Da jeg ændrede min blog for at par måneder siden til at være mere privat end den gamle, var det blandt andet fordi jeg gerne ville beskytte børnene en smule. Men så var det at JoJo startede i skole - og alle blogindlæg handlede mere eller mindre om ham. Hans følelser. Mine følelser.
Og nu er jeg lidt i tvivl om det der anonymitet, igen. Er det mon det rigtige for mig? Skal jeg egentlig bare flytte alle de gamle indlæg med over på den nye blog? Der gemmer sig immervæk mere end 900 indlæg fra 6 års skriblerier og tanker.
Nå men det blev pludselig noget af et sidespring og imens jeg tænker på det, så vil jeg lige give en sidste update på det skoleliv - slå en sløjfe om skolestarten.
Det går godt. Han er glad. Rigtig glad. Han synes, at det er sjovt. Han har fået nogle nye venner, som han leger godt med. Han navigerer rundt i det nye med ro og sikkerhed.
Han fortæller hver dag om de tre gode ting, han har oplevet i løbet af dagen. At han så typisk fortæller dem til J, når han henter ham og ikke gider genfortælle dem til mig ved middagsbordet, det må jeg leve med. Jeg er bare glad for, at han har tre gode ting at fortælle om. SFO'en er stadig ikke det største hit og han vil helst hentes tidligt, men han er ikke utilfreds eller ked af det.Og han bliver rent faktisk hentet tidligt-ish hver dag.
Så alt i alt, så er skolelivet godt. Heldigvis. At vi så stadig skal vende os til madpakker, faste mødetidspunkter, forældreintra og hvad ved jeg - det er jo bare småting. Det vigtigste er, at han er faldet til og er glad.
#Vores store dreng. Han var klar til at starte i skole, også selvom starten var hård.
Og nu er jeg lidt i tvivl om det der anonymitet, igen. Er det mon det rigtige for mig? Skal jeg egentlig bare flytte alle de gamle indlæg med over på den nye blog? Der gemmer sig immervæk mere end 900 indlæg fra 6 års skriblerier og tanker.
Nå men det blev pludselig noget af et sidespring og imens jeg tænker på det, så vil jeg lige give en sidste update på det skoleliv - slå en sløjfe om skolestarten.
Det går godt. Han er glad. Rigtig glad. Han synes, at det er sjovt. Han har fået nogle nye venner, som han leger godt med. Han navigerer rundt i det nye med ro og sikkerhed.
Han fortæller hver dag om de tre gode ting, han har oplevet i løbet af dagen. At han så typisk fortæller dem til J, når han henter ham og ikke gider genfortælle dem til mig ved middagsbordet, det må jeg leve med. Jeg er bare glad for, at han har tre gode ting at fortælle om. SFO'en er stadig ikke det største hit og han vil helst hentes tidligt, men han er ikke utilfreds eller ked af det.
Så alt i alt, så er skolelivet godt. Heldigvis. At vi så stadig skal vende os til madpakker, faste mødetidspunkter, forældreintra og hvad ved jeg - det er jo bare småting. Det vigtigste er, at han er faldet til og er glad.
#Vores store dreng. Han var klar til at starte i skole, også selvom starten var hård.
Hvor er det dejligt at høre, at det går godt! Kan sagtens forestille mig den store omvæltning, som jeg endnu kan holde på afstand i et lille års tid. Jeg stemmer i øvrigt for, at du flytter indlæggene med over :)
SvarSletJa, det bliver spændende når det til næste år bliver Kongens tur til at starte i skole. Skal han gå på din skole?
SletJeg kan ikke beslutte mig med de indlæg, måske er de der lige pludselig :-)
Dejligt at høre, at det går så godt nu. Her har vi også en ny skoledreng der trives, og det går så stærkt med dem :-).
SvarSletDet med privatliv eller ej er en svær en, når man samtidig gerne vil dele sine tanker.....en evig balancegang....forstår dine overvejelser ;-)
Hvor dejligt at jeres dreng trives. Det betyder jo virkelig ALT at skolelivet er godt for børnene.
SletPrivat, ikke privat er svært synes jeg. I forhold til mit arbejde holder jeg fx kortene meget tæt til kroppen. I de 6 år jeg har blogget har mit job måske været nævnt en håndfuld gange, og aldrig ved navn. Jeg forsøger så vidt muligt kun at være personlig på egne vegne, men som fx ved skolestart så bliver børnene også blandet ind i det. Eller dengang lillebror var fuldstændig vanvittig (den gamle blog) ikke sov, ikke ville puttes og jeg var ved at blive sindssyg. Det tager udgangspunkt i mine tanker og følelser, men det bringer drengene ind. Dét synes jeg kan være svært….
Jeg tror langt de fleste blogger har haft de tanker, jeg har i hvert fald. For hvor går grænsen og hvad får jeg som anonym og hvad får jeg ikke. Og hvor længe kan man være anonym uden at røbe for meget. Spørgsmålet er vel egentlig også, hvem forsøger/ønsker man at beskytte ved sin anonymitet og hvad ønsker man at opnå. Min blog har ændret sig igennem 14 år og på nogle områder er den blevet renset for en masse og jeg holder igen på emne som familie og venner omkring os, ligesom jeg heller ikke har samme kant og bid som tidligere. Jeg taler om, at jeg er blevet mere rund og mild, det er min blog også. Jeg gør mit überste for ikke at udstille mine børn og mand på en måde, der sårer eller skader dem. Uanset så åbner man op for en masse følelser og de bliver aldrig lige vel modtaget anonym eller ej. Det er nok det, der er min største anke i forhold til blogverden, at der er altid vil sidde en læser derude, der føler sig hævet over god opførsel og vil svine en til. Jeg synes til gengæld altid at dine skriverier er ærlige, rene og skrevet i en respekt tone, når du skriver om mand og børn og på den konto synes jeg ikke, at du har noget at frygte i forhold til at stå frem. Karma og kærlighed F.
SvarSletTak for en rigtig god og reflekterende kommentar søde Frederikke. Det er nemlig lige præcis det der med at komme til at udstille drengen/mine nærmeste. Jeg skriver faktisk aldrig om familie og venner, udover i korte vendinger. Men drengene og J har aktive roller på bloggen, og jeg vil simpelthen blive så ked af det, hvis det skulle gå hen og blive "brugt" imod dem. Men eftersom jeg oftes skriver om hverdagsting og det der optager mig i nuet, så er det tæt på umuligt ikke at inddrage dem. Dérfor vil jeg gerne at de bliver mere anonyme, derfor har jeg også skiftet url og brugernavn (mit fornavn er jo temmeligt afslørende :-))
SvarSletOg tak din kommentar omk. hvordan du læser mine indlæg omkring drengene og J. Det er dejligt at vide at de bliver læst i den hensigt som de er skrevet. Kh