Intentionerne - de fejler ikke noget

JEG HAR EN ualmindelig god evne til at gå igang med noget, have rigtig gode intentioner og komme godt fra start. For derefter at stoppe lige så pludseligt, som jeg startede. Og jeg har altid en god undskyldning. Selvfølgelig har jeg det. Ellers var jeg jo ikke stoppet.

Der var fx det der #cphhalf for et par uger siden - som jeg tilmeldte mig allerede den dag billetsalget startede. Og mit træningsår kom også ualmindeligt godt i gang. Men da min personlige træner var ude af billedet - og til og med nu befinder sig helt i det tyske, og ikke bare en booking væk, ja så kom jeg sg* ikke rigtig afsted. Løberiet gik stille og roligt igang i stedet. Jeg kunne tydeligt se, at træningen havde haft en positiv indflydelse og min løbeevne og -tid (jeg er typen der konkurrerer med mig selv hver evig eneste gang jeg løber) var klart forbedret. Og jeg nød til og med mine løbeture. Men så var det, at jeg åbenbart! lige holdt en lillebitte løbepause, igen. Og her 3-4 måneder holder jeg stadig en løbepause - og har altså ikke fået løbet det der løb, som jeg så gerne ville.

Det er jeg ret så ærgerlig over. Helt vildt faktisk.

Lige nu er jeg midt i ingenmandsland, når det kommer til træning. Intentionerne er der stadig. Lysten er der også. Men udførelsen, den halter. Mit fitness abonnement er aktiveret igen. Jeg har været afsted til et par hold, og jeg kigger utrolig meget på fitess-app'en for at finde nogle hold, som passer til mig. Igen, intentionerne og engagementet fejler ikke noget.

Men udførelsen....

Stay tuned.

#Jeg forsøger også at sætte ind på madfronten. Ikke de vilde store ændringer. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg arbejder virkelig dårligt med restriktioner og begrænsninger, men jeg forsøger at skrue ned for cola og chokoladen-delen, og tænker over, hvad jeg ellers putter i munden. Det går egentlig ok, men jeg er lækkersulten - som i virkelig lækkersulten utrolig meget af tiden. Nogle vil måske mene, at jeg tænker alt for meget på mad. Nogle har ret.