Viser opslag med etiketten Løberiet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Løberiet. Vis alle opslag

22.09.2015

Intentionerne - de fejler ikke noget

JEG HAR EN ualmindelig god evne til at gå igang med noget, have rigtig gode intentioner og komme godt fra start. For derefter at stoppe lige så pludseligt, som jeg startede. Og jeg har altid en god undskyldning. Selvfølgelig har jeg det. Ellers var jeg jo ikke stoppet.

Der var fx det der #cphhalf for et par uger siden - som jeg tilmeldte mig allerede den dag billetsalget startede. Og mit træningsår kom også ualmindeligt godt i gang. Men da min personlige træner var ude af billedet - og til og med nu befinder sig helt i det tyske, og ikke bare en booking væk, ja så kom jeg sg* ikke rigtig afsted. Løberiet gik stille og roligt igang i stedet. Jeg kunne tydeligt se, at træningen havde haft en positiv indflydelse og min løbeevne og -tid (jeg er typen der konkurrerer med mig selv hver evig eneste gang jeg løber) var klart forbedret. Og jeg nød til og med mine løbeture. Men så var det, at jeg åbenbart! lige holdt en lillebitte løbepause, igen. Og her 3-4 måneder holder jeg stadig en løbepause - og har altså ikke fået løbet det der løb, som jeg så gerne ville.

Det er jeg ret så ærgerlig over. Helt vildt faktisk.

Lige nu er jeg midt i ingenmandsland, når det kommer til træning. Intentionerne er der stadig. Lysten er der også. Men udførelsen, den halter. Mit fitness abonnement er aktiveret igen. Jeg har været afsted til et par hold, og jeg kigger utrolig meget på fitess-app'en for at finde nogle hold, som passer til mig. Igen, intentionerne og engagementet fejler ikke noget.

Men udførelsen....

Stay tuned.


#Jeg forsøger også at sætte ind på madfronten. Ikke de vilde store ændringer. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg arbejder virkelig dårligt med restriktioner og begrænsninger, men jeg forsøger at skrue ned for cola og chokoladen-delen, og tænker over, hvad jeg ellers putter i munden. Det går egentlig ok, men jeg er lækkersulten - som i virkelig lækkersulten utrolig meget af tiden. Nogle vil måske mene, at jeg tænker alt for meget på mad. Nogle har ret.

22.03.2015

Fit?

DET ER LIDT mere end to måneder siden, at jeg startede op på der der personlig trænings-noget og i morgen har jeg sidste træningstime.

Og hvad har jeg så fået ud af det, vil nogen måske spørge… Så here we go.

♦ Jeg har lyst til at træne, hvilket må siges at være allerstørste gevinst!

♦ Jeg ér blevet stærkere og er gået fra at tage 45 kilo i benpres til 70 kilo. Mega man kan godt høre/læse, at jeg har en 0. klasses dreng i mit hjem hårdt, men jeg føler mig top sej, når jeg har gjort det.

♦ Mit løb er blevet forbedret. På den ultrakorte distance. Jeg har skåret 30 sekunder af min 3k'er på løbebånd. Og aftenens løb udendørs var på niveau med mit løb på løbebånd.

♦ Jeg er blevet ret begejstret for at bruge vægte og maskiner. Jeg kan hurtigt mærke en forskel, mærke at jeg bliver stærkere. Enten ved at tage forøge vægten, lave flere gentagelser eller holde kortere pauser.

♦ Min krop ser forandret ud. Lidt mere fit. Ikke meget, men mere velplejet ud. Jeg har tabt mig et kilos penge, hvilket jo er det samme som ingenting. Jeg tror, at jeg har tabt mig nogle cm - især på maveregionen, men jeg har ikke fået målt mig siden de første par uger.

♦ Velvære. Selvom jeg i bund og grund allerhelst vil tabe mig 5 kilo men så længe mit forhold til cola og chokolade er SÅ vedholdende som det, så sker det nok ikke, så er jeg i løbet af de sidste par måneder blevet lidt mere tilfreds med og tilpas i min krop.

I morgen er som sagt sidste dag med personlig træner. Absolut sidste, hun flytter nemlig til Berlin. Men fundamentet for et godt træningforløb er lagt og motivationen er høj - og lysten stor de fleste dage.

Og så er der jo lige der der halvmarathon, som jeg har tilmeldt mig i september. Et løb som SKAL være bedre end det sidste.


