MANGE DAGE DRØMMER jeg om at blive hjemmegående igen. Jeg elskede stort set hvert et minut som hjemmegående og savner det stadig, selvom det er mere end fire år siden. Særligt de dage, hvor jeg kommer rigtig sent hjem, eller slet ikke når at hjem inden drengene er gået i seng, og vi kun når at have en god times tid sammen om morgenen.
Men, som jeg har skrevet om et utal af gange, så er jegvi heldigvis så priviligerede at have ro på om eftermiddagene, hvor J henter drengene ved 15.30-tiden. Så når jeg træder ind af døren kl. 17.30, så er maden stort set klar og tiden indtil drengene skal i seng er 80 % familietid med nærvær og hygge. Og de sidste 20 % er praktik og andre kedelige ting, men det er formentlig uundgåeligt.
I dag var så en anderledes dag. J er desværre syg, og derfor kom jeg hjem til en sofa fyldt med tre drenge med hver deres tekniske gadget. De hyggede sig alle tre, og jeg havde allermest lyst til at sætte mig i sofaen sammen med dem, men i dag var det mig der måtte ordne alt det praktiske. Og jeg savner måske nok at være hjemmegående, men jeg er også ualmindelig taknemmelig for, at jeg i hverdagene "bare kommer" hjem til en familie der venter, klar til at tage imod og til at være sammen. At når jeg træder ind af døren, så har vi tid til at bare at være sammen alle fire. For det meste.
Så det er dage som i dag, hvor jeg bliver mindet om at vores familie har fået lavet os en rigtig god, velbalanceret og rolig hverdag. Dét er jeg meget taknemmelig for.
#Da klokken var otte sad jeg alene i sofaen. De to små drenge var puttet efter at havde fået fortalt julehistorie, sunget lidt for mange godnatsange og talt om alle de vigtige ting, som børn kommer i tanke om lige som deres små øjne begynder at lukke sig for natten. Store J var også gået i seng med håbet om, at dagen i morgen bliver bedre. Jeg havde planlagt en kop kaffe og lidt julesnolder, men nåede det aldrig. Og nu er klokken 22 og jeg er på vej i seng.
Men, som jeg har skrevet om et utal af gange, så er jeg
I dag var så en anderledes dag. J er desværre syg, og derfor kom jeg hjem til en sofa fyldt med tre drenge med hver deres tekniske gadget. De hyggede sig alle tre, og jeg havde allermest lyst til at sætte mig i sofaen sammen med dem, men i dag var det mig der måtte ordne alt det praktiske. Og jeg savner måske nok at være hjemmegående, men jeg er også ualmindelig taknemmelig for, at jeg i hverdagene "bare kommer" hjem til en familie der venter, klar til at tage imod og til at være sammen. At når jeg træder ind af døren, så har vi tid til at bare at være sammen alle fire. For det meste.
Så det er dage som i dag, hvor jeg bliver mindet om at vores familie har fået lavet os en rigtig god, velbalanceret og rolig hverdag. Dét er jeg meget taknemmelig for.
#Da klokken var otte sad jeg alene i sofaen. De to små drenge var puttet efter at havde fået fortalt julehistorie, sunget l
Ja, man kan godt savne den tid… det gør jeg også ofte! Men hvor lyder det trods alt til at være en rar hverdag, I har skabt jer. Og hvor lyder det til at være en fantastisk mand, du har dig, som både laver mad og sørger for børnene, indtil du kommer hjem! Rigtig god bedring med J. Jeg håber, han har det meget bedre, når han vågner i morgen!
SvarSletJa, selvom jeg er glad for mit arbejde og den hverdag vi har med to jobs, så savner jeg det stadig. Og inderst inde drømmer jeg om at gøre det igen. Bare et par år… Men sådan bliver det aldrig, og det er egentlig også ok. Og vores hverdag er virkelig rar og god. Måske ikke så traditionel set med kønsrolle-briller, men det fungerer rigtig godt for os.
SletOg tak for god bedringer til J. Han er næsten frisk, men det tog alligevel tre dage.
Jeg kunne slet ikke være hjemmegående, men ville gerne på nedsat tid... måske ikke så meget nu, mere da ungerne var små. Håber alle var friske her til morgen.
SvarSletNedsat tid ville heller ikke bære dårligt, men hvordan skal jeg så nå mit arbejde :-) Når nu jeg ikke kan gå hjemme eller arbejde nedsat, så satser jeg på tidlig pensionering omkring de 50.
Slet