30.10.2014

En streg i sandet

DET HAR VÆRET nævnt et utal af gange. Mit temperament og lille Vs temperament. Hvordan jeg glemmer, at jeg jo rent faktisk er den voksne og ikke et stædigt barn, og vi derfor ender i en hårdknude og har brug for en voksen faren.

Sådan en episode havde vi i går. Og jeg brugte det ultimativt dårligste kort. Jeg skældte ud, på den der dumme måde. Jeg kan komme med mange argumenter for, hvorfor jeg endte dér, hvor jeg synes, at det var nødvendigt for mig at hæve stemmen til råbeniveau, men det vil jeg ikke. For uanset så er det ikke ok. Det er ikke ok at råbe af sit barn, i min verden.

Men jeg vil ikke dunke mig selv oveni hovedet. Det nytter ikke noget. I stedet vil jeg slå en streg i sandet og sige, at nu skal det være slut. Slut med at råbe.

Hvad gør I andre, når I kan mærke at nu bobler temperamentet indeni please say at I også oplever det og nu er nok nok? Når tæl til 10 for længst er overskredet?

Børn i køkkenet

#Inden vi endte med fronterne trukket op, havde vi de hyggeligste timer sammen, helt alene. JoJo var hos en legekammerat og J ude med en ven. Så vi hyggede i køkkenet, hvor lille V elsker at hjælpe til.

27.10.2014

Når gode idéer pludselig ikke er så gode alligevel...

MANDAG ER MIN yndlings-fjernsynsaften. Det er den dag, hvor jeg planlægger at sætte mig foran fjernsynet kl. 20 sharp, hvis jeg er hjemme - og det er jeg altid, jeg har børn. Der er nemlig Medical Night på 4'eren. Men midt i Greys (!) stoppede tv-kanalerne med at virke. Ctrl alt delete også kaldet tryk på tænd og sluk et par gange virkede ikke, og dermed var min tv-aften slut. Temmelig utilfreds var jeg.

Men intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Så jeg startede med at flytte billeder fra min telefon til computeren. Det skulle jeg nok egentlig ikke havde gjort, for efter 1500 billeder måtte jeg stoppe, fordi der ikke længere var plads på computeren. Men så kunne jeg da lige back-uppe min telefon, nu når den endelig var tilsluttet computeren. Heller ikke sådan en god idé, åbenbart. Jeg mangler nemlig et password. Gad vide hvad det er…

Men da jeg nu alligevel sad med computeren, skulle jeg lige tjekke et andet blogdesign. Og vupti. Nu ser bloggen pludselig lidt tom, og underlig, ud.

Mandag er altså fjernsynsdag!

Men jeg har spist chokolade :-)


#Jeg har det lidt som JoJo på dette billede, når det kommer til mig og teknik. Jeg bevæger mig oppe over jorden og skal passe på, at jeg ikke falder igennem et af hullerne. Jeg er nemlig sådan en, som godt kunne komme til at slette ting definitivt som ikke skal slettes. Så derfor går jeg i seng. NU.




Halloween coming up

INDEN JEG FIK børn, og egentlig også de første par år af motherhood, var jeg af den overbevisning, at Halloween var noget amerikaniseret pjat. Og det er det måske nok stadig. Men nu har jeg jo fået børn, og er blevet omvendt. Mange sammenligner det med fastelavn, men i min verden er der stor forskel.

Fastelavn har ikke det samme børneappeal som tidligere. Jeg husker som barn, hvordan jeg så frem til fastelavn. Vi gjorde meget ud af udklædningen og mødte en masse andre udklædte børn på vores tur rundt med raslebøtten. Eller det vil sige, jeg raslede kun to steder. Hjemme og hos farmor og farfar, fordi min mor brød sig ikke om, at vi piger gik rundt med raslebøtten. Men de to steder betød også 200 kr. i bøtten, så jeg havde ikke behov for at rasle videre.Men jeg så en masse udklædte børn på ruten hjemmefra og hen til min farmor og farfar, hvor fastelavnsboller og varm cacao også ventede. Men raslebøtten, den er lige præcis én af årsagerne til, at jeg foretrækker halloween fremfor fastelavn. Jeg bryder mig ikke om, at man går rundt og rasler for at få penge måske et levn fra min barndom? - og 50 øre eller et par kroner er vist heller ikke nok til at gøre børn tilfredse i dag.

Men halloween, det er noget vi gør sammen. Både børn og voksne. Vi gør klar. Vi pynter op. Vi skærer græskar. Vi glæder os sammen. Og endnu bedre, så varer halloween i lang tid. Og ja, det er en pengemaskine. I know. Jeg har fx allerede købt de første tre pakker servietter, græskarstager og spindelvæv.

