26.12.2014

På rad og række

JEG ER VILD med at have ferie. Ikke at have nogle planer. Udover bare at være. 

Drengene sover længe i disse dage, og vi vågner først ved 8.30 tiden. Morgenerne starter stille og roligt med hyggelig morgenmad, kaffe og frisk presset juice. Jeg var så heldig at få en juicer i julegave, og det  nyder vi godt af på de stille og rolige morgener.

Dagen i dag har næsten været uden planer, hvis vi ser bort fra kusinens fødselsdagsfejring, som bare var et dejlig tiltag på en dag fyldt med små hyggelige projekter bestående af LEGO bygning og leg, mere leg med drager og nedtagning af julepynt.

Lige nu sidder vi på rad og række med hver vores skærm foran os. Drengene har længe efterspurgt nogle nye serier og film på iPad'en, så vi har netop installeret Viaplay og prøver det den næste måneds tid. Om lidt går jeg en tur i køkkenet og laver en omgang biksemad af juleresterne og bagefter skal vi en god gammel familieklassiker - Olsen Banden. 

Håber at I har en hyggelig 2. juledag.


# Lige nu kunne jeg faktisk godt spise en lækker salat ala den vi fik juleaften med grønkål, avokado, granatæble og honningglaserede mandler. Den var et dejligt friskt indslag julemiddagen. 

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en dejlig og hyggelig dag. Her får julepynten lov til at være fremme indtil nytår.

    Vi fik en lignende salat juleaften - dog tror jeg, at værtinden havde brugt æble istedet for avocado. Da avocado er en af mine favoritter, vil jeg prøve at genskabe din variant næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også hyggeligt at lade julepynten hænge og tidligere år har vores også været fremme i længere tid. Men pludselig blev jeg bare lidt træt af nisser og røde sager…

      Det var en virkelig lækker salat, så jeg synes bestemt, at du skulle give den et forsøg.

      Slet

Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….