Viser opslag med etiketten Brødre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brødre. Vis alle opslag

19.09.2015

Hvad sker der lige?

IKKE RET MEGET VEL? Og dog, væk fra computerens tastatur leves og nydes livet. Lysten til at blogge har været til stede hele tiden, men tanker om bloggen og dens indhold har samtidig kvalt lysten en smule. Men nu er den her, lysten. Tror jeg. I hvert fald så meget, at inden jeg måske beslutter mig for at lukke bloggen helt igen?, så giver jeg den lige et forsøg mere. Forhåbentlig bliver det til mere end blot en omgang kunstigt åndedragt. For det er jo egentlig ret hyggeligt med sådan en blog. Og med efterår i kalenderen, mørke aftener i sofaen med varm kaffe og lune tæpper planlægger jeg at blogge lidt og læse gode krimier. - Nu glæder jeg mig næsten til efteråret.

Så her er jeg - igen. Frisk og klar til en ny blogsæson.

Håber at I stadig er med derude et eller andet sted.

Vi ses snart igen.


#Drengene og jeg er alene hjemme i denne weekend. Vi har sendt vores skønne far på firedages "studietur" til Mallorca - også kaldet øller-weekend af drengene. Og nok ikke helt forkert. Vi er startet dagen med god morgenmad, højtlæsning af "Lille Allan - den menneskelige antenne" og fælles leg. Lige nu sidder de med hver deres spillekonsol, inden vi finder ud af hvad dagen skal bringe.

29.05.2015

Om at ligne sine forældre

DRENGENES FORSKELLIGHEDER - og ligheder med os forældre, kommer nogle gange til udtryk på de sjoveste måder. Da vi i pinsen var på Bornholm, fik drengene hver 25 kr. af mormor til at snolde for på færgen hjem. Og det var sjovt at opleve, hvor forskellige vores drenge er og hvor meget de hver især ligner deres forældre. Også når det kommer til pengeforbrug.

JoJo har alle dage været meget eftertænksom, fornuftig og grundig præcis som sin far.  Derfor tænkte længe han over, hvad pengene skulle bruges på og hvordan han fik mest ud af dem. Efter lang tids overvejelse købte han både en pose vingummi, en stang frugtkarameller og havde ni kr. med hjem til sparegrisen. Lille V er præcis som mig selv impulsiv, knap så velovervejet og måske også en smule utålmodig, og valgte meget hurtigt den mest farverige og indbydende is uden at tænke alt for meget over alle de andre muligheder, der også var. Isen var jo det han havde lyst til lige dér.


#Et meget tydeligt billede på hvor forskellig vores to drenge er. JoJo nyder og Lille V råber ♥

19.10.2014

Noget om opdragelse

FOR EFTERHÅNDEN LANG tid siden startede jeg på dette indlæg. Stærkt inspireret af et lignende indlæg hos Østfronten om et vigtigt emne, nemlig om høflighed og opdragelse. Det fik mig til at tænke. Tænke på hvordan vi opdrager vores drenge og hvordan de opfører sig - særligt, når de er sammen med andre mennesker.

Jeg startede indlægget således:
Vores drenge er velopdragne. Det er jeg ikke i tvivl om. Det får vi også tit af vide, når vi er ude. Og det er jo dejligt som forældre. Udover at det er vigtigt for mig, at de opfører sig ordentligt, når vi er ude, så kan jeg da ikke undgå også at føle det lidt som et skulderklap til vores måde at være forældre på.


Men ikke dermed sagt at vi har de vise sten til opdragelse, overhovedet ikke. Men samtidigt med at vi til tider curler vores drenge, formentlig ubevidst gør dem nogle bjørnetjenester oplever jeg også, at vi er strenge forældre.

Og så stoppede skriveriet lige der. Og det er måske meget godt, for jeg skal da lige love for, at der er sket noget siden jeg startede på indlægget for halvanden måneds tid siden. Og det er dét der har fået mig til at komme til tasterne og gøre indlægget færdigt.

---

Lige for tiden er de nemlig virkelig irriterende og uopdragne, vores drenge. Også når vi er væk hjemmefra. Spørg bare vores venner som vi var i Berlin med, som kun har et barn og dermed ikke oplever søskendefights, jeg tror, at de blev noget chokerede.

Eller, de er super søde, kærlige, sjove og gode. De er begyndt at finde hinanden i rigtig mange lege og så sent som i går tilbragte de en times tid alene i haven. I god leg uden skænderier. Men der er rigtig mange diskussioner drengene i mellem. Uenighederne udvikler sig ofte til slag,  doks (lille Vs ord, han dokser, når han slår) og skub.


Den lille har et stort temperament. Sådan har det alle dage været. Og ubevidst har vi måske ladet ham styre tingene. Den store, han er stor nu. Og nu gider han ikke finde sig i noget længere, så han giver igen. Og starter. Og bestemmer. Og så er de stædige, begge to. Og de giver sig ikke. Og vil helst det samme samtidig, uden at dele.

Og så bliver jeg vi sure. Jeg kan simpelthen ikke ha', når de ikke opfører sig ordentligt. Der er selvfølgelig masser af plads til uenigheder, og lidt slåskampe brødre imellem, men når de ikke vil høre efter og opfører sig ordentligt, så bliver jeg sure og skrappe mor. Og dét gider jeg heller ikke.

Lige nu har vi, som skrevet, en masse diskussioner på kryds og tværs. Og det skal vi have stoppet igen. Det værste jeg ved er at bruge sure-stemmen. At det er nødvendigt at skære hårdt igennem, at affeje deres argumenter fordi at nu er det nok. Og nu bestemmer jeg. For det betyder også ubevidst, at jeg træffer forkerte beslutninger fordi jeg ikke har været med fra start. Men fordi at jeg bliver så træt af at høre på deres højlydte uenigheder og kampe.

Samtidig med alle uenigheder, brok og kampe er der ikke nogen tvivl om at drengene finder hinanden mere og mere. At de får stadig større glæde af hinanden. At de virkelig elsker hinanden og vil hinanden.

Dét skal vi have fokus på. Det, og så brugen af ord.


#Sommerferiebilleder, dengang livet som brødre var the shit og de virkelig formåede at hygge sig sammen og vi stort set ikke havde en eneste kamp.
#Sammen om at kaste med sten. De er gode til at finde på fælles lege.
#Brødre, side om side ♥

26.05.2014

Brødre

De griner, leger, skændes, krammer, rotter sig sammen, slås, råber - ja, jeg kunne blive ved. I takt med at Øjestenen bliver ældre får de mere og mere glæde af hinanden. Det er ren hjertefryd.



#Forsøger at vælte et træ
#På vej, side om side