JoJo skal ud og tricke or treate sammen med sin klasse på fredag. Og hjemme pynter vi op, klæder lille V ud som et lille skelet (som formentlig råber wrraaaa, når han åbner døren) og deler slik ud til de børn som forhåbentlig kommer forbi.




#I går brugte vi en times tid på at lave de fineste græskarlygter. Drengene var meget koncentrerede. Og resultatet noget så fint, hvis du spørger mig.


25.10.2014

1:3

DET ER CHANCEN for at for cancer! Skræmmende og fuldstændig uvirkeligt. En uf af tre. Dét tal er uacceptabelt.

De sidste mange uger har medierne været fyldt med triste, utrolig triste, tankevækkende, men heldigvis også gode cancer-historier. Men ærligt, så har jeg læst meget få. Ligesom jeg ikke har set et eneste tv-program om denne frygtelige sygdom og alle de ringe den spreder i vandet - både hos den kræftramte, men også pårørende. Jeg kan ikke.

Men her i 11. time har jeg indstillet mit fjernsyn på Knæk Cancer Live og ser den sidste time. Og håber, håber!, på at vi sammen slår sidste års resultat i kampen om at knække cancer.  For 1:3, dét tal skal forbedres og det kan ikke gå hurtigt nok.

Så er du ikke gået i seng endnu, så skynd dig at støtte Knæk Cancer.


#Støt med 150 kr. Send KNÆK til 1234!

24.10.2014

Jagten på overskud - hvad skal der til?

SMÅSYG - syg - syg - småsyg - frisk - småsyg. Det har været mit helbred den seneste halvanden uge.

Så derfor lader jeg op til weekenden i sofaen. For efter halvanden uges efterårssnue med ondt i hoved og hals, besluttede jeg mig for at putte mig under dynen i morges og sove videre. I håb om at få bugt med sygdom.

I dag har stået på kogt te med revet ingefær og honning i, havregryn med æble stykker og panodiler. Og i skrivende stund lader det til, at det har hjulpet. Men er det ikke altid sådan efter et par panodiler? Og jeg har egentlig ikke lyst til at tage flere piller, men den der tunge hovedpine er ikke til at holde ud.

Derfor har jeg også besluttet mig for at se nærmere på vitaminer og kosttilskud, men udover en multivitamin har jeg aldrig taget andet.

Hvad tager I af vitaminer og tilskud for at komme godt igennem vinteren? Hvad anbefaler I? Hvordan kommer jeg godt igennem vinteren uden alt for meget snue, forkølelse og ondt i halsen?

Jeg plejer ikke at være hårdt ramt, men jeg vil gerne forberede min krop så godt som muligt. For som så mange andre, så har jeg heller ikke tid til at være syg, hvilket formentlig også er en af årsagerne til, at jeg ikke kan blive rigtig frisk. Min krop får ikke lov til at slappe af og komme til hægterne.


#Smukke, kolde, våde efterår

21.10.2014

Tirsdag er deledag

DET ER TIRSDAG og familien er delt i to. Det er den ofte om tirsdagen, som er den dag, hvor JoJo går til svømning. I dag er han og J dog af sted til far/søn aften med drengene fra 0.A. i SFO'en. Et super godt initiativ, hvis du spørger mig. Det giver drengene mulighed for at lære hinanden at kende under nogle andre rammer end den normale dagligdag i skole og SFO.

Imens hygger lillebror og jeg herhjemme. Vi har gang i hjemmespa'en og han sidder nu og plasker i badekarret og bagefter står den på massage. Han elsker at få massage og bliver helt saglig og rolig. Og så har vi aftalt, at vi slutter dagen af i sofaen med rugbrødshapser og film.

Hygge og samvær hele vejen rundt.

Og forresten, så har JoJo været helt utrolig sej i dag. Jeg kunne næsten fælde en tåre, både af stolthed, men også en smule af 'hvor er det synd for ham'. Han har fået fjernet to tænder hos tandlægen. Pludselig begyndte to af hans tænder i undermunden at komme, uden af mælketænderne var ude eller rokkeløse. Og vi har rokket, men ikke nok det er altså svært at rokke i en tand, som stort set ikke rokker og i dag var så dagen, hvor de skulle fjernes. Og han var så sej. Havde taget det i stiv arm det var heldigvis ikke mig der var med og tandlægen havde bare været super god, sikret sig at han var med hele vejen. Lige nu ser det lidt kaotisk ud i undermunden eftersom de nye tænder er godt oppe, men ikke på deres rette plads, men det skulle vi nu ikke bekymre os om. Og det sker åbenbart ofte, at man er nødt til at fjerne børns mælketænder i undermunden, fordi de ikke falder ud af sig selv.


