14.03.2016

Glimt fra Vietnam

Der er ikke meget hverdagsliv over vores dage her i Vietnam, men til gengæld er dagene fyldt med små og store dejlige lykkeglimt. Lige nu befinder vi i Mekong Delta, hvor vi bor på det skønneste lille homestay, som jeg læste om hos Valdemarsro sidste år - og har haft i baghovedet lige siden.

I morgen går turen videre til Phu Quoc, men nedenfor er nogle af den seneste uges glimt.


#Room with a view - vores hotelværelse i Ho Chi Minh city var med direkte udsigt til Ben Thanh natmarked.


#Jolene Spa - dér var jeg forbi to gange. Den ene gang havde jeg JoJo med til hans allerførste behandling. Fod- og benmassage, og han elskede det.


#Pause i skyggen


#På toppen, næsten, af  Bitexco Financial Tower. Hvor vi på 51. etage for alvor kunne se, hvor stor Ho Chi Minh er.



#Pause på Chat Coffee, hvor drengene fik denne lækre soda med jordbær.


#Operaen i Ho Chi Minh, hvor vi var inde og se en performance kunst. Em opsætning med dansere, musik - og godt nok ingen opera, Virkelig en god oplevelse.



Skøn madoplevelse på Ben Thanh natmarked. Rejer, krabbe, friske forårsruller og rispandekager.


#Brødre. Efter en lidt bumpy start på søskendekærlighedsfronten de første 3-5 dage har drengene fundet i hinanden i leg. Her kigger de efter en fisk i en spand.


#En kvinde vasker sit hår i Mekong Delta floden


#Flydende café på Mekong Delta floden


#Drengene og en håndfuld meget små og søde hundehvalpe

11.03.2016

Hanoi i ord og billeder

Hanoi var vores første stop, hvor vi for alvor skulle ud og opleve. Vi havde på forkant planlagt to overnatninger, men kort efter ankomst forlængede vi med endnu en overnatning. Set i bakspejlet kunne vi måske nok havde rejst videre som planlagt, men samtidig gav den ekstra dag i Hanoi os også mulighed for at holde en "fridag" uden nogle særlige planer. Den dag kan du læse mere om her.

Hanoi har virkelig mange ting at byde på. Samtidig kan man få utrolig meget tid til at gå med at se på at livet leves, lige dér midt på gaden eller rundt om næste hjørne. I det gamle kvarter, hvor vi boede, var gadekøkkenerne, butikkerne, smartere caféer, gadesælgerne side om side - samtidig med at trafikken var tæt og hele tiden i bevægelse på kryds og tværs.  Og vi kunne sagtens få masser af tid til at gå med blot at gå rundt i gaderne, men Vietnam har så meget historie at byde på, så selvfølgelig skulle vi også se nærmere på nogle af de historiske ting.

På vores første aften i Hanoi havde drengene bemærket den flotte røde bro nede ved  Hoan Kiem-søen og skildpaddetårnet der lå ude i søen. Så vi startede ud med at besøge den lille ø i søen, som det første. 




#Der var også tid til drengeleg på øen i søen.

Derudover var Litteraturtemplet et must-see på vores liste. Templet var Vietnams første universitet og symbolikken med de mange skildpadder hugget ud i sten med navnene på de mænd, der har bestået de svære eksamener og dermed fik en doktorgrad, synes drengene var en sjov ting. Jeg synes, at templet er et virkelig dejligt åndehul midt i hektiske Hanoi. Når man kommer ind på den anden side af murene bliver der pludselig roligt på en eller anden måde.  Vi fik meget tid til at gå med at kigge på guldfisk i lotusdammen, bygningerne, statuerne og altrene, hvor de (lokale?) besøgende ofre gaver, tænder røgelsespinde eller beder.




- En af de ting som vi synes er allersværest ved at rejse rundt i et land som Vietnam er, at fortælle drengene om landets historie i børnehøjde. Historien fylder naturligt meget hos vietnameserne, og uanset hvor man bevæger sig, bliver man mødt af påmindelser og minder om krigen og dens eftervirkninger. Særligt JoJo er interesseret i historie, så vi forsøger at genfortælle lige præcis så meget som vi mener, at han kan tåle og forstå. Og indtil videre er det lykkes rigtig fint.

