Viser opslag med etiketten JoJo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten JoJo. Vis alle opslag

29.05.2015

Om at ligne sine forældre

DRENGENES FORSKELLIGHEDER - og ligheder med os forældre, kommer nogle gange til udtryk på de sjoveste måder. Da vi i pinsen var på Bornholm, fik drengene hver 25 kr. af mormor til at snolde for på færgen hjem. Og det var sjovt at opleve, hvor forskellige vores drenge er og hvor meget de hver især ligner deres forældre. Også når det kommer til pengeforbrug.

JoJo har alle dage været meget eftertænksom, fornuftig og grundig præcis som sin far.  Derfor tænkte længe han over, hvad pengene skulle bruges på og hvordan han fik mest ud af dem. Efter lang tids overvejelse købte han både en pose vingummi, en stang frugtkarameller og havde ni kr. med hjem til sparegrisen. Lille V er præcis som mig selv impulsiv, knap så velovervejet og måske også en smule utålmodig, og valgte meget hurtigt den mest farverige og indbydende is uden at tænke alt for meget over alle de andre muligheder, der også var. Isen var jo det han havde lyst til lige dér.


#Et meget tydeligt billede på hvor forskellig vores to drenge er. JoJo nyder og Lille V råber ♥

24.04.2015

Fødselsdagsfejringer

WEEKENDEN STÅR I fødselsdagsfejringens tegn. I morgen holder drengene deres fælles familiefødselsdag. Lille V glæder sig vanvittig meget. Det betyder nemlig, at nu er det endelig hans tur til at have fødselsdag. Den sidste halvanden måned har han stort set hver aften råbt efter mig når jeg har forladt hans værelse "mor, jeg skal lige sige dig noget". Og så har han remset sine ønsker op, endnu en gang.

Og i morgen starter festlighederne så endelig! for hans vedkommende. Samtidig er det afslutningen på JoJos fødselsdagskavalkade, som har bestået af fødselsdagsmorgenbord, fødselsdag for drengene fra klassen, bedstevennerne fra børnehaven til overnatning og nu familien. 7 år er han blevet. Det er ikke til at forstå! Sikke et år det har været for ham, men det kommer jeg måske tilbage til i et andet indlæg.

Lille Vs fødselsdagsfejring er knap så omfattende for sidste år vil jeg tro. Når hans 4 års fødselsdag oprinder om 10 dages tid bliver han fejret med morgenbord og fødselsdagsfejring i børnehaven. Han vil rigtig gerne have alle sine børnehavevenner hjem til udklædningsfødselsdag, men det må blive til næste år. Til gengæld har han bestemt, at alle børnene skal være klædt ud i morgen.


#Klar til byde velkommen til JoJos klassekammerater. Vi havde valgt den nemmere løsning. Grillede pølser og 3-4 kilo grøntstave og vindruer. JoJo havde selv blandet slikkeposer til skattejagten og selvom det var fuld fart på i de tre timer de var her, så var det en rigtig god dag, og JoJo nød at have alle vennerne til fødselsdag.

09.11.2014

Søndags-taknemmelig

KENDER I DET med at man føler sig sådan grund-taknemmelig? Den følelse går jeg rundt med for tiden. Taknemmelig helt ind i hjertet. Og en søndag hele weekenden faktisk som den der er i gang i skrivende stund, gør absolut også sit til den følelse.

Efterårssol

Jeg er så taknemmelig for JoJos skoleliv. Han lader til at være kommet i en rigtig god klasse, og her tre måneder inde i det vores nye liv med skole, nye venner og legeaftaler, virker han grundglad. Og jeg er så lettet. Han går glad i skole hver dag hvis vi ser bort fra, at han er morgensur fordi han er træt, og vil ikke altid med hjem, når J om eftermiddagen kommer og henter ham i SFO'en.

Her til formidag havde vi en mor og søn aftale med tre andre drenge og mødre fra klassen. Og de er simpelthen så gode til at lege sammen, de drenge. Selvom de er meget forskellige, er de rigtig gode til at finde fælleslege, hvor de alle kan være med. Det er skønt at være vidne til. 

Weekenden har i det hele taget være fyldt med dejligheder. Drengene og jeg var alene hjemme hele lørdagen. Vi cyklede en tur til biblioteket, hvor vi tilbragte et par timer. Hjem med et par gode bøger og et enkelt spil til Playstationen. Og aftenen tilbragte vi i sofaen med varm cacao, uno og Busters Verden.

Brødre. Trash Pack.