#Drengene nåede lige 5 minutters hyggetid, inden 2*J smuttede ud af døren og vi åbnede for hjemmespa'en.

19.10.2014

Noget om opdragelse

FOR EFTERHÅNDEN LANG tid siden startede jeg på dette indlæg. Stærkt inspireret af et lignende indlæg hos Østfronten om et vigtigt emne, nemlig om høflighed og opdragelse. Det fik mig til at tænke. Tænke på hvordan vi opdrager vores drenge og hvordan de opfører sig - særligt, når de er sammen med andre mennesker.

Jeg startede indlægget således:
Vores drenge er velopdragne. Det er jeg ikke i tvivl om. Det får vi også tit af vide, når vi er ude. Og det er jo dejligt som forældre. Udover at det er vigtigt for mig, at de opfører sig ordentligt, når vi er ude, så kan jeg da ikke undgå også at føle det lidt som et skulderklap til vores måde at være forældre på.


Men ikke dermed sagt at vi har de vise sten til opdragelse, overhovedet ikke. Men samtidigt med at vi til tider curler vores drenge, formentlig ubevidst gør dem nogle bjørnetjenester oplever jeg også, at vi er strenge forældre.

Og så stoppede skriveriet lige der. Og det er måske meget godt, for jeg skal da lige love for, at der er sket noget siden jeg startede på indlægget for halvanden måneds tid siden. Og det er dét der har fået mig til at komme til tasterne og gøre indlægget færdigt.

---

Lige for tiden er de nemlig virkelig irriterende og uopdragne, vores drenge. Også når vi er væk hjemmefra. Spørg bare vores venner som vi var i Berlin med, som kun har et barn og dermed ikke oplever søskendefights, jeg tror, at de blev noget chokerede.

Eller, de er super søde, kærlige, sjove og gode. De er begyndt at finde hinanden i rigtig mange lege og så sent som i går tilbragte de en times tid alene i haven. I god leg uden skænderier. Men der er rigtig mange diskussioner drengene i mellem. Uenighederne udvikler sig ofte til slag,  doks (lille Vs ord, han dokser, når han slår) og skub.


Den lille har et stort temperament. Sådan har det alle dage været. Og ubevidst har vi måske ladet ham styre tingene. Den store, han er stor nu. Og nu gider han ikke finde sig i noget længere, så han giver igen. Og starter. Og bestemmer. Og så er de stædige, begge to. Og de giver sig ikke. Og vil helst det samme samtidig, uden at dele.

Og så bliver jeg vi sure. Jeg kan simpelthen ikke ha', når de ikke opfører sig ordentligt. Der er selvfølgelig masser af plads til uenigheder, og lidt slåskampe brødre imellem, men når de ikke vil høre efter og opfører sig ordentligt, så bliver jeg sure og skrappe mor. Og dét gider jeg heller ikke.

Lige nu har vi, som skrevet, en masse diskussioner på kryds og tværs. Og det skal vi have stoppet igen. Det værste jeg ved er at bruge sure-stemmen. At det er nødvendigt at skære hårdt igennem, at affeje deres argumenter fordi at nu er det nok. Og nu bestemmer jeg. For det betyder også ubevidst, at jeg træffer forkerte beslutninger fordi jeg ikke har været med fra start. Men fordi at jeg bliver så træt af at høre på deres højlydte uenigheder og kampe.

Samtidig med alle uenigheder, brok og kampe er der ikke nogen tvivl om at drengene finder hinanden mere og mere. At de får stadig større glæde af hinanden. At de virkelig elsker hinanden og vil hinanden.

Dét skal vi have fokus på. Det, og så brugen af ord.


#Sommerferiebilleder, dengang livet som brødre var the shit og de virkelig formåede at hygge sig sammen og vi stort set ikke havde en eneste kamp.
#Sammen om at kaste med sten. De er gode til at finde på fælles lege.
#Brødre, side om side ♥

18.10.2014

Vi har det ikke så fint

WEEKENDEN ER IKKE  startet helt som planlagt. Men det gør den ikke mindre god. Men i stedet for hygge hos JoJos gode børnehaveven og hans familie, er det hygge hjemme. Primært i sofaen.

Både drengene og jeg er ramt, og vi har det ikke så fint, som lille V så sødt siger. Uventede hjemmedage er nu også meget dejlige. Vi har fået spillet både playstation og yatzy, drengene har været en tur i haven og brænde krudt af og nu er vi alle samlet i stuen og spiser resten af bollerne fra morgenbordet.




