så varer halloween i lang tid. Og ja, det er en pengemaskine. I know. Jeg har fx allerede købt de første tre pakker servietter, græskarstager og spindelvæv.

JoJo skal ud og tricke or treate sammen med sin klasse på fredag. Og hjemme pynter vi op, klæder lille V ud som et lille skelet (som formentlig råber wrraaaa, når han åbner døren) og deler slik ud til de børn som forhåbentlig kommer forbi.




#I går brugte vi en times tid på at lave de fineste græskarlygter. Drengene var meget koncentrerede. Og resultatet noget så fint, hvis du spørger mig.


19.10.2014

Noget om opdragelse

FOR EFTERHÅNDEN LANG tid siden startede jeg på dette indlæg. Stærkt inspireret af et lignende indlæg hos Østfronten om et vigtigt emne, nemlig om høflighed og opdragelse. Det fik mig til at tænke. Tænke på hvordan vi opdrager vores drenge og hvordan de opfører sig - særligt, når de er sammen med andre mennesker.

Jeg startede indlægget således:
Vores drenge er velopdragne. Det er jeg ikke i tvivl om. Det får vi også tit af vide, når vi er ude. Og det er jo dejligt som forældre. Udover at det er vigtigt for mig, at de opfører sig ordentligt, når vi er ude, så kan jeg da ikke undgå også at føle det lidt som et skulderklap til vores måde at være forældre på.


Men ikke dermed sagt at vi har de vise sten til opdragelse, overhovedet ikke. Men samtidigt med at vi til tider curler vores drenge, formentlig ubevidst gør dem nogle bjørnetjenester oplever jeg også, at vi er strenge forældre.

Og så stoppede skriveriet lige der. Og det er måske meget godt, for jeg skal da lige love for, at der er sket noget siden jeg startede på indlægget for halvanden måneds tid siden. Og det er dét der har fået mig til at komme til tasterne og gøre indlægget færdigt.

---

Lige for tiden er de nemlig virkelig irriterende og uopdragne, vores drenge. Også når vi er væk hjemmefra. Spørg bare vores venner som vi var i Berlin med, som kun har et barn og dermed ikke oplever søskendefights, jeg tror, at de blev noget chokerede.

Eller, de er super søde, kærlige, sjove og gode. De er begyndt at finde hinanden i rigtig mange lege og så sent som i går tilbragte de en times tid alene i haven. I god leg uden skænderier. Men der er rigtig mange diskussioner drengene i mellem. Uenighederne udvikler sig ofte til slag,  doks (lille Vs ord, han dokser, når han slår) og skub.


Den lille har et stort temperament. Sådan har det alle dage været. Og ubevidst har vi måske ladet ham styre tingene. Den store, han er stor nu. Og nu gider han ikke finde sig i noget længere, så han giver igen. Og starter. Og bestemmer. Og så er de stædige, begge to. Og de giver sig ikke. Og vil helst det samme samtidig, uden at dele.

Og så bliver jeg vi sure. Jeg kan simpelthen ikke ha', når de ikke opfører sig ordentligt. Der er selvfølgelig masser af plads til uenigheder, og lidt slåskampe brødre imellem, men når de ikke vil høre efter og opfører sig ordentligt, så bliver jeg sure og skrappe mor. Og dét gider jeg heller ikke.

Lige nu har vi, som skrevet, en masse diskussioner på kryds og tværs. Og det skal vi have stoppet igen. Det værste jeg ved er at bruge sure-stemmen. At det er nødvendigt at skære hårdt igennem, at affeje deres argumenter fordi at nu er det nok. Og nu bestemmer jeg. For det betyder også ubevidst, at jeg træffer forkerte beslutninger fordi jeg ikke har været med fra start. Men fordi at jeg bliver så træt af at høre på deres højlydte uenigheder og kampe.

Samtidig med alle uenigheder, brok og kampe er der ikke nogen tvivl om at drengene finder hinanden mere og mere. At de får stadig større glæde af hinanden. At de virkelig elsker hinanden og vil hinanden.

Dét skal vi have fokus på. Det, og så brugen af ord.


#Sommerferiebilleder, dengang livet som brødre var the shit og de virkelig formåede at hygge sig sammen og vi stort set ikke havde en eneste kamp.
#Sammen om at kaste med sten. De er gode til at finde på fælles lege.
#Brødre, side om side ♥

11.08.2014

Weekend

Sikke en skøn weekend vi har haft. Den har været afslappende, nærværende og med dejligt besøg - og løb ikke mindst. Hele tre løbeture. En til J og to til mig.

Lørdag havde vi besøg af en af JoJos rigtig gode venner fra børnehaven og hans familie til leg, hygge, spisning og snak. Han er den sødeste dreng og det var dejligt at se dem sammen igen. At se hvordan de hurtigt fandt sammen, legede, grinede og ikke mindst se hvor tryg JoJo var i hans leg. Dejligt at se JoJo så glad oven på en uge fyldt med svære følelser og en ny hverdag.


Søndag havde vi ingen planer. Bortset fra at jeg skulle ud og løbe med Sparta. Det var varmt og hårdt. Og med for alt mange pauser. Når jeg løber alene tilpasser jeg mit løb lyskrydsene, så jeg ikke får unødvendige pauser. Vi havde vel 8-10 pauser, og det var virkelig hårdt for mig og mine ben oven på en halv flaske vin aftenen før. Hver gang jeg havde fundet rytmen, var der pause. Men alt i alt var det en god oplevelse, og jeg løber med igen om 14 dage, hvor det er 15 km (!!). I næste weekend står den nemlig på bryllup, så dér bliver det ikke til 12 km om søndagen.

Aftenen tilbragte jeg i mindste Øjestens selskab. Vi havde sendt 2*J i parken og se fodbold, og vi hyggede derhjemme med lego og rugbrødsteg (hans ord for rugbrødsmadder), hvor jeg midt i det hele fik en stor kærlighedserklæring. Han kiggede på mig og sagde 'mor, jeg elsker dig såååå højt' og strakte armene op over hovedet. Morens hjerte smeltede en smule - samtidig med at jeg var lidt forundret over den ekstra gestus, da vi aldrig siger 'helt til månen', bruger fagter eller lignende.

Nu venter en ny uge. En uge med skolestart for vores store dreng. Det er spændende og jeg håber virkelig, at han får en god og tryg start på skolelivet.


#JoJo på vej til sin allerførste dag i SFO'en. Dengang vi ikke vidste hvor hårdt det skulle være at være ham i alt det nye.
#Lille V optaget af lego leg. Og apropos lego, så er drengenes julegaver allerede i huset efter en tur i Bilka, hvor de havde 35 %.

26.05.2014

Brødre

De griner, leger, skændes, krammer, rotter sig sammen, slås, råber - ja, jeg kunne blive ved. I takt med at Øjestenen bliver ældre får de mere og mere glæde af hinanden. Det er ren hjertefryd.



#Forsøger at vælte et træ
#På vej, side om side