KENDER I DET med at man føler sig sådan grund-taknemmelig? Den følelse går jeg rundt med for tiden. Taknemmelig helt ind i hjertet. Og en søndag hele weekenden faktisk som den der er i gang i skrivende stund, gør absolut også sit til den følelse.
Jeg er så taknemmelig for JoJos skoleliv. Han lader til at være kommet i en rigtig god klasse, og her tre måneder inde i det vores nye liv med skole, nye venner og legeaftaler, virker han grundglad. Og jeg er så lettet. Han går glad i skole hver dag hvis vi ser bort fra, at han er morgensur fordi han er træt, og vil ikke altid med hjem, når J om eftermiddagen kommer og henter ham i SFO'en.
Her til formidag havde vi en mor og søn aftale med tre andre drenge og mødre fra klassen. Og de er simpelthen så gode til at lege sammen, de drenge. Selvom de er meget forskellige, er de rigtig gode til at finde fælleslege, hvor de alle kan være med. Det er skønt at være vidne til.
Weekenden har i det hele taget være fyldt med dejligheder. Drengene og jeg var alene hjemme hele lørdagen. Vi cyklede en tur til biblioteket, hvor vi tilbragte et par timer. Hjem med et par gode bøger og et enkelt spil til Playstationen. Og aftenen tilbragte vi i sofaen med varm cacao, uno og Busters Verden.
Og om et par timer går turen mod min søster og Mortens And. En dejlig afslutning på en weekend, som har været fyldt med nærvær. Jeg kan ikke være andet end taknemmelig.
#Vejret er, igen i dag, pragtfuldt, så vi slog et smut forbi vores lille skov/sti område på vej til dagens legeaftale.
#Brødre i leg. Dét er jeg også taknemmelig over. Hvor gode de er til at være brødre og lege sammen, de fleste dage.
#Dagens boghøst og aftens spillekit. Uno, varm cacao og kanelgifler - som drengene elsker, og moren synes smager mystisk.
#Mere brødre hygge.
#Og et dejligt søndagskit. Kaffe og gode blade.

Haha.. jeg synes også de der kanelgifler smager mystisk ;-)
SvarSletJa ikke? Men erkender dog blankt at jeg guffede dem i mig lige da jeg kom i mål efter mit halvmarathon :-)
Slet