Viser opslag med etiketten Lille V. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lille V. Vis alle opslag

05.05.2016

Forresten så...


  • Fylder mindste bukkebruse 5 år i dag, og jeg har officielt ingen små børn længere. Dét er jeg ret så rørstrømsk over.
  • Og i forlængelse af det, så sluger jeg stort set hver aften råt tv-programmet One Born Every Minute og længes efter endnu en fødsel, hver gang jeg ser programmet.
  • Nævnte den i går 4 årige i går aftes klokken meget sent, at han da bestemt forventede en kage på sin fødselsdag. Som i dag. Så jeg tyede til den nemme tilsæt kun vand-løsning. I love it. Chokoladekage på 25 minutter.
  • Sov jeg eftermiddagslur i haven, i solen, i dag. Ahh, foråret er på vej.
  • Er det allerede over en måned siden, at vi kom hjem fra Vietnam, og jeg drømmer allerede om, hvor vores næste rejse mon skal gå hen.
  • Er JoJo begyndt at sige farvel ved indgangen til skolen om morgen. Han vil ikke have os med ind! Det er jeg altså ikke helt parat til, så i næste uge kræver jeg at komme med ind!
  • Er jeg ret så træt af min MacBook. Den bliver ved med at sige at startdesken er fuld, og jeg kan slet ikke få Safari til at fungerer. Irriterende.
  • Er klokken i skrivende stund 21.20 og jeg overvejer at køre på tanken efter en cola. Jeg er tilbage i sukkerfælden, eller i hvert fald colafælden.

#Dagens fødselsdagsbarn forbereder aftenens fødselsdagsmåltid - hjemmelavet pizza.

02.02.2016

Fantasi

Børn og deres fantasi er fantastisk. Og jeg kan ikke lade vær med at missunde dem en lille smule, når de er optaget af en leg, en leg som vi voksne ikke forstår. 

Jeg har alle dage været betaget af Lille Vs fantasi. Han er utrolig god til at lege og til at finde på, og ofte kan man høre hans søde lille stemme digte og fortælle historier, imens han leger med lego, turtles, biler og superhelte.

I dag var ingen undtagelse. Da vi kom hjem fra børnehave og arbejde, lavede vi en kop varm cacao og kaffe, og foldede madrassen ud på stuegulvet og gik i gang med at spille. Efter lidt tid ville han gerne lave puslespil. Dyrepuslespil. Og det blev til meget mere end det. Pludselig var vi dyr i kamp, som sloges, spiste hinanden, gik tur - fantasien ville ingen ende tage.

Jeg nyder at være vidne til at fantasi. At se hvordan hans verden åbner sig, når han får et stykke legetøj i hånden.


#Lillen optaget af leg ♡ 

29.05.2015

Om at ligne sine forældre

DRENGENES FORSKELLIGHEDER - og ligheder med os forældre, kommer nogle gange til udtryk på de sjoveste måder. Da vi i pinsen var på Bornholm, fik drengene hver 25 kr. af mormor til at snolde for på færgen hjem. Og det var sjovt at opleve, hvor forskellige vores drenge er og hvor meget de hver især ligner deres forældre. Også når det kommer til pengeforbrug.

JoJo har alle dage været meget eftertænksom, fornuftig og grundig præcis som sin far.  Derfor tænkte længe han over, hvad pengene skulle bruges på og hvordan han fik mest ud af dem. Efter lang tids overvejelse købte han både en pose vingummi, en stang frugtkarameller og havde ni kr. med hjem til sparegrisen. Lille V er præcis som mig selv impulsiv, knap så velovervejet og måske også en smule utålmodig, og valgte meget hurtigt den mest farverige og indbydende is uden at tænke alt for meget over alle de andre muligheder, der også var. Isen var jo det han havde lyst til lige dér.


#Et meget tydeligt billede på hvor forskellig vores to drenge er. JoJo nyder og Lille V råber ♥

24.04.2015

Fødselsdagsfejringer

WEEKENDEN STÅR I fødselsdagsfejringens tegn. I morgen holder drengene deres fælles familiefødselsdag. Lille V glæder sig vanvittig meget. Det betyder nemlig, at nu er det endelig hans tur til at have fødselsdag. Den sidste halvanden måned har han stort set hver aften råbt efter mig når jeg har forladt hans værelse "mor, jeg skal lige sige dig noget". Og så har han remset sine ønsker op, endnu en gang.

Og i morgen starter festlighederne så endelig! for hans vedkommende. Samtidig er det afslutningen på JoJos fødselsdagskavalkade, som har bestået af fødselsdagsmorgenbord, fødselsdag for drengene fra klassen, bedstevennerne fra børnehaven til overnatning og nu familien. 7 år er han blevet. Det er ikke til at forstå! Sikke et år det har været for ham, men det kommer jeg måske tilbage til i et andet indlæg.

