15.01.2016

Det var den uge #2

En ny uge lakker mod enden. Og hvor har jeg dog glædet mig til, at det skulle blive weekend. Til at skulle lave så lidt som muligt, allerhelst ingenting. Lige nu sidder jeg tæt med Lille V i sofaen, hvor tv'et er tunet ind på Disney, efterfulgt af X-faktor. Vi nyder det begge. Hvis jeg så meget som rykker på min arm, rykker han endnu tættere på mig. Jeg elsker det. Ham. Og at sidde her. Lige midt i familielivet. Tæt.

Det har været en travl, hård og god uge på jobbet. Jeg har været væk hjemmefra et par dage med jobbet, og selvom det også betød overnatning på hotel, så er jeg helt igennem træt og brugt. Og så er fredag i sofaen med familien den bedste kur.


#Frosten kom og efterlod smukke spor. Gad vide om jeg også synes det, når det stadig er koldt langt i den næste uge...



#Axel Guldsmeden. Dér vil jeg gerne bo igen. Der er så hyggeligt, har den skønneste atmosfære og lækreste spa, og så er det fyldt med økologi. Både produkter og mad. 


#Arbejd, arbejd. Klar til at tage imod 450 konferencegæster, presse og internationale speakere. En god, men lang dag. Jeg havde gået næsten 9 km fra kl. 7.15 til 16 - og det var siddende konference åbentbart primært for vores gæster.


#Endelig tid til at tage hjem!



#Endelig fredag. En smuk en af slagsen. Lille V og jeg fik os en god lille snak på hjemvejen om frugt, sne engle og om ulven eller hunden mon er det farligste dyr? Det er de store spørgsmål, der trænger sig på i hans lille hoved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….