24.10.2014

Jagten på overskud - hvad skal der til?

SMÅSYG - syg - syg - småsyg - frisk - småsyg. Det har været mit helbred den seneste halvanden uge.

Så derfor lader jeg op til weekenden i sofaen. For efter halvanden uges efterårssnue med ondt i hoved og hals, besluttede jeg mig for at putte mig under dynen i morges og sove videre. I håb om at få bugt med sygdom.

I dag har stået på kogt te med revet ingefær og honning i, havregryn med æble stykker og panodiler. Og i skrivende stund lader det til, at det har hjulpet. Men er det ikke altid sådan efter et par panodiler? Og jeg har egentlig ikke lyst til at tage flere piller, men den der tunge hovedpine er ikke til at holde ud.

Derfor har jeg også besluttet mig for at se nærmere på vitaminer og kosttilskud, men udover en multivitamin har jeg aldrig taget andet.

Hvad tager I af vitaminer og tilskud for at komme godt igennem vinteren? Hvad anbefaler I? Hvordan kommer jeg godt igennem vinteren uden alt for meget snue, forkølelse og ondt i halsen?

Jeg plejer ikke at være hårdt ramt, men jeg vil gerne forberede min krop så godt som muligt. For som så mange andre, så har jeg heller ikke tid til at være syg, hvilket formentlig også er en af årsagerne til, at jeg ikke kan blive rigtig frisk. Min krop får ikke lov til at slappe af og komme til hægterne.


#Smukke, kolde, våde efterår

1 kommentar:

  1. Lidt sen kommentar, men jeg har gode erfaringer med det der Echinacea - tjek evt. her: http://bb2605.blogspot.dk/2014/10/kosttilskud-tager-du-dem.html - hele familien bruger den. Håber du ellers er blevet frisk her efter weekend. Kram

    SvarSlet

Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….