06.03.2016

Med nattog fra Hanoi til Da Nang

I går ankom vi til vores destination de næste 5-7 dage. Nemlig Hoi An. Vi har indlogeret os på et dejligt lille hotel med lækre værelser, pool og virkelig god morgenmad.


#Familien madglad har sat sig til morgenbordet. Vi kæmper stadig lidt med at få Lille V til at spise, så da jeg så, at man bl.a. kunne få cocopops til morgenmad, så var det dét han fik. Og han spiste nogenlunde.
 
Vejen til Hoi An var dog lidt lang. Vi valgte nemlig at tage nattoget. Af flere årsager. Det er hyggeligt. Drengene synes, at det sjovt. Og samtidig vil vi gerne vise drengene, at man altså kan rejse på andre måder end med fly.

Det tager 16 timer at køre ca. 650 km i fugleflugt, men nok reelt 900 km togkørsel. Det er ikke en imponerende fart sådan et nattog holder sig. Men det er hyggeligt. Eller, illusionen om at tage turen i nattog er hyggelig. Ærligt så er sandheden måske lidt en anden.


Toget var gammelt, det er der i og for sig intet galt i, men det lugtede en smule indelukket og fugtigt. Sengene var ualmindelige hårde. Stenhårde! Men hovedpuderne gode. Der var aircon, hvilket i sig selv er virkelig skønt, men der var så meget tryk på udblæsningen, så vi lavede en interimistisk løsning med en plasticpose foran luftkanalen sat fast med plastrer (man må bruge de ting man har ved hånden). Men til trods for det, så havde vi dynerne på stort under hele turen. Og jeg har ingen kommentarer til toiletforholdene, som jeg desværre måtte gøre brug af en enkelt gang.


Nattesøvnen. Toget skramlede, bumlede og bremsede hårdt. Jeg følte, at jeg var vågen konstant hele natten. Hver gang jeg vågnede, sikrede jeg mig, at drengene havde deres dyner på, så aircon ikke gjorde dem kolde. Lille V faldt ud af sin seng – men det bemærkede han heldigvis ikke, men jeg måtte lave en barrikade yderligere, så det ikke skete igen. JoJo vågnede med vokseværk, så han måtte have en omgang massage. Og jeg havde egentlig ret ondt i hovedet, men orkede ikke at lede efter hovedpinepillerne. Men alligevel sov jeg, sådan mere eller mindre, fra kl 00.30 til 8.15.

Og da vi slog gardinerne til side, så vi det vietnamesiske landskab suse forbi i stille og roligt tempo. Dét var hyggeligt.




Og drengene adspurgt ville hellere flyve, men synes også at det er hyggeligt med nattog. Nattoget er rigtig nok ikke min fortrukne måde at rejse på, men jeg synes også at det er vigtigt at rejse på andre måder end med fly, når vi rejser rundt.

Nu er det blevet søndag, og klokken her i Vietnam nærmere sig 14. Dagen i dag er uden planer, så vi har sovet længe, spist morgenmad ved poolen og ellers bare badet, spillet yatzy og leget med lego. Jeg har også fået læst lidt, og J har planlagt morgendagens oplevelser. Planen er at gå mod byen om et par timer, kigge på ting og sager, finde et dejligt sted at spise aftensmad og jeg vil se om jeg kan finde et sted, hvor jeg kan få ordnet mine fødder.

Rejseinfo til de særligt interesserede: Nattoget kostede 180 USD for os alle fire. Vi kørte fra Hanoi kl. 20.10 og var i Da Nang kl. 12.20. Vores hotel i Hanoi sørgede for bookingen, og vi betalte direkte til dem. Måske kan det gøres billigere. Der er også et lyntog. Det kostede 250 USD, og kørte først kl. 22. Det synes vi var lige sent nok for drengene. Der er ikke morgenmad med, men vores hotel i Hanoi havde lavet en lille madpakke til os, og vi havde købt vand og kiks. Jeg vil anbefale, at man bruger lidt tid på at finde morgenmad, som man kan have med i toget. Man kan også flyve fra Hanoi til Da Nang, det koster omkring 2000 DKK for os fire.

4 kommentarer:

  1. Fantastiske billeder og igen tak for du deler. Lyder så fantastisk:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for at du har læst med og kommenteret rejsen igennem :-)

      Slet
  2. Super skønne billeder, og sikke en togtur! Jeg tænker, det er en af den slags oplevelser som man er mere glad for at have som minde, end man er glad for oplevelsen mens den opleves. Og jep, det der med toiletforhold eksotiske steder kan virkelig være en prøvelse. Jeg holdt mig engang små 24 timer, da jeg med færge skulle krydse Viktoriasøen. Jeg fatter ikke helt, at det var muligt, men jeg lever som bekendt stadig... Fortsat SKØN tur!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en af den slags oplevelser, som vi kommer til at tale om igen og igen. Og drengene synes jo, at det var sjovt og anderledes. Og vi forsøgte at rejse på lidt forskellige måder undervejs, netop fordi vi havde tiden til det - og fordi man ikke nødvendigvis altid skal flyve. Og alle vores indenrigs fly på hele turen har været forsinket et par timer eller mere, og så spare man jo ingen tid på at flyve…!

      Slet

Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….