Biblioteksbøger.Sebastian Klein. Dinosaurer.

Uno, kanelgifler og varm cacao

iPad. Brødre.

Og om et par timer går turen mod min søster og Mortens And. En dejlig afslutning på en weekend, som har været fyldt med nærvær. Jeg kan ikke være andet end taknemmelig.

Boligliv, Liv og kaffe. Søndagshygge.

#Vejret er, igen i dag, pragtfuldt, så vi slog et smut forbi vores lille skov/sti område på vej til dagens legeaftale.
#Brødre i leg. Dét er jeg også taknemmelig over. Hvor gode de er til at være brødre og lege sammen, de fleste dage.
#Dagens boghøst og aftens spillekit. Uno, varm cacao og kanelgifler - som drengene elsker, og moren synes smager mystisk.
#Mere brødre hygge.
#Og et dejligt søndagskit. Kaffe og gode blade.

19.10.2014

Noget om opdragelse

FOR EFTERHÅNDEN LANG tid siden startede jeg på dette indlæg. Stærkt inspireret af et lignende indlæg hos Østfronten om et vigtigt emne, nemlig om høflighed og opdragelse. Det fik mig til at tænke. Tænke på hvordan vi opdrager vores drenge og hvordan de opfører sig - særligt, når de er sammen med andre mennesker.

Jeg startede indlægget således:
Vores drenge er velopdragne. Det er jeg ikke i tvivl om. Det får vi også tit af vide, når vi er ude. Og det er jo dejligt som forældre. Udover at det er vigtigt for mig, at de opfører sig ordentligt, når vi er ude, så kan jeg da ikke undgå også at føle det lidt som et skulderklap til vores måde at være forældre på.


Men ikke dermed sagt at vi har de vise sten til opdragelse, overhovedet ikke. Men samtidigt med at vi til tider curler vores drenge, formentlig ubevidst gør dem nogle bjørnetjenester oplever jeg også, at vi er strenge forældre.

Og så stoppede skriveriet lige der. Og det er måske meget godt, for jeg skal da lige love for, at der er sket noget siden jeg startede på indlægget for halvanden måneds tid siden. Og det er dét der har fået mig til at komme til tasterne og gøre indlægget færdigt.

---

Lige for tiden er de nemlig virkelig irriterende og uopdragne, vores drenge. Også når vi er væk hjemmefra. Spørg bare vores venner som vi var i Berlin med, som kun har et barn og dermed ikke oplever søskendefights, jeg tror, at de blev noget chokerede.

Eller, de er super søde, kærlige, sjove og gode. De er begyndt at finde hinanden i rigtig mange lege og så sent som i går tilbragte de en times tid alene i haven. I god leg uden skænderier. Men der er rigtig mange diskussioner drengene i mellem. Uenighederne udvikler sig ofte til slag,  doks (lille Vs ord, han dokser, når han slår) og skub.


Den lille har et stort temperament. Sådan har det alle dage været. Og ubevidst har vi måske ladet ham styre tingene. Den store, han er stor nu. Og nu gider han ikke finde sig i noget længere, så han giver igen. Og starter. Og bestemmer. Og så er de stædige, begge to. Og de giver sig ikke. Og vil helst det samme samtidig, uden at dele.

Og så bliver jeg vi sure. Jeg kan simpelthen ikke ha', når de ikke opfører sig ordentligt. Der er selvfølgelig masser af plads til uenigheder, og lidt slåskampe brødre imellem, men når de ikke vil høre efter og opfører sig ordentligt, så bliver jeg sure og skrappe mor. Og dét gider jeg heller ikke.

Lige nu har vi, som skrevet, en masse diskussioner på kryds og tværs. Og det skal vi have stoppet igen. Det værste jeg ved er at bruge sure-stemmen. At det er nødvendigt at skære hårdt igennem, at affeje deres argumenter fordi at nu er det nok. Og nu bestemmer jeg. For det betyder også ubevidst, at jeg træffer forkerte beslutninger fordi jeg ikke har været med fra start. Men fordi at jeg bliver så træt af at høre på deres højlydte uenigheder og kampe.

Samtidig med alle uenigheder, brok og kampe er der ikke nogen tvivl om at drengene finder hinanden mere og mere. At de får stadig større glæde af hinanden. At de virkelig elsker hinanden og vil hinanden.

Dét skal vi have fokus på. Det, og så brugen af ord.