#Indendørs hygge.
#Lille V har forelsket sig i Skylander figurerne og er så småt begyndt at spille spillet på Playstation, men det er svært at sam-koordinere begge hænder og de forskellige knapper, når man er 3 år og 5 måneder.
#JoJo har ondt i halsen og får her en hvil på sofaen.

17.10.2014

Åhhhh fredag

Endelig fredag! Jeg har ventet på den her dag siden jeg tog på arbejde onsdag morgen kl. 6.30. Som jeg skrev forleden, så er denne uge arbejdsmæssigt lidt hård. Og oveni alt for meget arbejde er jeg også blevet ramt af en ordentlig omgang snotnæse, halsgriller og tungt hoved.

Derfor, fredag er lykken. Og vi er startet godt ud. Med hygge, perler, tal leg, brødre grin og sammenhold og lækre moules på menuen.

Weekenden er fyldt med gode planer, så jeg håber på at helbredet holder. Lige nu er vi alle samlet i sofaen, bolledejen er klar til i morgen og der er chokolade i køleskabet. Det er fredag, når det er bedst.

God weekend til jer alle!





#JoJo knækkede pludseig talkoden i dag og gennemskuede at 3-2 er toogtredive, 6-5 er femogtreds osv.
#Brødrehygge med fodboldkort og perler.
#Aftenens menu stod J for. Moules inspireret af Valdemarsro med hjemmelavede fritter. Drengene elsker moules, og det synes jeg faktisk er ret sejt.

16.10.2014

Efterårsferie

Tænk at JoJo allerede har gået i skole i mere end to måneder og nu er i gang med sin allerførste skoleferie. Min store dreng ♥ Han og vi har lidt svært ved at forstå, at man nu ikke længere selv kan bestemme, hvornår man vil holde ferie eller have fridage sammen med bedsteforældre.

Efterårsferien er desværre en af mine rigtig travle perioder på jobbet, så det blev bare til to fridage for mit vedkommende. Men lidt har også ret - og i mens jeg sidder på kontoret kl. 7 om morgen uden dårlig samvittighed overfor familien som sover sødt, når jeg går hjemmefra, så holder drengene fri og gør drengeting.

Men fredag eftermiddag tog vi sammen med vores gode venner en tur til Berlin. Efterårsvejret havde endnu ikke ramt Barlin, og ser vi bort fra en regnfuld første formiddag, havde vi nogle dejlig lune dage. Så vi gik rigtig meget. I sidste øjeblik besluttede vi heldigvis at tage en klapvogn med til lille V, og han nød at blive kørt rundt.



Udover de lange gåture, hvor vi var forbi nogle af de sædvanlige turistattraktioner som Den Jødiske Mindeplads, Brandenburger Tor, tv-tårnet var vi også i LegoDiscovery Center og #børnehelvedsfælden Tropical Island. En gammel luftskibshanger, nu omdannet til et bademekka med vandsjov, legeplads, restauranter m.m. Drengene elskede det. 

Og apropos drengene. Så er de virkelig i totterne på hinanden for tiden! Fra det ene øjeblik til det andet, og særligt lørdag som var vores første ferie dag blev der konstant sagt "hold nu op - la' nu vær - hør så efter - la' din bror være - du må ikke slå". Til sidst må vi sætte nogle regler op for søndag, hvor konsekvensen i sidste ende ville være, at hvis man ikke opførte sig ordentlig, så kom man ikke i badeland om mandagen. Dét hjalp og resten af ferien forløb nogenlunde stille og roligt - hvis vi ser bort fra almindeligt brother hood.




#Drenge i leg. De havde en fest, sammen, med at springe sæbeboblerne.
#Tysk kultur.
#Vi legede skjule ved Den Jødiske Mindesmærke, og her gemmer lille V sig for de to store drenge. Og hvis man lukker øjnene, så kan de jo ikke finde en :-)
#JoJo i sit rette element. Begge drenge elsker at bade, så en knap 10 timer i badeland var heaven on earth for dem.
#Lidt mere tysk kultur.

06.10.2014

Spejlbillede

Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var 3 år. At jeg var ligesom lille V. Han er så meget sin egen, og helt ligeglad med hvad andre mener. Han er godt nok kun 3 år, men jeg håber inderligt, at det holder ved. At han bliver ved med at være sig selv, tro på sig selv og ikke bekymre sig om, hvad andre må mene om ham. Alt imens han selvfølgelig er sød og velopdragen.

