Hanoi var vores første stop, hvor vi for alvor skulle ud og opleve. Vi havde på forkant planlagt to overnatninger, men kort efter ankomst forlængede vi med endnu en overnatning. Set i bakspejlet kunne vi måske nok havde rejst videre som planlagt, men samtidig gav den ekstra dag i Hanoi os også mulighed for at holde en "fridag" uden nogle særlige planer. Den dag kan du læse mere om her.
Hanoi har virkelig mange ting at byde på. Samtidig kan man få utrolig meget tid til at gå med at se på at livet leves, lige dér midt på gaden eller rundt om næste hjørne. I det gamle kvarter, hvor vi boede, var gadekøkkenerne, butikkerne, smartere caféer, gadesælgerne side om side - samtidig med at trafikken var tæt og hele tiden i bevægelse på kryds og tværs. Og vi kunne sagtens få masser af tid til at gå med blot at gå rundt i gaderne, men Vietnam har så meget historie at byde på, så selvfølgelig skulle vi også se nærmere på nogle af de historiske ting.
På vores første aften i Hanoi havde drengene bemærket den flotte røde bro nede ved Hoan Kiem-søen og skildpaddetårnet der lå ude i søen. Så vi startede ud med at besøge den lille ø i søen, som det første.
#Der var også tid til drengeleg på øen i søen.
Derudover var Litteraturtemplet et must-see på vores liste. Templet var Vietnams første universitet og symbolikken med de mange skildpadder hugget ud i sten med navnene på de mænd, der har bestået de svære eksamener og dermed fik en doktorgrad, synes drengene var en sjov ting. Jeg synes, at templet er et virkelig dejligt åndehul midt i hektiske Hanoi. Når man kommer ind på den anden side af murene bliver der pludselig roligt på en eller anden måde. Vi fik meget tid til at gå med at kigge på guldfisk i lotusdammen, bygningerne, statuerne og altrene, hvor de (lokale?) besøgende ofre gaver, tænder røgelsespinde eller beder.
- En af de ting som vi synes er allersværest ved at rejse rundt i et land som Vietnam er, at fortælle drengene om landets historie i børnehøjde. Historien fylder naturligt meget hos vietnameserne, og uanset hvor man bevæger sig, bliver man mødt af påmindelser og minder om krigen og dens eftervirkninger. Særligt JoJo er interesseret i historie, så vi forsøger at genfortælle lige præcis så meget som vi mener, at han kan tåle og forstå. Og indtil videre er det lykkes rigtig fint.
En af de lidt svære ting var besøget i det gamle franske Hoa Lo-fængsel, også kaldet Hanoi Hilton. Fængslet blev bygget til 400 fanger, men da belægningen var højest var der mere en 2000 fanger i fængslet. At besøge fængslet - og senere krigsmuseet, er en af de svære ting med børn. Der er mange billeder fra dengang, billeder som børn ikke skal se. Så det hoppede vi selvfølgelig over, og så i stedet på udkigsposter, hvordan fangerne havde gravet underjordiske gange og udsnit af hvordan de havde levet i fængslet.
Krigsmuseet var en rigtig god oplevelse for os alle fire. Igen hoppede vi stort set alt billedokumentationen over. Det er for voldsomt for drengene, men der er rigtig meget krigsmateriel. Og det synes drengene var meget spændende. Vi fik lang tid til at gå med at tale om flyvere, helikoptere, tanks og våben.
Ho Chi Minh Mausoleum, palads, pælehus og park besøgte vi også. Vi fortalte drengene på forkant, at vi skulle hen og se den tidligere leder af Vietnam. Se ham og hvor han havde boet. Vi talte på forhånd om, at det ikke var uhyggeligt, men at det så ud som om han sov. Og at det var ligesom da jeg så min veninde efter hun var død. Besøget hvor man ser Ho Chi Minhs balsamerede lig er hurtigt overstået. Drengene kiggede ikke så meget på ham, men de har talt om det bagefter. Hvordan det så ud som om, at han bare sov, og at det er helt fint.
Det var lidt fra to af vores dage i Hanoi. Resten af tiden gik vi rundt og kiggede på livet, menneskerne og hverdagen i Hanoi. Eller holdt pauser, hvor slappede af, spillede og hyggede os.
