Lille V har alle dage været meget morsyg.
Og hver gang vi holder ferie sammen alle fire, håber vi altså J og jeg, at det aftager.
At han forstår, at jeg er der, altid og hele tiden. Men han hænger på mig, om mig, i mig. Er på mig hele tiden. Og det kan ærligt godt blive lidt for meget af det gode - for os alle. JoJo har også brug for, at han ikke altid skal være den forstående storebror for at undgå store sure scener med lillebror. J har brug for at vise, at han er mindst lige så god som altid. Han er toppen, hvis de gør ting, hvor jeg ikke er med. Men jeg vil jo gerne være med, uden at jeg nødvendigvis er den der skal gøre alt med ham. Og jeg, jeg har også brug for nogle gange kunne sige nej, uden at hans verden bryder sammen.
Jeg ved selvfølgelig godt, at det er en periode. Men nu har den periode varet 3 år.
Min yngste er lige sådan. Har altid været det. Han fik aldrig den der frigørelses periode fra mig som den store gjorde. I dag søger han mig stadig hele tiden. Skal sidde ved siden af mig ved bordet og hvis han storebror tager pladsen bliver der en konflikt. Hvis han er sammen m både far og mig så er det kun mig det duer. Han er 9 år nu og jeg ved ikke om det nogensinde stopper. Ikke at det er en klage ;) han er en meget dejlig og kærlig dreng.
SvarSletTak for din kommentar Birgitte. Den får mig faktisk til at tænke lidt ekstra over det der morsyge. Det er jo ikke fordi jeg VIL have at han skal frigøre sig fra mig, men måske skal vi alligevel hjælpe ham lidt på vej…? Han siger fx hver evig eneste aften, at han skal sidde ved siden af mig ´, når vi skal spise - eller det gør han faktisk ved alle måltider, og det gør han 99 % af gangene. Men samtidig så er han bare så udadvendt og fyldt med gåpåmod på en helt anden måde end sin storebror. Det er underligt...
SletHar tre morsyge drenge, men særligt mellembarnet Badutten viger helst ikke fra min side i denne ferie, så know the feeling ;) Kan han ikke se mig, bliver der med pylrestemme råbt: "Mor henne?", og går vi tur, er det KUN pladsen ved siden af mor med hånden i min, der dur. Ligeledes har han åbenbart mistet evnen til at falde i søvn uden mor ved siden af sig... men det hele er gået fint alligevel. Er dog spændt på, hvordan han kommer til at tage tilbagevenden til hverdagen på mandag. Hvordan tog V det?
SvarSletNå, den lille Badut. Når jeg er ude af Vs synfelt er det ok, men når jeg er der. Åhhh... Men så sent som i går så acceptererede han faktisk at sidde ved siden af sin far og spise aftensmad, da J rigtig gerne ville sidde ved siden af mig. Og det var uden brok.
SletHverdagen er heldigvis kommet rigtig godt fra start. Han er glad for at være tilbage i børnehave, som også er tæt på verdens bedste :-) JoJo derimod har jo i dag sidste dag i børnehaven, og det har han det lidt svært med... :-(