Det søde liv

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at min største last er cola, den røde gode sukkerholdige af slagsen, og chokolade ok slik i al almindelighed. Og mit motto har længe været "jeg spiser, hvad der passer mig, når det passer mig". Og hvis folk så meget som har nævnt cola zero som alternativ, sendte jeg øjne, der kunne dræbe.

Men så var det, at jeg tog et kilo på, et mere, et mere… Du kan godt se, hvor vi er på vej hen ikke? Fem (5! F E M !!) kilo ekstra blev det til sidste år. FEM! Det er ikke kun colaen og/eller chokoladens skyld. Det er formentligt først og fremmest sødmælken i lattens skyld. Den blev nemlig en stor del af mit kalorieindtag sidste år. Ofte tre sødmælkslatter om dagen. Det kunne næsten kun gå galt.

Da jeg vågnede den 1. januar med lidt tømmermænd, havde jeg VIRKElig brug for en cola. Men fik serveret en Faxe Free (!). Den eneste free sodavand jeg til nød kan drikke. Og her 16 dage inde i det nye år har jeg endnu ikke drukket så meget som en lille bitte tår cola*. Eller spist slik eller chokolade. Eller drukket sødmælklatte - ej det er løgn, to er det vist blevet til.

*En enkelt dåse Faxe Free blev det til efter konferencen i onsdags, hvor den stod på pizza, øl og vin hygge med mine kolleger. Men det er absolut ikke det samme, og jeg kunne konstatere, at jeg hellere vil undvære, når jeg alligevel ikke kan få cola.

Men de fem kilo skal væk. Derfor ingen sukker til mig i form af cola, chokolade og slik. Og ingen sødmælkslatter. Dét alene kan desværre ikke gøre det - og jeg vil gerne have cola, chokolade og en sødmælkslatte tilbage i ny og næ. Men det er en start.

Næste skridt på vejen er motion. Meeen, nu skal livet heller ikke blive alt for surt :-)

God lørdag - fra en der havde danskvand, nybagt rugbrød med ost og én dadelkugle som lørdagssnack.

#Ahhh, yndlings hele vejen rundt! Og jeg savner det. Helt vildt. Men jeg craver det ikke længere helt forfærdeligt, selvom jeg tænker på det hver eneste dag.