Lille Vs fødselsdagsfejring er knap så omfattende for sidste år vil jeg tro. Når hans 4 års fødselsdag oprinder om 10 dages tid bliver han fejret med morgenbord og fødselsdagsfejring i børnehaven. Han vil rigtig gerne have alle sine børnehavevenner hjem til udklædningsfødselsdag, men det må blive til næste år. Til gengæld har han bestemt, at alle børnene skal være klædt ud i morgen.


#Klar til byde velkommen til JoJos klassekammerater. Vi havde valgt den nemmere løsning. Grillede pølser og 3-4 kilo grøntstave og vindruer. JoJo havde selv blandet slikkeposer til skattejagten og selvom det var fuld fart på i de tre timer de var her, så var det en rigtig god dag, og JoJo nød at have alle vennerne til fødselsdag.

30.10.2014

En streg i sandet

DET HAR VÆRET nævnt et utal af gange. Mit temperament og lille Vs temperament. Hvordan jeg glemmer, at jeg jo rent faktisk er den voksne og ikke et stædigt barn, og vi derfor ender i en hårdknude og har brug for en voksen faren.

Sådan en episode havde vi i går. Og jeg brugte det ultimativt dårligste kort. Jeg skældte ud, på den der dumme måde. Jeg kan komme med mange argumenter for, hvorfor jeg endte dér, hvor jeg synes, at det var nødvendigt for mig at hæve stemmen til råbeniveau, men det vil jeg ikke. For uanset så er det ikke ok. Det er ikke ok at råbe af sit barn, i min verden.

Men jeg vil ikke dunke mig selv oveni hovedet. Det nytter ikke noget. I stedet vil jeg slå en streg i sandet og sige, at nu skal det være slut. Slut med at råbe.

Hvad gør I andre, når I kan mærke at nu bobler temperamentet indeni please say at I også oplever det og nu er nok nok? Når tæl til 10 for længst er overskredet?

Børn i køkkenet

#Inden vi endte med fronterne trukket op, havde vi de hyggeligste timer sammen, helt alene. JoJo var hos en legekammerat og J ude med en ven. Så vi hyggede i køkkenet, hvor lille V elsker at hjælpe til.

19.10.2014

Noget om opdragelse

FOR EFTERHÅNDEN LANG tid siden startede jeg på dette indlæg. Stærkt inspireret af et lignende indlæg hos Østfronten om et vigtigt emne, nemlig om høflighed og opdragelse. Det fik mig til at tænke. Tænke på hvordan vi opdrager vores drenge og hvordan de opfører sig - særligt, når de er sammen med andre mennesker.

Jeg startede indlægget således:
Vores drenge er velopdragne. Det er jeg ikke i tvivl om. Det får vi også tit af vide, når vi er ude. Og det er jo dejligt som forældre. Udover at det er vigtigt for mig, at de opfører sig ordentligt, når vi er ude, så kan jeg da ikke undgå også at føle det lidt som et skulderklap til vores måde at være forældre på.


Men ikke dermed sagt at vi har de vise sten til opdragelse, overhovedet ikke. Men samtidigt med at vi til tider curler vores drenge, formentlig ubevidst gør dem nogle bjørnetjenester oplever jeg også, at vi er strenge forældre.

Og så stoppede skriveriet lige der. Og det er måske meget godt, for jeg skal da lige love for, at der er sket noget siden jeg startede på indlægget for halvanden måneds tid siden. Og det er dét der har fået mig til at komme til tasterne og gøre indlægget færdigt.

---

Lige for tiden er de nemlig virkelig irriterende og uopdragne, vores drenge. Også når vi er væk hjemmefra. Spørg bare vores venner som vi var i Berlin med, som kun har et barn og dermed ikke oplever søskendefights, jeg tror, at de blev noget chokerede.

Eller, de er super søde, kærlige, sjove og gode. De er begyndt at finde hinanden i rigtig mange lege og så sent som i går tilbragte de en times tid alene i haven. I god leg uden skænderier. Men der er rigtig mange diskussioner drengene i mellem. Uenighederne udvikler sig ofte til slag,  doks (lille Vs ord, han dokser, når han slår) og skub.


Den lille har et stort temperament. Sådan har det alle dage været. Og ubevidst har vi måske ladet ham styre tingene. Den store, han er stor nu. Og nu gider han ikke finde sig i noget længere, så han giver igen. Og starter. Og bestemmer. Og så er de stædige, begge to. Og de giver sig ikke. Og vil helst det samme samtidig, uden at dele.