#Sommerferiebilleder, dengang livet som brødre var the shit og de virkelig formåede at hygge sig sammen og vi stort set ikke havde en eneste kamp.
#Sammen om at kaste med sten. De er gode til at finde på fælles lege.
#Brødre, side om side ♥

27.08.2014

Den nye hverdag

Da jeg ændrede min blog for at par måneder siden til at være mere privat end den gamle, var det blandt andet fordi jeg gerne ville beskytte børnene en smule. Men så var det at JoJo startede i skole - og alle blogindlæg handlede mere eller mindre om ham. Hans følelser. Mine følelser.

Og nu er jeg lidt i tvivl om det der anonymitet, igen. Er det mon det rigtige for mig? Skal jeg egentlig bare flytte alle de gamle indlæg med over på den nye blog? Der gemmer sig immervæk mere end 900 indlæg fra 6 års skriblerier og tanker.

Nå men det blev pludselig noget af et sidespring og imens jeg tænker på det, så vil jeg lige give en sidste update på det skoleliv - slå en sløjfe om skolestarten.


Det går godt. Han er glad. Rigtig glad. Han synes, at det er sjovt. Han har fået nogle nye venner, som han leger godt med. Han navigerer rundt i det nye med ro og sikkerhed.

Han fortæller hver dag om de tre gode ting, han har oplevet i løbet af dagen. At han så typisk fortæller dem til J, når han henter ham og ikke gider genfortælle dem til mig ved middagsbordet, det må jeg leve med. Jeg er bare glad for, at han har tre gode ting at fortælle om. SFO'en er stadig ikke det største hit og han vil helst hentes tidligt, men han er ikke utilfreds eller ked af det. Og han bliver rent faktisk hentet tidligt-ish hver dag.

Så alt i alt, så er skolelivet godt. Heldigvis. At vi så stadig skal vende os til madpakker, faste mødetidspunkter, forældreintra og hvad ved jeg - det er jo bare småting. Det vigtigste er, at han er faldet til og er glad.

#Vores store dreng. Han var klar til at starte i skole, også selvom starten var hård.

16.08.2014

3 gode ting

Første uge som mor til et skolebarn er slut. Det er ikke nogen hemmelighed, at den startede hårdt ud. Særligt for JoJo, men bestemt også for forældrene. Vi har brugt mange timer på at bekymre os og jeg har gået rundt med, hvad der føles som et knust hjerte - lidt ligesom de ungdomforelskelser, som man troede at man aldrig ville komme sig over.

Men heldigvis er tingene blevet lidt lettere som ugen og skolelivet er kommet i gang. Det fremmede og ukendte blev pludselig håndgribeligt - til og med sjovt.

Allerede første dag blev vi enige om, at vi hver dag skulle tale om tre gode ting fra dagen, der var ved at være slut. Og dét har hjulpet. Han har selv taget initiativ til at tale om dagens gode oplevelser. Alt fra hans yndlingspølse på madpakken, til at hans store passer (som kommer i 10-frikvarteret frem til efterårsferien) er sød, videre til gode venner og sjov leg.

Han begynder så småt at finde de gode ting ved sin nye hverdag og roen er ved at indfinde sig. Han er ikke længere så urolig og søgende i det ukendte. De faste rammer har hjulpet godt på vej.

Og weekenden er startet med et lettere hjerte - for os alle sammen.


#Morgensang i Aulaen for hele skolen. En rigtig god måde at starte dagen på, synes jeg. JoJo er stadig ikke helt overbevist og har alle dage stået med armene over kors og kigget på de andre. Men nu ved han hvordan dagen starter, hver dag. Og det har helt sikkert hjulpet til at gør skolelivet lidt lettere.

12.08.2014

Første skoledag

Så kom dagen endelig. Dagen vi i lang tid havde set frem til, men som i løbet af den sidste uges tid er blev forvandlet til en dag som pludselig ikke var en glædelig dag. Som pludselig var blevet en uoverskuelig dag. En dag som vores store dreng absolut ikke så frem til eller havde det mindste lyst til.

- Så sent som i går aftes sagde han, at han ville ønske at han var 5 år, så han ikke skulle starte i skole. Av, morens hjerte gik en lille smule i stykker lige dér.

Men uanset, så var det altså dagen i dag. Første skoledag. Og det gik rigtig fint. Og han var glad det meste af tiden.





Og i morgen venter endnu en dag - også selvom han sluttede dagen af med at sige, at han ikke ville i skole i morgen.