#Jeg havde aldrig troet at jeg ville bevæge mig målbevidst rundt i muskelrummet mellem maskiner, vægte og folk der lader til at have væsentlig mere styr på det end mig.

14.01.2015

I gang

FOR 48 TIMER siden var jeg netop blevet færdig med min første time med en personlig træner (PT red.). Og jeg var så svedig, færdig og euforisk. Hold.nu.op hvor var det fedt! Det var hårdt - som i virkelig hårdt. Men samtidig var det rigtig godt, og det var dejligt at være i gang.

Vi og med vi menes jeg startede med 5-7 minutters løb som opvarmning, derefter 3 km løb på tid. Og det lyder måske som ingenting, men lige nu kæmper jeg stadig med at komme ordentligt i gang med løberiet. Men fordi PT stod der smilende, observerende og opmuntrende, så jeg kæmpede og kom i mål på 17:25 og det er jeg faktisk ret stolt over, men også ret presset over at jeg skal have forbedret min tid til næste test. Resten af timen var teknik og træning med kettlebell. Og dét kan mærkes.

I går var min krop øm. I dag gør det ondt. Og i morgen skal jeg af sted igen, og jeg glæder mig.

Lige nu sidder jeg i sofaen og drømmer om den is* der ligger nede i fryseren. Og jeg tror, at jeg henter den lige om lidt.

Juice, Juicer, personlig træner

#Juiceren bliver flittigt brugt og jeg har lavet en omgang, som jeg vil tage med på job i morgen. Et enkelt glas er det også blevet til her til aften.

* Jeg tænker også mere over, hvad jeg spiser og drikker og sukkerindtaget er faldet drastisk. Men jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil nægte mig selv noget. For jeg kender efterhånden mig selv så godt, at jeg ved, at hvis jeg der er noget jeg ikke må/må få, så bliver jeg sur og tvær og temmelig umedgørlig, vil nogle måske mene...

11.01.2015

Kick off

DET ER INGEN hemmelighed, at min krop har ændret sig meget i 2014. Det har jeg taget konsekvensen af og i morgen er det første dag i mit nye træningsliv. Lidt angstprovokerende. Gad vide hvad min krop kan? Gad vide, hvad jég kan? Om jeg kan?


18.12.2014

Julegaven til mig selv

TIDLIGERE LÅ DER altid en gave fra julemanden til mig under træet. Indkøbt af yours truely. Det er jeg på et eller andet tidspunkt holdt op med. Måske fordi jeg aldrig rigtig mangler noget. Bortset fra et nyt tag og en ny terrasse, men hvem gider skrive dét på ønskelisten.

I år det anderledes. Jeg har købt en gave til mig selv. Det er den mest personlige gave, jeg nogensinde har givet mig selv og den ligger ikke under træet, men derimod i Fitness Centeret. Yep, you heard me. Jeg har nemlig købt mig en personlig træner x 10.

Det er lidt vildt. Jeg er spændt. Egentlig er jeg jo ikke så vild med at træne, men jeg er simpelthen nød til at gøre noget ved mine mormor-hængepartier (altså ikke dig mor, som i mormor) og få lidt mere styr på min krop. Og jeg forventer, at når der står en og pisker mig rundt mellem maskiner, vægte og hvad har vi, så bliver det hele meget sjovere. Også selvom hun sagde, at jeg ikke skulle forvente at tabe mig, tværtimod! Det ved jeg ikke helt, hvad jeg synes om. For ærligt, så vil jeg også gerne tabe 3-4 kilo, men det er ikke den primære årsag. Nej du, det er indre velvære og kroppens forfald der er fokus på og frygten for de 37.

Jeg starter i uge 3, noget med en jul og meget arbejde i starten af januar der kommer lidt i vejen, og jeg glæder mig!



17.09.2014

Nå, men noget om det der løb

Sådan! Så blev det hak sat. Men det var noget hårdere end jeg havde regnet med. Og lige inden start var jeg faktisk ved at fælde en tåre. Jeg stod der i startområdet helt alene og blev rørstrømsk. Jeg ved ikke hvorfor. Men inderst inde var jeg måske en smule bange for ikke at kunne alligevel. Ikke kunne gennemføre.


Men jeg gennemførte. Jeg nåede ikke mit mål. Og de første par dage brugte jeg på at være ikke skuffet, men en smule ærgerlig. Det har taget mig et par dage at komme mig over det. At det er ok.

