19.06.2014

Slut med sut

Jeg er så stolt. Og en smule vemodig. Min lille dreng er bare så god til at være en stor dreng. Det er ikke så sjældent, at han retter mig, hvis jeg kalder ham mors lille dreng eller skat. 'Jeg er 3 år mor. Jeg er en stor dreng'. Og ja, han er en stor dreng.

3 år. Hvor er tiden dog blevet af? Er det virkelig definitivt slut med babytiden, for altid? Det er vi blevet enige om herhjemme, men derfor er det alligevel frygteligt sørgmodigt. 


Til aften var det dog lidt hårdt at være en lille dreng, der er stor. Første aften uden sut. Det var svært for ham at finde roen og han spurgte efter sutten en håndfuld gange, var også lidt ked af det, men selv da han spottede to sutter på sit værelse (sjuskede suttefe!) accepterede han et nej første gang. En god halv time, putning i vores seng, de samme tre godnatsange på repeat og nus på ryggen og min elskede lille Øjesten sov sødt uden sin sut. Så dygtig. Så god til at være stor.

#Sover sødt, uden sut. 


3 kommentarer:

  1. Ørj, hvor er han dygtig! Har du nogle gode tricks til, hvordan suttestoppet bliver lettere? Ikke, at vi er der endnu overhovedet - Varanen elsker sin sut højt, og jeg tænker, at han skal på den anden side af skiftet til børnehave, før vi begynder at eksperimentere med noget som helst i den retning. Men derfor er det jo meget godt at lægge en slagplan ... :-)

    Jeg kan heller ikke helt bære tanken om, at det er slut med babyer herhjemme. Samtidig med, at det er dejligt, at ungerne er så store. Åh altså!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen særlige tricks - og nu var det jo også første aften. Lad os se hvordan det går i aften... Med JoJo gik det også ok, så vidt jeg husker. Et par hårde dage - noget med en fod som slog sig, men han forstod det.

      En ting som lader til at havde fungeret godt for os er, at vi har forberedt drengene en uges tid i forvejen - og så dét at de fik en gave som de virkelig ønskede sig. I vores tilfælde fra Suttefeen som bor sammen med julemanden, nisserne og tandfeen, hvilket i sig selv jo er utrolig spændende. Og så kom hun med lige præcis dét de ønskede. Og begge drenge havde nogle meget konkrete ønsker, som de VIRKELIG ønskede sig. - Sjovt nok begge dele fra Disney.

      Hvordan gjorde I med Øglen? Eller brugte hun slet ikke sut? Det kan jeg ikke huske.

      Slet
  2. Det er en god idé, det der med at opfylde store, konkrete ønsker. Det har ingen af mine unger dog rigtig gjort sig i endnu - altså ønske sig noget virkelig virkelig brændende. Lige med undtagelse af Øglen, da hun stoppede med at bruge sut (for det brugte hun i stor stil). Hun havde kastet sin kærlighed på Build a Bear, så vi fortalte hende, at de eneste penge, de tog imod i butikken, var sutter. Dén købte hun, så vi lavede en bamse, gav den fuld skrald på tilbehøret, og så betalte vi med hendes sidste sutter. Og hun efterspurgte kun sutten én gang derefter. Så vi finder nok også ud af det med Varanen, men det bliver som sagt ikke liiiiige endnu ... :-)

    SvarSlet

Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….