17.09.2014

Nå, men noget om det der løb

Sådan! Så blev det hak sat. Men det var noget hårdere end jeg havde regnet med. Og lige inden start var jeg faktisk ved at fælde en tåre. Jeg stod der i startområdet helt alene og blev rørstrømsk. Jeg ved ikke hvorfor. Men inderst inde var jeg måske en smule bange for ikke at kunne alligevel. Ikke kunne gennemføre.


Men jeg gennemførte. Jeg nåede ikke mit mål. Og de første par dage brugte jeg på at være ikke skuffet, men en smule ærgerlig. Det har taget mig et par dage at komme mig over det. At det er ok.

Min tid var 2.23.59 (meget præcist). Mit mål var 2.15, og det var også den løbegruppe som jeg fulgte. Og de første 15 km gik det godt. De første par km eller 3 var jeg træt, men derefter var løbet godt, jeg fulgte med, havde gode ben, nød at løbe. Men da ruten ramte Strandboulevarden, dér blev jeg ramt. Jeg gik i stå. Mine ben havde det egentlig stadig godt, jeg kunne bare ikke mere. Og jeg havde stadig 5 km til mål. Så jeg gik. En håndfuld gange. Og mine sidste 5 km var 6-8 minutter langsommere end de første 3*5. Men jeg kom i mål. Og dét kan du faktisk se her. Ikke kønt, men med semi-hævede arme.


Nu har jeg sat mig nogle nye løbemål. Men først skal jeg lige ud og have den første efter-tur. Det skulle egentlig havde været i dag, men vi har hygget os så meget her til aften og jeg endte dagen i sofaen med en kop kaffe. Så det må blive i morgen.

#På dén væg. Der stod mit navn. Det var officielt. Jeg skulle løbe.
#Gennemført. Med medalje. Og noget der minder om et smil.

6 kommentarer:

  1. Hvor er det sejt! Tillykke med gennemførelsen. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :-) Og nu en uge senere, så er jeg egenlig også ret tilfreds.

      Slet
  2. Det er simpelthen så sejt! Og det der med at blive rørstrømsk både før og efter et løb, det kender jeg godt. Det er en vild følelse at stå der i en kæmpegruppe løbere med upbeat musik og adrenalin, der pumper.

    ... Jeg skal SÅ meget i gang med at løbe igen ... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en underlig følelse, at står lige der og blive lidt rørt. Det havde jeg ikke set komme… Og tak, selvfølgelig!

      Det ender med at vi skal konvertere vores kaffedate til en løbedate, selvom det tør jeg alligevel ikke. Selvom du ikke har løbet i lang tid er jeg sikker på, at du sætter mig til vægs :-)

      Slet
  3. Sejt, sejt, sejt!

    - Anne

    SvarSlet

Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….