WEEKEND, FAMILIETID og dejligheder. Ikke så mange planer, men lidt af alt det gode. Hele ugen har jeg glædet mig til weekenden. Efter en weekend uden J og en travl uge, er det dejligt at være samlet alle fire igen.
Når vi i morgen rejser os fra morgenbordet, starter jeg ud med en tur til frisøren. Det der korte hår kræver altså jævnlige besøg hos frisøren - og jeg måtte aflyse min aftale for et par uger siden pga. arbejde. Så det trænger. Men jeg glæder mig til et par timer i stolen med sladderblade og kaffe.
Vi har også talt om en tur i Dyrehaven. JoJo har været derude med klassen i dag, og der havde været rigtig mange rådyr. Det vil han gerne vise sin lillebror. Vi har også længe talt om en tur på Louisiana, så det er også en mulighed.
Udover det har vi ikke de store planer. Og jeg glæder mig. Det betyder, at der også er god tid til at tegne monstertegninger, læse bøger og drikke mere kaffe.
#København fra luften, da jeg fra et par uger siden var på vej til det norske i tre dage.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….