Min tid var 2.23.59 (meget præcist). Mit mål var 2.15, og det var også den løbegruppe som jeg fulgte. Og de første 15 km gik det godt. De første par km eller 3 var jeg træt, men derefter var løbet godt, jeg fulgte med, havde gode ben, nød at løbe. Men da ruten ramte Strandboulevarden, dér blev jeg ramt. Jeg gik i stå. Mine ben havde det egentlig stadig godt, jeg kunne bare ikke mere. Og jeg havde stadig 5 km til mål. Så jeg gik. En håndfuld gange. Og mine sidste 5 km var 6-8 minutter langsommere end de første 3*5. Men jeg kom i mål. Og dét kan du faktisk se her. Ikke kønt, men med semi-hævede arme.


Nu har jeg sat mig nogle nye løbemål. Men først skal jeg lige ud og have den første efter-tur. Det skulle egentlig havde været i dag, men vi har hygget os så meget her til aften og jeg endte dagen i sofaen med en kop kaffe. Så det må blive i morgen.

#På dén væg. Der stod mit navn. Det var officielt. Jeg skulle løbe.
#Gennemført. Med medalje. Og noget der minder om et smil.

24.08.2014

Godmorgen

Det er søndag, solen skinner, klokken er 8.45 og dagen er fyldt med gode aftaler. Om lidt tager jeg hjemmefra til første aftale. Med mig selv, en masse løbere og 15 km. Jeg er ærligt lidt nervøs. 15 km er langt. Jeg håber på at medløbernes gejst kan holde mig oppe og i gang.

Jeg er spændt. Jeg glæder mig, lidt. Men allermest så glæder jeg mig til at det er overstået, for så er jeg nok også lidt stolt af mig selv. Jeg har ikke løbet 15 km de seneste 6 år. Faktisk tjekkede jeg i går den præcise dato for mit første og eneste halvmaraton. Den 28. september 2008.


#For enden af regnbuen...


11.08.2014

Weekend

Sikke en skøn weekend vi har haft. Den har været afslappende, nærværende og med dejligt besøg - og løb ikke mindst. Hele tre løbeture. En til J og to til mig.

Lørdag havde vi besøg af en af JoJos rigtig gode venner fra børnehaven og hans familie til leg, hygge, spisning og snak. Han er den sødeste dreng og det var dejligt at se dem sammen igen. At se hvordan de hurtigt fandt sammen, legede, grinede og ikke mindst se hvor tryg JoJo var i hans leg. Dejligt at se JoJo så glad oven på en uge fyldt med svære følelser og en ny hverdag.


Søndag havde vi ingen planer. Bortset fra at jeg skulle ud og løbe med Sparta. Det var varmt og hårdt. Og med for alt mange pauser. Når jeg løber alene tilpasser jeg mit løb lyskrydsene, så jeg ikke får unødvendige pauser. Vi havde vel 8-10 pauser, og det var virkelig hårdt for mig og mine ben oven på en halv flaske vin aftenen før. Hver gang jeg havde fundet rytmen, var der pause. Men alt i alt var det en god oplevelse, og jeg løber med igen om 14 dage, hvor det er 15 km (!!). I næste weekend står den nemlig på bryllup, så dér bliver det ikke til 12 km om søndagen.

Aftenen tilbragte jeg i mindste Øjestens selskab. Vi havde sendt 2*J i parken og se fodbold, og vi hyggede derhjemme med lego og rugbrødsteg (hans ord for rugbrødsmadder), hvor jeg midt i det hele fik en stor kærlighedserklæring. Han kiggede på mig og sagde 'mor, jeg elsker dig såååå højt' og strakte armene op over hovedet. Morens hjerte smeltede en smule - samtidig med at jeg var lidt forundret over den ekstra gestus, da vi aldrig siger 'helt til månen', bruger fagter eller lignende.

Nu venter en ny uge. En uge med skolestart for vores store dreng. Det er spændende og jeg håber virkelig, at han får en god og tryg start på skolelivet.


#JoJo på vej til sin allerførste dag i SFO'en. Dengang vi ikke vidste hvor hårdt det skulle være at være ham i alt det nye.
#Lille V optaget af lego leg. Og apropos lego, så er drengenes julegaver allerede i huset efter en tur i Bilka, hvor de havde 35 %.