For tiden skifter han fx imellem at være sig selv, en stor dreng, en hund der hedder Plet, en tiger eller en superhelt - og her er det svært at vælge imellem Hulk, Spiderman eller Superman. Og uanset hvem han er, så er han ligeglad med hvad vi andre mener.


Ved siden af ham er jeg. Hans mor. 36 år, som pt. kæmper med mod sit spejlbillede. - Også selvom jeg blev Kyssepige-superhelten i dag hvem hun så må være. Og weekendens Eremitageløb 13,3 km på 1.30 gjorde det faktisk ikke bedre. Jeg ved godt, at jeg løb som forventet, men det gør mig alligevel ikke tilfreds. Det gør mig næsten endnu mere utilfreds, at jeg ikke kan tage mig sammen til at løbe noget mere. Drikke lidt mindre cola. Spise lidt mindre chokolade og andre sukkerholdige lækkerier. At mit maveskind bliver blødere for hver dag der går, at bukserne bliver strammere og at tallet på vægten bliver større. Og hvad værre er, at kan jeg ikke tage mig sammen. Bide tænderne sammen, lukke munden og løbe en tur. Og hver dag tænker jeg, i morgen… I morgen tager jeg mig sammen. Jeg venter stadig på den dag, altimens jeg bliver lidt mere ærgerlig over mit eget spejlbillede.

#På tur med min lille tiger i søndagens lune solstråler. Nogle dage ville det bare være lykken at være 3 år og ligeglad med, hvad andre nu engang må mene.

03.10.2014

Snapshorts fra et hverdagsliv

Jeg er strandet i en lufthavn, og har efterhånden været det i 4½ time. Jeg er overraskende endnu ikke ophidset. Jeg er ærgerlig, og føler mig en kende snydt eftersom et fly mod København er lettet efter mit fly skulle været lettet. Lige nu venter vi p,å at der skal komme et fly fra Sverige. Aftenens sene fly kl. 21 er nemlig også fuldt booket. I morgen er der ingen fly mod København... Sikke en start på weekenden.

Men intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Jeg har fået arbejdet, ryddet op og svaret på mails. Og det fortsætter jeg med igen lige om lidt. Jeg har fået lufthavnskaffe, en ganske udemærket sandwich og en kold cola. Og jeg satser på at høre godt nyt om ikke så længe.

Nå, men tilbage til det der bloggeri.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har haft nogle hektiske uger. Vi er endnu ikke helt ude på den anden side endnu. Men det er særligt i tider som disse, at det er vigtigt at huske de små ting - og ikke mindst gemme dem.

Jeg kan mærke at september er gået lidt i glemmebogen allerede, så selvom jeg allerede har lavet min oktober-liste vil jeg gerne tilføje endnu en ting. Være lidt bedre til at fange de små detaljer med kameraet.





#Lille V sammen med JoJos bedste vens lillesøster. De to er, også, virkelig gode til at lege sammen.
#Efterår betyder edderkopper, når man bor i hus. Nogle pokkers store nogle. Den ene aften måtte jeg vække J efter han var gået i seng fordi den største, og jeg mener virkelig STØRSTE, kom spankulerende hen over gulvet!
#Rundvisning på Den sorte Diamant.
#Tid væk fra familien har heldigvis haft god mad på menuen.

02.10.2014

Savner ♡


Jeg har været væk hjemmefra siden tidligt onsdag morgen. Hvilket i skrivende stund jo egentlig ikke er så lang tid. Og jeg har været hjemmefra i længere tid før. Men i dag savner jeg mine tre helt utrolig meget! - Jeg nåede dog lige at kysse lille V farvel, da han vågnede ligesom jeg skulle til at snige mig ned af trappen klokken lidt over 6. Jeg er sikker på, at J ville ønske at han havde sovet lidt længere, men jeg nød at indsnuse hans soveduft, mærke hans små arme omkring mig og kysse ham godmorgen, inden jeg tog af sted mod lufthavnen.

Det er sundt at savne. På rigtig mange planer. Samtidig med at jeg savner, er jeg helt ubeskrivelig glad for AT jeg savner. At jeg ikke tager min familie for givet. At vi og her tænker jeg særligt J og jeg ikke tager hinanden for givet. Vi er gode til at være væk fra hinanden, så når vi samles igen, så værdsætter vi lidt mere det vi har sammen.

Men heldigvis har vi om ikke så længe fire dejlige dage sammen i Berlin. Jeg glæder mig og satser på familietid, kys og kram. Indtil da kommer en weekend, hvor vi skal slappe af og nyde. Og det er selvom vi har huset fyldt med bedsteforældre, Men det er gæster som bare er, og gode og dejlige gæster. 

God weekend til jer!

#Sommerferieminder. Mine tre ♡