Jeg vi ved faktisk ikke helt, hvad vi skal gøre. Hvad kan vi gøre? Vi forsøger og har forsøgt at forberede ham på dagen der kommer. Hans klasselærer fortalte os morgendagens program, så vi kan tale om det sammen. Vi forsøger at tale med ham om det ukendte, hjælpe ham og svare på hans spørgsmål. Men hans standard sætning er; jeg vil ikke, jeg vil ikke.  Hver gang han siger det, så bliver jeg en lille smule ked af det. Fordi det skal han. Fordi. Bare fordi.

Jeg ved jo godt, at det nok skal blive godt. Men det er virkelig hårdt at være forældre til en dreng, som pludselig er så ked af sin hverdag og sit nye liv. Særligt fordi vi slet ikke havde set det komme. Vi var på ingen måde forberedt.

#Glad og på vej.
#Et af dagens yndlingsbilleder. Fanget i et øjebliks kækhed.
#Prøver at joke sig ud af en situation, som han ikke har styr på.
#Dagen er vel overstået. Og et andet yndlings. Lidt gryntet, men han er glad, og lidt genert. Men det gik godt.

11.08.2014

Weekend

Sikke en skøn weekend vi har haft. Den har været afslappende, nærværende og med dejligt besøg - og løb ikke mindst. Hele tre løbeture. En til J og to til mig.

Lørdag havde vi besøg af en af JoJos rigtig gode venner fra børnehaven og hans familie til leg, hygge, spisning og snak. Han er den sødeste dreng og det var dejligt at se dem sammen igen. At se hvordan de hurtigt fandt sammen, legede, grinede og ikke mindst se hvor tryg JoJo var i hans leg. Dejligt at se JoJo så glad oven på en uge fyldt med svære følelser og en ny hverdag.


Søndag havde vi ingen planer. Bortset fra at jeg skulle ud og løbe med Sparta. Det var varmt og hårdt. Og med for alt mange pauser. Når jeg løber alene tilpasser jeg mit løb lyskrydsene, så jeg ikke får unødvendige pauser. Vi havde vel 8-10 pauser, og det var virkelig hårdt for mig og mine ben oven på en halv flaske vin aftenen før. Hver gang jeg havde fundet rytmen, var der pause. Men alt i alt var det en god oplevelse, og jeg løber med igen om 14 dage, hvor det er 15 km (!!). I næste weekend står den nemlig på bryllup, så dér bliver det ikke til 12 km om søndagen.

Aftenen tilbragte jeg i mindste Øjestens selskab. Vi havde sendt 2*J i parken og se fodbold, og vi hyggede derhjemme med lego og rugbrødsteg (hans ord for rugbrødsmadder), hvor jeg midt i det hele fik en stor kærlighedserklæring. Han kiggede på mig og sagde 'mor, jeg elsker dig såååå højt' og strakte armene op over hovedet. Morens hjerte smeltede en smule - samtidig med at jeg var lidt forundret over den ekstra gestus, da vi aldrig siger 'helt til månen', bruger fagter eller lignende.

Nu venter en ny uge. En uge med skolestart for vores store dreng. Det er spændende og jeg håber virkelig, at han får en god og tryg start på skolelivet.


#JoJo på vej til sin allerførste dag i SFO'en. Dengang vi ikke vidste hvor hårdt det skulle være at være ham i alt det nye.
#Lille V optaget af lego leg. Og apropos lego, så er drengenes julegaver allerede i huset efter en tur i Bilka, hvor de havde 35 %.

07.08.2014

En mors bekymringer

Det er svært at være mor for tiden. Svært at være mor til et barn som savner sin hverdag, sine venner og sit normale liv. Et liv som aldrig kommer tilbage, som han kender det. Nu er han nemlig et skolebarn.

- Og det vil helst sikkert blive godt, rigtig godt. 

Men når man er tryghedssøgende, følsom og observerende, så er det svært når livet, som man kender det, ændrer sig fra den ene dag til den anden. At blive kastet ud i noget nyt. Alene. For han er alene. Han kender kun ganske få og har ikke nogen fast base, som han altid kan søge tilbage til.

Det er svært for ham, og det er svært for mig os. Vi er der ikke til at guide ham, hjælpe ham på vej. Jo med vores kærlighed - tanker, ord og viden, men i praksis så er han alene - og dér mangler han vores hånd, kram og hjælp til at komme videre.

Dagens start var virkelig hård, og han var utrolig ked af det. Det sad i mig resten af dagen. Heldigvis havde han haft en god dag og var glad, da jeg kom hjem fra arbejde.

