En ny hverdag er ved at tage form. En hverdag som skolemor. Et helt andet game, har jeg hørt. Forældreintra, tabulex - fancy system hvor børnene tjekker ud og ind tror jeg, forældremøder, informøder, nye spilleregler og huskelister. Og lektier, ikke at forglemme.
Men inden start har jeg allerede misset den første forældreting. Ih altså man! Infomøde i SFO'en. Jeg kom, bare en time for sent. Og aner nu ikke hvordan sådan en SFO-start fungerer. Det er træls.
Jeg fik en kort update af en anden mor, men det er ikke helt det samme. Og hun kunne (selvfølgelig) ikke svare på mine tillægsspørgsmål.
Men inden start har jeg allerede misset den første forældreting. Ih altså man! Infomøde i SFO'en. Jeg kom, bare en time for sent. Og aner nu ikke hvordan sådan en SFO-start fungerer. Det er træls.
Jeg fik en kort update af en anden mor, men det er ikke helt det samme. Og hun kunne (selvfølgelig) ikke svare på mine tillægsspørgsmål.
Og jeg bekymrer mig. Det gør jeg altså. Jeg synes virkelig, at Guldklumpen er lille i det store og mit hjerte gør en lille smule ondt. Han kender vitterligt ikke et øje ok to piger fra børnehaven, og han er umiddelbart ikke en dreng, der bare kaster sig ud i ting, opsøger det nye og ukendte. Han venter, kigger interesseret på, men afventer en invitation til at lege med. Og livet i SFO'en, skolen i det hele taget, er bare så meget anderledes. Så egenrådigt og selvstyret i forhold til leg, gruppesammensætninger og aktiviteter. Og jeg gør mig simpelthen så mange tanker omkring det nye liv som venter min store lille blonde dreng.
#Et billede helt udenfor kontekst. Midt i al min skolebekymring sker der andre store 'sager'. Øjestenen er stoppet med at bruge ble. Vi har forsøgt et par gange siden efteråret, men han har haft svært ved at mærke 'at nu er det nu'. Men pludselig i weekenden var den der, og han har kun haft et uheld. Selv i børnehaven, som var det svære for ham (han nægtede at bruge deres toilet! Så er det svært at være blefri), sker der ikke uheld. Moren er stolt. I aften er det sidste gang han får sin sut. Dét blir også spændende!
Åh altså - så store drenge, du har nu! En skoledreng og en uden hverken sut eller ble. Stop tiden, en eller anden! Jeg kan godt forstå dine tanker omkring skolestart. Jeg ved, at jeg selv får det på nøjagtigt samme måde, når det bliver Øglens tur. De små, søde pus i den store verden. Men de klarer den - og kommer endnu større ud på den anden side. Tror faktisk, det er værst for os mødre :-)
SvarSletJamen er det ikke bare for vildt, at de er blevet så store? Ikke om jeg forstår...
SletHelt enig i at det helt sikkert er os mødre "den er gal med". JoJo glæder sig jo også vildt til at start og er på ingen måde bekymret. Det er mig, der er bekymret. Men prøv lige at hør; De er 250 børn i SFO'en. 250! Han bliver sg* da væk i mængden. Hvordan ser de HAM? Men det nok bare mig...
Åh, jeg kan virkelig godt forstå dine tanker omkring skolestart og de svære ting ved det. Mit indtryk af din dejlige blonde dreng, er at han er en sensitiv gut, og så er det bare svært med nye ting og især sådan noget som leg. Men der er sikkert andre som ham, og de kommer nok også til at blive tiltrukket af hinanden - og så bli'r det hele meget lettere.
SvarSletJeg er sikker på at det kommer til at gå - både for ham og for dig :-)
Han har i hvert fald nogle sensitive træk - plus en overbeskyttende mor :-) For spørger jeg faren, så er han slet ikke bekymret, eller i hvert fald ikke samme udstrækning.
SletJeg vil jo bare gerne have at det skal gå godt, at hans skal være glad, tryg og føle sig som en del af et større fællesskab. Det er på tidspunkter som nu, at jeg kan fortryde at vi nogensinde flyttede fra Slusenholmen. Dér boede der 15 venner fra børnehaven i samme gård som os, skolen lå lige rundt om hjørnet og han ville kende virkelig mange af børnene i forvejen enten fra børnehaven eller nærmiljøet. Det er det der med at han ikke kender nogle der nager mig... Men det kommer. Selvfølgelig. Og det kommer til at gå så godt. Selvfølgelig.
Har to følsomme gutter, hvoraf den yngste lige er startet i sfo. Ingen af dem kendte nogle (heller ikke piger ;-) ), da det startede. Men det går bare alligevel godt. Så selv om det er svært: Ro på ;-) Børn er stærke, kloge og finder deres vej. På vores skole er der ekstra fokus på de nye og alle hjælper til så godt som muligt. Mon ikke også det er sådan på din drengs skole? Pøj. pøj.
SvarSlet:-) Rikke fra http://hvorsvaerterdetlige.dk/
Åh tak Rikke for de betryggende ord. Jeg ved det jo godt, men mit rationelle jeg har virkelig svært ved at overbevise mit (over?)beskyttende mor-jeg.
SletJeg tænker også, at der er ekstra fokus på de nye børn. Men alligevel bliver jeg lidt irriteret på forkant for i vores kommune, så starter SFO'en fredag den 1. august. Vi kan hurtigt blive enige om at dét er virkelig en dårlig dag, men sådan er det. Og vi holder ikke sommerferie i den uge. Det betyder, at han er i børnehave til og med torsdag og reelt skal starte i SFO om fredagen. Udfordringen, som den bekymrede mor ser den, er bare at programmet først starter om mandagen, så børnene "kommer bare". Og dét synes jeg er noget rigtig skidt. Skal vi bare aflevere ham, håbe på at der er nogle voksne som tager initiativ og hjælper ham i gang - i mængden? Dét er træls... Derfor kommer han med mig på arbejde, og venter til mandag med at starte, men principielt synes jeg ikke, at det er ok.
Ja, det virker da heller ikke gennemtænkt med den fredag. Forstår godt du venter til mandag så.
SvarSlet