28.09.2014

Nærvær med mindste guldklump

Jeg har tilbragt det meste af weekenden alene med mindste guldklump. Det har været en weekend fyldt med nærvær, kys, kram og tosomhed. Vi har leget alle de lege, som han havde lyst til - det vil sige hund!, siddet tæt, krammet og nydt vores tosomhed. Vi har været på tur, spist flødeboller, leget lidt mere hund og været sammen om alt. Det har været virkelig dejligt bare os to. Og der er ingen tvivl om at lille V har nydt at have sin mor helt for sig selv. Og lege hund.

JoJo, han stikker af for øjnene af mig mere om det en anden gang. Han er pludselig en travl skoledreng, som fortæller de sjovest vittigheder og har en fyldt kalender. JoJos weekend bød på madgruppe sammen med fire andre klassekammerater fredag og bedstevennen til overnatning lørdag. Dén aftale flyttede dog hjem til bedstevennen, da han blev utrolig ked af det, da vi skulle hente ham. Det tog JoJo heldigvis helt stille og roligt og ville hellere end gerne blive og sove hos bedstevennen i stedet.



#Fredag ville V virkelig gerne have pizza til aften, så vi tog på Meyers og spiste pizza og jordskoksuppe (sån' stavede de jordskokkesuppe, mystisk...). En suppe som var ualmindelig god!

#Flødeboller. Vi har spist mange flødeboller. V var en lille bitte smule skuffet over at JoJo og bedstevennen ikke skulle med hjem til os, så vi besluttede at køre efter snolder. Og det blev til flødeboller.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….