Og så bliver jeg vi sure. Jeg kan simpelthen ikke ha', når de ikke opfører sig ordentligt. Der er selvfølgelig masser af plads til uenigheder, og lidt slåskampe brødre imellem, men når de ikke vil høre efter og opfører sig ordentligt, så bliver jeg sure og skrappe mor. Og dét gider jeg heller ikke.

Lige nu har vi, som skrevet, en masse diskussioner på kryds og tværs. Og det skal vi have stoppet igen. Det værste jeg ved er at bruge sure-stemmen. At det er nødvendigt at skære hårdt igennem, at affeje deres argumenter fordi at nu er det nok. Og nu bestemmer jeg. For det betyder også ubevidst, at jeg træffer forkerte beslutninger fordi jeg ikke har været med fra start. Men fordi at jeg bliver så træt af at høre på deres højlydte uenigheder og kampe.

Samtidig med alle uenigheder, brok og kampe er der ikke nogen tvivl om at drengene finder hinanden mere og mere. At de får stadig større glæde af hinanden. At de virkelig elsker hinanden og vil hinanden.

Dét skal vi have fokus på. Det, og så brugen af ord.


#Sommerferiebilleder, dengang livet som brødre var the shit og de virkelig formåede at hygge sig sammen og vi stort set ikke havde en eneste kamp.
#Sammen om at kaste med sten. De er gode til at finde på fælles lege.
#Brødre, side om side ♥

28.09.2014

Nærvær med mindste guldklump

Jeg har tilbragt det meste af weekenden alene med mindste guldklump. Det har været en weekend fyldt med nærvær, kys, kram og tosomhed. Vi har leget alle de lege, som han havde lyst til - det vil sige hund!, siddet tæt, krammet og nydt vores tosomhed. Vi har været på tur, spist flødeboller, leget lidt mere hund og været sammen om alt. Det har været virkelig dejligt bare os to. Og der er ingen tvivl om at lille V har nydt at have sin mor helt for sig selv. Og lege hund.

JoJo, han stikker af for øjnene af mig mere om det en anden gang. Han er pludselig en travl skoledreng, som fortæller de sjovest vittigheder og har en fyldt kalender. JoJos weekend bød på madgruppe sammen med fire andre klassekammerater fredag og bedstevennen til overnatning lørdag. Dén aftale flyttede dog hjem til bedstevennen, da han blev utrolig ked af det, da vi skulle hente ham. Det tog JoJo heldigvis helt stille og roligt og ville hellere end gerne blive og sove hos bedstevennen i stedet.



#Fredag ville V virkelig gerne have pizza til aften, så vi tog på Meyers og spiste pizza og jordskoksuppe (sån' stavede de jordskokkesuppe, mystisk...). En suppe som var ualmindelig god!

#Flødeboller. Vi har spist mange flødeboller. V var en lille bitte smule skuffet over at JoJo og bedstevennen ikke skulle med hjem til os, så vi besluttede at køre efter snolder. Og det blev til flødeboller.

11.08.2014

Weekend

Sikke en skøn weekend vi har haft. Den har været afslappende, nærværende og med dejligt besøg - og løb ikke mindst. Hele tre løbeture. En til J og to til mig.

Lørdag havde vi besøg af en af JoJos rigtig gode venner fra børnehaven og hans familie til leg, hygge, spisning og snak. Han er den sødeste dreng og det var dejligt at se dem sammen igen. At se hvordan de hurtigt fandt sammen, legede, grinede og ikke mindst se hvor tryg JoJo var i hans leg. Dejligt at se JoJo så glad oven på en uge fyldt med svære følelser og en ny hverdag.


Søndag havde vi ingen planer. Bortset fra at jeg skulle ud og løbe med Sparta. Det var varmt og hårdt. Og med for alt mange pauser. Når jeg løber alene tilpasser jeg mit løb lyskrydsene, så jeg ikke får unødvendige pauser. Vi havde vel 8-10 pauser, og det var virkelig hårdt for mig og mine ben oven på en halv flaske vin aftenen før. Hver gang jeg havde fundet rytmen, var der pause. Men alt i alt var det en god oplevelse, og jeg løber med igen om 14 dage, hvor det er 15 km (!!). I næste weekend står den nemlig på bryllup, så dér bliver det ikke til 12 km om søndagen.

Aftenen tilbragte jeg i mindste Øjestens selskab. Vi havde sendt 2*J i parken og se fodbold, og vi hyggede derhjemme med lego og rugbrødsteg (hans ord for rugbrødsmadder), hvor jeg midt i det hele fik en stor kærlighedserklæring. Han kiggede på mig og sagde 'mor, jeg elsker dig såååå højt' og strakte armene op over hovedet. Morens hjerte smeltede en smule - samtidig med at jeg var lidt forundret over den ekstra gestus, da vi aldrig siger 'helt til månen', bruger fagter eller lignende.

