Barndomsminder

Klokken er mange. Over midnat faktisk. Jeg burde at sove. Men jeg har lidt ondt i hovedet og det hjælper lyset fra computeren helt sikkert på…, og jeg kunne ikke rigtig finde roen. Så nu sidder jeg her, i mørket. Det er egentlig ganske hyggeligt og samtidigt ufatteligt dumt. Dét bliver jeg straffet for i morgen.

Tidligere på aftenen, da jeg puttede drengene, kom jeg til at tænke på barndomsminder. Lige midt i godnatsangene. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på, om det mon er noget ,som de kommer til at huske fra deres barndom. At jeg sang godnatsange. Det sker ikke hver dag, men næsten. Og midt i mit syngeri blev jeg enig med mig selv om at blive bedre til også at synge godnatsange de dage, hvor jeg er træt og uoplagt. For lige dér fandt jeg ud af, hvor dejligt jeg synes det vil være, hvis det er noget de kommer til at huske fra deres barndom. At deres mor sang godnatsang stort set hver eneste aften.

Det fik mig også til at tænke på mine egne barndomsminder. Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan huske noget. Eller jo det kan jeg, men det er mere sporadisk. Fik jeg mon sunget godnatsange? Det kan jeg simpelthen ikke huske. Eller blev der læst godnathistorier? Ikke at det lige præcis er de to ting, der er afgørende. Jeg kan huske fra jeg blev lidt ældre. Fx. hvordan vi altid spillede 500 hos min far. Og hvordan hjemmesmurte højbelagte rugbrødsmadder, som vi til og med spiste i sofaen, var noget helt særligt. Og hvordan vi altid kyssede farvel, lige midt på munden. Jeg husker også, hvordan jeg elskede at komme hjem til min farmor og farfar, sidde i lænestolen og læse gamle Ude & Hjemme, imens min farmor serverede cacao lavet på sødmælk med et sjat fløde i. Og hvordan vi altid sad ved det lille udtræksbord sådan et skærebræt et i køkkenet og spiste digestive kiks med smør på, når min farfar kom hjem fra arbejde. Og hvordan hans skægstubbe gjorde lidt ondt, når han krammede. Og hvordan jeg altid skubbede min søster, når vi cyklede hjem til min far.

Uanset så har aftenens tankespind fået mig til at tænke på barndomsminder igen. Og måske endnu mere  tænke over, hvad jeg håber, at vores børn husker, når de bliver ældre. Særligt at de små ting i hverdagen. Godnatsangene. Fodboldkampene i haven. Dyner og familiefilm i sofaen. Det er sådan nogle ting vil jeg gerne have, at de husker, når de tænker tilbage på deres barndomsminder.

#JoJo læser for sin lillebror. Dét håber jeg også bliver en del af det drengene kommer til at tænke tilbage på. Hvad de lavede sammen og hvilken glæde de havde af hinanden. På de gode søskendedage :-)