Nu glæder jeg mig til på tirsdag, hvor skolelivet starter for alvor. Håber at det hjælper ham med lidt med faste rammer som starten på skoledagen giver. For det er starten der er svær. Der hvor der er fri leg, hvor han selv skal finde ud af hvem han vil lege med og hvad han vil lave, når han endnu ikke kender nogen eller ved hvilke muligheder der er. Når han først er i gang er det meget lettere. Og han får selvfølgelig leget. Men han har brug for hjælp til at komme i gang.


#Lille dreng, stor verden. Her i Givskud Zoo - dengang virkeligheden var en anden. Meget lettere, når man er en dreng på 6 år.

01.08.2014

Det svære skift

Jeg har ondt i mit mor-hjerte. Faktisk er jeg på nippet til at fælde en tåre. Men jeg er nød til at være mor og voksen.

I dag er det JoJo første dag i SFO. Og dét havde han absolut ikke lyst til. Det var hårdt for ham og han savnede sine venner. Og jeg blev simpelthen så ked af det på hans vegne.

Vi drengene har leget, mødrene sludret har haft et par legeaftaler med nogle af drengene fra klassen. De virker rigtig søde, men det er altid lidt svært for ham i nye relationer. Han er meget observerende og kan have svært at finde sin plads i det nye. Og det gør han sig rigtig mange tanker om.

I morges cyklede vi sammen op til det nye. Han klarede det rigtig godt. Fik skrevet et navneskilt, valgt et skab, kigget sig omkring og var i leg, da jeg tog afsted - efter rigtig mange kram og farveller. Jeg ville faktisk allerhelst bare tage ham med hjem, men han var ok. I dag bliver en rigtig kort dag, og så må vi lægge en slagplan for næste uge, og måske give ham lidt kortere dage end ellers planlagt, hvis han har behov for det.

Puha, i dag står den på ekstra kys og kram til min store dreng.


#Store lille Guldklump på vej til hans nye hverdag ♥

26.07.2014

Sommerferiens forskrækkelse

Midt i ferielykkelighed og familietid måtte vores elskede JoJo en tur på Skadestuen og derefter Børnehospitalet natten til onsdag.

Han vågnede grædende, med en stor bule ved venstre øre. Og vi tænkte straks halvandet år tilbage, hvor vi var indlagt to dage på Hillerød Hospital.


Heldigvis blev han hurtigt smertelindret og en meget kompetent læge satte en diagnose på hans ørelidelse, som vi godt kan risikere kommer igen, og igen. 

Nu skal han følges af en speciallæge, så hvis det sker igen, at vi straks kan igangsætte behandlingen. 

Vi blev virkelig forskrækkede, og jeg lukkede stort set ikke et øje resten af natten efter 2xJ kørte på skadestuen kl. 2. Men heldigvis hjalp behandlingen som nævnt hurtigt, og de var hjemme igen over middag om onsdagen. Og i løbet af dagen fik han det meget bedre, og blev puttet med lidt hævet kæbeparti men havde ikke brug smertestillende.

Og nu er alt igen heldigvis fint og godt. Og vi nyder de sidste par feriedage, inden hverdagen igen kalder.

#Billedet er fra da vi var indlagt på Hillerød tilbage i maj 2013. Heldigvis blev det i denne omgang kun til 8-9 timers indlæggelse, og nu håber vi, at vi kan få bugt med den ørelidelse, så det ikke kommer igen.

03.07.2014

10 dage

I går da jeg puttede JoJo faldt snakken igen igen på den kommende skolestart. Jeg synes måske nok, at det fylder meget i mit mor-liv, men det er jo absolut ingenting i forhold til, hvor meget det fylder i hans liv.

Og i går, ja der ville han egentlig helst bare blive ved med at gå i børnehave. - Det er måske ved at gå op for ham at livet lige om lidt er meget mere end bare leg og gode venner. Eller det kom sig faktisk af, at han rigtig gerne stadig vil være sammen med sine venner, hvilket jo er enormt sødt. Vi talte så lidt frem og tilbage om, at hans venner jo også skulle starte i skole, så det blev måske lidt kedeligt at gå i børnehave. Og at vi selvfølgelig stadig kunne ses med de gode venner fra børnehaven. Så alt i alt kom vi vist frem til, at det er ok at skulle starte i skole lige om lidt.

Men det er virkelig også lige om lidt. Ind imellem alt vores snak, talte vi nemlig også hvor mange dage han rent faktisk har tilbage i børnehaven. 10! Det havde jeg faktisk lidt svært ved at forholde mig til. Jeg må snart tage mig sammen, og vende mig til tanken om, at jeg lige om lidt er mor til et skolebarn.