Nu venter en ny uge. En uge med skolestart for vores store dreng. Det er spændende og jeg håber virkelig, at han får en god og tryg start på skolelivet.


#JoJo på vej til sin allerførste dag i SFO'en. Dengang vi ikke vidste hvor hårdt det skulle være at være ham i alt det nye.
#Lille V optaget af lego leg. Og apropos lego, så er drengenes julegaver allerede i huset efter en tur i Bilka, hvor de havde 35 %.

25.07.2014

Morsyg

Lille V har alle dage været meget morsyg.

Og hver gang vi holder ferie sammen alle fire, håber vi altså J og jeg, at det aftager.

At han forstår, at jeg er der, altid og hele tiden. Men han hænger på mig, om mig, i mig. Er på mig hele tiden. Og det kan ærligt godt blive lidt for meget af det gode - for os alle. JoJo har også brug for, at han ikke altid skal være den forstående storebror for at undgå store sure scener med lillebror. J har brug for at vise, at han er mindst lige så god som altid. Han er toppen, hvis de gør ting, hvor jeg ikke er med. Men jeg vil jo gerne være med, uden at jeg nødvendigvis er den der skal gøre alt med ham. Og jeg, jeg har også brug for nogle gange kunne sige nej, uden at hans verden bryder sammen. 

Jeg ved selvfølgelig godt, at det er en periode. Men nu har den periode varet 3 år. 

Men det er jo absolut ikke brok alt sammen. Det er jo også masser af kærlighed.




#Helt tæt og sammen. Det er det bedste for Øjestenen. Og jeg elsker selvfølgelig at han vil mig, men nogle gange - bare indimellem, ville det være rart, hvis han ville vælge sin far til og sin mor fra.

07.07.2014

Kærlige lille dreng

Lille V kan noget med ord. Han er virkelig en lille charmør, på den allersødeste måde. Helt uden bagtanker. Og han deler flittigt ud af komplimenter, særligt til mig - hans mor. Og jeg siger mig da ikke fri for at blive helt blød om hjertet, når han viser sin kærlighed.

Lige for tiden siger han stort set dagligt "du er smuk mor". Og det sødeste er, at det kommer ud af ingenting. Han kan være optaget af leg, og pludselig kigger han op på mig og kommer med sin kærlighedserklæring.

I det hele taget er han utrolig kærlig. Kram og kys sidder meget løst, og han nyder stadig at sidde på skødet og blive nusset og talt sagte til. 

Det er efterhånden to uger siden, at han stoppede med at bruge sin sut. Han spørger stadig efter den med jævne mellemrum, og kæmper også lidt med at finde roen og falde i søvn om aftenen. Jeg frygtede en smule, hvordan vi mon skulle trøste ham, når han ikke længere havde sin elskede sut, når han blev virkelig ked af det eller meget træt. Men fordi han er så fysisk i sin kærlighed, kan vi let trøste ham med kram og nærvær. Selv her til aften hvor han blev virkelig ked af det og meget meget sur i badet, fik jeg ham ud af badet, pakket ind i håndklæder og krammede og krammede, og ganske hurtigt var han glad igen - og videre i livet. Fantastiske lille Øjesten.


#Fra ferien til Italien. Dengang Øjestenen stadig brugte sut. Han ser da noget så sød ud. Og mellem os, så savner jeg det lidt. Eller jeg savner tanken om min lille dreng, som jo slet ikke er så lille mere. Stor, 3 år og 2 måneder. Fyldt med kærlighed.

19.06.2014

Slut med sut

Jeg er så stolt. Og en smule vemodig. Min lille dreng er bare så god til at være en stor dreng. Det er ikke så sjældent, at han retter mig, hvis jeg kalder ham mors lille dreng eller skat. 'Jeg er 3 år mor. Jeg er en stor dreng'. Og ja, han er en stor dreng.

3 år. Hvor er tiden dog blevet af? Er det virkelig definitivt slut med babytiden, for altid? Det er vi blevet enige om herhjemme, men derfor er det alligevel frygteligt sørgmodigt. 


Til aften var det dog lidt hårdt at være en lille dreng, der er stor. Første aften uden sut. Det var svært for ham at finde roen og han spurgte efter sutten en håndfuld gange, var også lidt ked af det, men selv da han spottede to sutter på sit værelse (sjuskede suttefe!) accepterede han et nej første gang. En god halv time, putning i vores seng, de samme tre godnatsange på repeat og nus på ryggen og min elskede lille Øjesten sov sødt uden sin sut. Så dygtig. Så god til at være stor.

#Sover sødt, uden sut.