FOR HALVANDET ÅRS tid siden skrev jeg på min gamle blog et indlæg om at holde ferie kun med et barn. Mit spørgsmål/holdning havde fået lidt medfart på min private Facebook. Jeg kom til at tænke på indlægget i går, da jeg læste et indlæg hos Iværksættermor om at holde ferie uden sine børn. Som jeg, may I add, ikke har nogle som helst problemer med, og som vi absolut godt kunne blive lidt bedre til her på matriklen.
Men noget andet, som jeg også kom til at tænke på var, at jeg synes, at det er vigtigt ikke at sammenligne, gøre sig til dommer overfor andres valg - ikke dermed sagt at man ikke må stille nysgerrige spørgsmål, måske kan man lære noget. Og virkeligheden er ikke altid den mantror man ser og hver familie har sine behov og bevæggrunde for de valg man træffer.
Og med det sagt, giver jeg ordet til et indlæg fra den gamle blog. Billedet er også fra den gamle blog. Ihhh, hvor er de små - og hvor glæder jeg mig til sommeren!
-------------
Om at gøre forskel på sine børn
Oktober 2013
Men noget andet, som jeg også kom til at tænke på var, at jeg synes, at det er vigtigt ikke at sammenligne, gøre sig til dommer overfor andres valg - ikke dermed sagt at man ikke må stille nysgerrige spørgsmål, måske kan man lære noget. Og virkeligheden er ikke altid den man
Og med det sagt, giver jeg ordet til et indlæg fra den gamle blog. Billedet er også fra den gamle blog. Ihhh, hvor er de små - og hvor glæder jeg mig til sommeren!
-------------
Om at gøre forskel på sine børn
Oktober 2013
Må man gøre forskel på sine børn?
Eller, det gørman jeg jo dagligt. En kommer i biografen. En på legepladsen. En skal hjælpe til. En må være længe oppe. En er 5 år. En er to. Og der ér forskel.
Men hvad når det kommer til oplevelser og rejser/ferie? Må man gøre forskel dér?
Jeg stillede spørgsmålet på Facebook i sidste uge. Om ferie med kun ét barn er go eller no go. Mor, far og ét barn. Og jeg er bagud på point, kan jeg godt se. Ikke at jeg selv har besluttet mig for hvad jeg helt synes. Men jeg synes, at det er en interessant snak/diskussion.
Hvorfor må man ikke gøre forskel? Børnene er forskellige. Har forskellige behov og ønsker. Uanset alder - og køn, mener jeg.
Er det fordi, at det ikke er normen? Er det fordi, vi er bange for hvad andre tænker om os?
Et argument på FB var, at det er synd for det barn der er hjemme, som skal høre om det andet barns oplevelser. Er det? Det er jo ikke fordi det ene barn ikke får nogle oplevelser. Det er jo bare nogle andre oplevelser. Og skal vi ikke nogle gange passe på med at behandle vores børn, mennesker generelt, ens, når de er forskellige?
Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg synes, at det er interessant, at det kan være synd, at man ønsker at give sine børn nogle oplevelser og noget alenetid, som ikke nødvendigvis er en tur i Tivoli - ikke et ondt ord om det.
Jeg synes bare, at det er ærgerligt at man har en tendens til at dele sig op. Far og et barn. Mor og et barn. Hvorfor kan et barn ikke få begge forældre?
Og jeg taler jo ikke om en uges badeferie for mor, far og er barn. Jeg taler om et par dage.
Hvad synes I?
Og lige nu er JoJo faktisk også på ferie alene hos farmor og farfar, imens Lille V er hjemme og har alenetid med far og mor, som vi alle tre nyder til fulde. Og er det så i orden? At JoJo får nogle oplevelser, kun med farmor og farfar?
Eller, det gør
Men hvad når det kommer til oplevelser og rejser/ferie? Må man gøre forskel dér?
Jeg stillede spørgsmålet på Facebook i sidste uge. Om ferie med kun ét barn er go eller no go. Mor, far og ét barn. Og jeg er bagud på point, kan jeg godt se. Ikke at jeg selv har besluttet mig for hvad jeg helt synes. Men jeg synes, at det er en interessant snak/diskussion.
Hvorfor må man ikke gøre forskel? Børnene er forskellige. Har forskellige behov og ønsker. Uanset alder - og køn, mener jeg.
Er det fordi, at det ikke er normen? Er det fordi, vi er bange for hvad andre tænker om os?
Et argument på FB var, at det er synd for det barn der er hjemme, som skal høre om det andet barns oplevelser. Er det? Det er jo ikke fordi det ene barn ikke får nogle oplevelser. Det er jo bare nogle andre oplevelser. Og skal vi ikke nogle gange passe på med at behandle vores børn, mennesker generelt, ens, når de er forskellige?
Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg synes, at det er interessant, at det kan være synd, at man ønsker at give sine børn nogle oplevelser og noget alenetid, som ikke nødvendigvis er en tur i Tivoli - ikke et ondt ord om det.
Jeg synes bare, at det er ærgerligt at man har en tendens til at dele sig op. Far og et barn. Mor og et barn. Hvorfor kan et barn ikke få begge forældre?
Og jeg taler jo ikke om en uges badeferie for mor, far og er barn. Jeg taler om et par dage.
Hvad synes I?
Og lige nu er JoJo faktisk også på ferie alene hos farmor og farfar, imens Lille V er hjemme og har alenetid med far og mor, som vi alle tre nyder til fulde. Og er det så i orden? At JoJo får nogle oplevelser, kun med farmor og farfar?
| Brødre, fra i sommers - da det stadig var dejligt sommervejr, varmt og skønt. Åh, jeg savner! Hvor en af fælles oplevelserne var trillebørrace i haven. |