Mit over?beskyttende mor-gen blev også rigtig glad og lidt mindre bekymret for en stund i går, da vi tilfældigvis mødte en kommende klassekammerat på vejen, som mere eller mindre inviterede sig selv på en legeaftale og derfor kommer på lørdag. Jeg glæder mig allerede til han kommer.

#Det er ham her, der skal starte i skole. Her blot 7 måneder gammel og dengang den sjoveste i hele verden var hans mor. Nu 6 år og selvstændig - og hende mor, ja hun er bare så irriterende nogle gange!

17.06.2014

Mor til et skolebarn

En ny hverdag er ved at tage form. En hverdag som skolemor. Et helt andet game, har jeg hørt. Forældreintra, tabulex - fancy system hvor børnene tjekker ud og ind tror jeg, forældremøder, informøder, nye spilleregler og huskelister. Og lektier, ikke at forglemme.

Men inden start har jeg allerede misset den første forældreting. Ih altså man! Infomøde i SFO'en. Jeg kom, bare en time for sent. Og aner nu ikke hvordan sådan en SFO-start fungerer. Det er træls.

Jeg fik en kort update af en anden mor, men det er ikke helt det samme. Og hun kunne (selvfølgelig) ikke svare på mine tillægsspørgsmål.

Og jeg bekymrer mig. Det gør jeg altså. Jeg synes virkelig, at Guldklumpen er lille i det store og mit hjerte gør en lille smule ondt. Han kender vitterligt ikke et øje ok to piger fra børnehaven, og han er umiddelbart ikke en dreng, der bare kaster sig ud i ting, opsøger det nye og ukendte. Han venter, kigger interesseret på, men afventer en invitation til at lege med. Og livet i SFO'en, skolen i det hele taget, er bare så meget anderledes. Så egenrådigt og selvstyret i forhold til leg, gruppesammensætninger og aktiviteter. Og jeg gør mig simpelthen så mange tanker omkring det nye liv som venter min store lille blonde dreng.



#Et billede helt udenfor kontekst. Midt i al min skolebekymring sker der andre store 'sager'. Øjestenen er stoppet med at bruge ble. Vi har forsøgt et par gange siden efteråret, men han har haft svært ved at mærke 'at nu er det nu'. Men pludselig i weekenden var den der, og han har kun haft et uheld. Selv i børnehaven, som var det svære for ham (han nægtede at bruge deres toilet! Så er det svært at være blefri), sker der ikke uheld. Moren er stolt. I aften er det sidste gang han får sin sut. Dét blir også spændende! 

12.06.2014

Skoledreng




Jeg ved det jo godt. Fra den dag man bliver mor er der en masse milepæle i ens barns liv, nogle ser man frem til med glæde, andre med, måske ikke frygt, men en vis form for bekymring. Forældrebekymring that is. I går var en dag indeholdende begge følelser. 

Der var en stor dag. Både for Guldklumpen, men også for forældrene. Det var første officielle møde med skolen og skolelivet. JoJo skulle møde sin klasse og lærerteam. 

Aulaen summede af forventningens glæde og stor spænding. Børnene kiggede på hinanden. Vi forældre smilede  indforstået til hinanden - samtidig med at man tænkte 'gad vide...' og 'bare vi får en god klasse'. Det er 10 år. 10 år hvor vi skal følges med de samme mennesker, og det betyder virkelig meget at 'man' kommer i en klasse med et godt samarbejde og et godt fællesskab børnene imellem. 

En efter en blev børnene råbt op og tog plads ved sin klasse og sit lærerteam. Nogle gik alene frem, andre tog en forældre med i hånden. JoJo var blandt de første 10-15 børn, der blev råbt op. Jeg var spændt på om han ville gå derop alene. Jeg gav ham et blidt puf i ryggen, da skoleinspektøren (skoleleder hedder det vist nu) sagde hans navn, og han gik stor lille op af gangen. Jeg var rørt. Min lille store dreng. 

Et nyt kapital i vores liv startede for alvor i går. Jeg ved ikke om jeg er klar. Men Guldklumpen er klar, omend noget forsigtig og prøvende, men nysgerrig og klar. 

#JoJo går nu officielt i 0.A og er på besøg i klasselokalet. Hvor de hver fik et hæfte (som da mor var barn) med små opgaver i. Velkommen til en ny virkelighed.