To dage. Det er hvad vi har tilbage af denne ferie. Vores bedste ferie nogensinde. Det har været en ferie fyldt med gode, nye og anderledes oplevelser, nærvær uden forstyrrelser og med alt tid i verden. Vi har virkelig formået at være til stede i nuet, være sammen og give tingene tid. Ingen stress, ingen jag. I bund og grund handler det om, at vi har taget dagene som de kommer, og at der kun har været meget få ting, som vi absolut har skulle nå - primært i forbindelse med at vi er flyttet fra sted til sted. Den eneste ting der nu står på must-do listen er at spise på en lokal sushirestaurant, som vi har lovet JoJo. Det sker i aften, vores næstsidste aften.
De sidste dage har vi tilbragt al vores tid ved poolen med plasken, svømning og leg. Lille V har lært at dykke, og er så småt også ved at lære, at han skal op til overfladen for at få luft. JoJo har lært at lave de flotteste hovedspring, og har fået endnu mere styr på crawlteknikken og glider lige så fint igennem vandet, når han koncentrerer sig.
Faktisk har jeg fået lidt lyst til at lære at crawle. Men jeg er egentlig ikke specielt vild med at være i svømmehallen, så det bliver formentlig bare ved tanken. Og helt grundlæggende, så må jeg vel efterhånden også konstatere, at jeg bare ikke er et sportsmenneske - og sjældent fuldføre det sportslige mål jeg sætter mig. Desværre!
#Det er svært at fange på kamera, men hans hovedspring er blevet så flotte.
2*J er ikke helt parat til snart at skulle hjem, hvorimod Lille V savner Gepard - sin bamse derhjemme, og sine venner i børnehaven. Jeg er lidt in-between. Jeg vil gerne have lidt mere ferie med min familie og udskyde hverdagen lidt endnu, men samtidig så er jeg også klar til at komme hjem. Ikke fordi der er noget særligt jeg gerne vil hjem til, men bare hjem. Det skulle da lige være et toilet med en dør som man kan låse og hvor være sig selv.
Toiletterne på vores rejse har været lidt af en udfordring for mig. Det er som om privatlivets fred ikke høre til, når man går op toilettet her i Vietnam. Da vi rejste rundt for 9 år siden oplevede vi alt fra et hul i jorden, til et træskur og selvfølgelig helt almindelige toiletter. Denne gang har vi kun mødt ét hul i jorden. Lille V kunne absolut ikke holde sig, indtil han så toilettet, så kunne han alligevel godt vente.
Toiletterne har som udgangspunkt været helt fine. Men et sted var der som nævnt ikke nogen dør, et andet sted var der en glasvæg mellem badeværelse og selve værelset, vi har også oplevet at en del af væggen var af glas. På vores homestay, og mere forståligt, var der blot sat en 2 meter høj væg rundt om badeværelset og dermed ikke noget loft. Og her på vores sidste hotel, som er luksus luksus, er der en dør der kan låses og alt virkede fint, indtil drengene fandt ud af, at man kunne komme ind på badeværelset via skabet! Så jeg glæder mig til at komme hjem til mit lille 1,5 m2 toilet, men hvor jeg kan låse døren og der ikke er nogen som helst smuthuller ind.
De sidste dage har vi tilbragt al vores tid ved poolen med plasken, svømning og leg. Lille V har lært at dykke, og er så småt også ved at lære, at han skal op til overfladen for at få luft. JoJo har lært at lave de flotteste hovedspring, og har fået endnu mere styr på crawlteknikken og glider lige så fint igennem vandet, når han koncentrerer sig.
Faktisk har jeg fået lidt lyst til at lære at crawle. Men jeg er egentlig ikke specielt vild med at være i svømmehallen, så det bliver formentlig bare ved tanken. Og helt grundlæggende, så må jeg vel efterhånden også konstatere, at jeg bare ikke er et sportsmenneske - og sjældent fuldføre det sportslige mål jeg sætter mig. Desværre!
#Det er svært at fange på kamera, men hans hovedspring er blevet så flotte.
2*J er ikke helt parat til snart at skulle hjem, hvorimod Lille V savner Gepard - sin bamse derhjemme, og sine venner i børnehaven. Jeg er lidt in-between. Jeg vil gerne have lidt mere ferie med min familie og udskyde hverdagen lidt endnu, men samtidig så er jeg også klar til at komme hjem. Ikke fordi der er noget særligt jeg gerne vil hjem til, men bare hjem. Det skulle da lige være et toilet med en dør som man kan låse og hvor være sig selv.
Toiletterne på vores rejse har været lidt af en udfordring for mig. Det er som om privatlivets fred ikke høre til, når man går op toilettet her i Vietnam. Da vi rejste rundt for 9 år siden oplevede vi alt fra et hul i jorden, til et træskur og selvfølgelig helt almindelige toiletter. Denne gang har vi kun mødt ét hul i jorden. Lille V kunne absolut ikke holde sig, indtil han så toilettet, så kunne han alligevel godt vente.
Toiletterne har som udgangspunkt været helt fine. Men et sted var der som nævnt ikke nogen dør, et andet sted var der en glasvæg mellem badeværelse og selve værelset, vi har også oplevet at en del af væggen var af glas. På vores homestay, og mere forståligt, var der blot sat en 2 meter høj væg rundt om badeværelset og dermed ikke noget loft. Og her på vores sidste hotel, som er luksus luksus, er der en dør der kan låses og alt virkede fint, indtil drengene fandt ud af, at man kunne komme ind på badeværelset via skabet! Så jeg glæder mig til at komme hjem til mit lille 1,5 m2 toilet, men hvor jeg kan låse døren og der ikke er nogen som helst smuthuller ind.
Det lyder virkelig paradisisk og forbilledligt at tage dagene som de kommer uden jag og stress! Sikke en ferie, I har haft! Bortset fra det med toiletterne (hvor jeg helt som dig er Mrs. Sippernip, som Mand kalder mig i den henseende).... Håber I får det bedste ud af de sidste par dage i jeres paradis!
SvarSletSippernip, sjovt! :-) Men jeg har også virkelig svært ved det der med toilet, også selvom jeg har været sammen med J i 15 år.
SletDet har været rigtig vigtigt for os ikke at stress rundt på vores rejse. Vi kunne havde set så mange mange flere ting, men vi vidste også, at hvis vi slæbte drengene rundt til alle mulige ting, så ville de simpelthen blive udkørte, og det ville påvirke deres (og vores) humør og hele rejsen. Og det var jo ikke formålet med rejsen. Det primære formål var at være sammen.