Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var 3 år. At jeg var ligesom lille V. Han er så meget sin egen, og helt ligeglad med hvad andre mener. Han er godt nok kun 3 år, men jeg håber inderligt, at det holder ved. At han bliver ved med at være sig selv, tro på sig selv og ikke bekymre sig om, hvad andre må mene om ham. Alt imens han selvfølgelig er sød og velopdragen.
For tiden skifter han fx imellem at være sig selv, en stor dreng, en hund der hedder Plet, en tiger eller en superhelt - og her er det svært at vælge imellem Hulk, Spiderman eller Superman. Og uanset hvem han er, så er han ligeglad med hvad vi andre mener.
Ved siden af ham er jeg. Hans mor. 36 år, som pt. kæmper medmod sit spejlbillede. - Også selvom jeg blev Kyssepige-superhelten i dag hvem hun så må være. Og weekendens Eremitageløb 13,3 km på 1.30 gjorde det faktisk ikke bedre. Jeg ved godt, at jeg løb som forventet, men det gør mig alligevel ikke tilfreds. Det gør mig næsten endnu mere utilfreds, at jeg ikke kan tage mig sammen til at løbe noget mere. Drikke lidt mindre cola. Spise lidt mindre chokolade og andre sukkerholdige lækkerier. At mit maveskind bliver blødere for hver dag der går, at bukserne bliver strammere og at tallet på vægten bliver større. Og hvad værre er, at kan jeg ikke tage mig sammen. Bide tænderne sammen, lukke munden og løbe en tur. Og hver dag tænker jeg, i morgen… I morgen tager jeg mig sammen. Jeg venter stadig på den dag, altimens jeg bliver lidt mere ærgerlig over mit eget spejlbillede.
#På tur med min lille tiger i søndagens lune solstråler. Nogle dage ville det bare være lykken at være 3 år og ligeglad med, hvad andre nu engang må mene.
For tiden skifter han fx imellem at være sig selv, en stor dreng, en hund der hedder Plet, en tiger eller en superhelt - og her er det svært at vælge imellem Hulk, Spiderman eller Superman. Og uanset hvem han er, så er han ligeglad med hvad vi andre mener.
Ved siden af ham er jeg. Hans mor. 36 år, som pt. kæmper med
#På tur med min lille tiger i søndagens lune solstråler. Nogle dage ville det bare være lykken at være 3 år og ligeglad med, hvad andre nu engang må mene.
Nu ikke så hård ved dig selv, søde V! Selv om jeg godt kender til det der med at være træt af sin egen uformåen, hvad enten det drejer sig om løb, lækkerier eller lukkede bukser, så øver jeg mig på at sige til mig selv, at det er ok, at man ikke kan overkomme det hele.
SvarSletDet er krævende både at være en god mor, have et godt og tilfredsstillende arbejde, en glad familie og konstant være aktiv og sund. Og de magasiner, der påstår det modsatte, burde skamme sig! Skal vi ikke danne fælles front og nægte at bruge ordene "at tage os sammen", når det gælder løb og søde sager? Og i stedet nyde de lækkerier, vi spiser, i stedet for at slå os selv i hovedet, samt glæde os over, når det rent faktisk lykkes at løbe en tur i en travl hverdag? Dårlig samvittighed bringer ikke noget godt med sig (tro mig, jeg taler af erfaring), så vær god ved dit spejlbillede. Og hvis du til hverdag bare ser halvt så godt ud, som du gjorde på dit Instagram-billede EFTER E-løbet, så har du bestemt ingenting at skamme dig over :-)
Åh, tak for din søde besked A. Jeg var vist ramt af lidt mandags blues og påvirket af, at jeg er ved at drukne i arbejdsopgaver. Gode arbejdsopgaver, men any who. Og at jeg havde siddet 6 timer i en lufthavn fredag aften og dermed gået glip af familietid. Du ved, når bolden først ruller...
SletMen i går var allerede meget bedre. Tidligt (15.30) fri, hygge med drengene og sofatid med J (og cola og skumbananer), da jeg kom hjem fra svømmeundervisning med JoJo.
Men jeg er stadig virkelig træt af at veje for meget! Men min søde tand gået amok.
Prøv at læse ovre hos mig. Thilde gæste blogger derovre og hun har faktisk nogle gode pointer!
SvarSletJeg har læst det og hun har nogle rigtige gode pointer. Men jeg kan mærke, at jeg er langt fra at kunne sætte på hold eller acceptere - selvom det sikkert ville gøre mange ting meget sjovere, for mig.
SletDu var i Dyrehaven for at løbe - det er noget at være glad for! Jeg var der også - 36 år, mor til to (piger 1,5 og 4 år) og med "blødere" maveskind.
SvarSletHilsen
Anne - også et sted i Gentofte
Jeg var i Dyrehaven iført løbetøj :-) Der var tidspunkter i mit løb, hvor jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne gå med den "fart" jeg havde på. Den eneste antydning af løb var den hoppende måde min krop bevægede sig på :-)
SletPrincipielt har jeg ingen problemer med blødt maveskind. Det er mere det, at jeg bare har ladet stå til... At jeg i løbet af de seneste halve år er blevet blødere og blødere. Det er dét der er mit problem.