Rejseinfo til de særligt interesserede: Jeg husker ikke præcis, hvad det kostede at kommer ind de enkelte steder. Men alle steder var børnene gratis, og voksne kostede 20-30.000 VND pr. person. Det svarer til 7-10 DKK. Tingene vi besøgte lå reelt i gåafstand, men småog store ben kan være trætte, så indimellem tog vi en taxa. Det kosterede max 100.000 VND = 35 DKK. Du kan læse mere om hotellet vi boede på i Hanoi lige her.
Hanoi har virkelig mange ting at byde på. Samtidig kan man få utrolig meget tid til at gå med at se på at livet leves, lige dér midt på gaden eller rundt om næste hjørne. I det gamle kvarter, hvor vi boede, var gadekøkkenerne, butikkerne, smartere caféer, gadesælgerne side om side - samtidig med at trafikken var tæt og hele tiden i bevægelse på kryds og tværs. Og vi kunne sagtens få masser af tid til at gå med blot at gå rundt i gaderne, men Vietnam har så meget historie at byde på, så selvfølgelig skulle vi også se nærmere på nogle af de historiske ting.
På vores første aften i Hanoi havde drengene bemærket den flotte røde bro nede ved Hoan Kiem-søen og skildpaddetårnet der lå ude i søen. Så vi startede ud med at besøge den lille ø i søen, som det første.
Derudover var Litteraturtemplet et must-see på vores liste. Templet var Vietnams første universitet og symbolikken med de mange skildpadder hugget ud i sten med navnene på de mænd, der har bestået de svære eksamener og dermed fik en doktorgrad, synes drengene var en sjov ting. Jeg synes, at templet er et virkelig dejligt åndehul midt i hektiske Hanoi. Når man kommer ind på den anden side af murene bliver der pludselig roligt på en eller anden måde. Vi fik meget tid til at gå med at kigge på guldfisk i lotusdammen, bygningerne, statuerne og altrene, hvor de (lokale?) besøgende ofre gaver, tænder røgelsespinde eller beder.
En af de lidt svære ting var besøget i det gamle franske Hoa Lo-fængsel, også kaldet Hanoi Hilton. Fængslet blev bygget til 400 fanger, men da belægningen var højest var der mere en 2000 fanger i fængslet. At besøge fængslet - og senere krigsmuseet, er en af de svære ting med børn. Der er mange billeder fra dengang, billeder som børn ikke skal se. Så det hoppede vi selvfølgelig over, og så i stedet på udkigsposter, hvordan fangerne havde gravet underjordiske gange og udsnit af hvordan de havde levet i fængslet.
Krigsmuseet var en rigtig god oplevelse for os alle fire. Igen hoppede vi stort set alt billedokumentationen over. Det er for voldsomt for drengene, men der er rigtig meget krigsmateriel. Og det synes drengene var meget spændende. Vi fik lang tid til at gå med at tale om flyvere, helikoptere, tanks og våben.
Ho Chi Minh Mausoleum, palads, pælehus og park besøgte vi også. Vi fortalte drengene på forkant, at vi skulle hen og se den tidligere leder af Vietnam. Se ham og hvor han havde boet. Vi talte på forhånd om, at det ikke var uhyggeligt, men at det så ud som om han sov. Og at det var ligesom da jeg så min veninde efter hun var død. Besøget hvor man ser Ho Chi Minhs balsamerede lig er hurtigt overstået. Drengene kiggede ikke så meget på ham, men de har talt om det bagefter. Hvordan det så ud som om, at han bare sov, og at det er helt fint.
Det var lidt fra to af vores dage i Hanoi. Resten af tiden gik vi rundt og kiggede på livet, menneskerne og hverdagen i Hanoi. Eller holdt pauser, hvor slappede af, spillede og hyggede os.
Rejseinfo til de særligt interesserede: Jeg husker ikke præcis, hvad det kostede at kommer ind de enkelte steder. Men alle steder var børnene gratis, og voksne kostede 20-30.000 VND pr. person. Det svarer til 7-10 DKK. Tingene vi besøgte lå reelt i gåafstand, men små
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….