En af de lidt svære ting var besøget i det gamle franske Hoa Lo-fængsel, også kaldet Hanoi Hilton. Fængslet blev bygget til 400 fanger, men da belægningen var højest var der mere en 2000 fanger i fængslet.  At besøge fængslet - og senere krigsmuseet, er en af de svære ting med børn. Der er mange billeder fra dengang, billeder som børn ikke skal se. Så det hoppede vi selvfølgelig over, og så i stedet på udkigsposter, hvordan fangerne havde gravet underjordiske gange og udsnit af hvordan de havde levet i fængslet.


Krigsmuseet var en rigtig god oplevelse for os alle fire. Igen hoppede vi stort set alt billedokumentationen over. Det er for voldsomt for drengene, men der er rigtig meget krigsmateriel. Og det synes drengene var meget spændende. Vi fik lang tid til at gå med at tale om flyvere, helikoptere, tanks og våben.





Ho Chi Minh Mausoleum, palads, pælehus og park besøgte vi også. Vi fortalte drengene på forkant, at vi skulle hen og se den tidligere leder af Vietnam. Se ham og hvor han havde boet. Vi talte på forhånd om, at det ikke var uhyggeligt, men at det så ud som om han sov. Og at det var ligesom da jeg så min veninde efter hun var død. Besøget hvor man ser Ho Chi Minhs balsamerede lig er hurtigt overstået. Drengene kiggede ikke så meget på ham, men de har talt om det bagefter. Hvordan det så ud som om, at han bare sov, og at det er helt fint.



Det var lidt fra to af vores dage i Hanoi. Resten af tiden gik vi rundt og kiggede på livet, menneskerne og hverdagen i Hanoi. Eller holdt pauser, hvor slappede af, spillede og hyggede os.

Rejseinfo til de særligt interesserede: Jeg husker ikke præcis, hvad det kostede at kommer ind de enkelte steder. Men alle steder var børnene gratis, og voksne kostede 20-30.000 VND pr. person. Det svarer til 7-10 DKK. Tingene vi besøgte lå reelt i gåafstand, men små og store ben kan være trætte, så indimellem tog vi en taxa. Det kosterede max 100.000 VND = 35 DKK. Du kan læse mere om hotellet vi boede på i Hanoi lige her.

10.03.2016

Tankerne bag vores rejse til Vietnam

Det er altid spændende at rejse med børn. På flere planer, og jeg har tidligere skrevet om, hvorfor vi har valgt at rejse til i Vietnam i en måned. Jeg tænkte, at det også kunne være spændende at høre lidt mere om, hvilke tanker vi havde gjort os på forhånd. Inden vi tog af sted.

Vi har efterhånden rejst til tilpas mange steder, lige fra storby- til ski- og badeferie med vores drenge, og jeg vi har som udgangspunkt ikke ser nogle begrænsninger i rejseform eller destination. Der hvor vores rejse til Vietnam skiller sig ud i forhold til vores tidligere rejser er, at vi flytter os rundt og er kortere eller længere tid de forskellige steder. Dét har vi for så vidt også gjort i Thailand, men rejseformen har hele tiden været den samme. Badeferie og afslapning.

Vores store ønske for rejsen rundt i Vietnam er, at vi alle fire lærer landet endnu bedre at kende. At drengene kommer hjem med stærk fornemmelse af og indsigt i, at man kan bo og leve på mange forskellige måder rundt i verden. At kultur og historie er forskellig. At måden vi lever på er forskellig, og at det ene ikke nødvendigvis er bedre end det andet.

Men at rejse rundt kan være hårdt - både for børn og voksne. Derfor er det også vigtigt for os, at sikre at børnene hele tiden kan følge med. At de ikke blev stressende eller overstimulerede.  - Indtil videre har de klaret det helt fantastisk. De bliver selvfølgelig også overtrætte og til tider opgivende, men grundlæggende, så har de hele vejen igennem været åbne og nysgerrige overfor, hvad vi nu engang har fundet på.

Og fundet på er måske nok det rigtige beskrivelse. For vi har intet planlagt hjemmefra. Vi har stor fokus på at rejsen er på børnenes familiens vilkår, og vi planlægger stort set fra dag til dag. Hjemmefra havde vi sat nogle pejlemærker op.
  • Bangkok var sat af til jetlag. Selvom vi havde tre overnatninger i Bangkok havde vi intet planlagt. Vi havde helt bevidst valgt et sted med pool, så drengene og vi fik en god feriestart.
  • I Vietnam ville vi rejse fra nord til syd, og havde sat must-see ved Hanoi, Hoi An, Saigon og slutte af med badeferie på Phu Qouc.
  • Max to aktiviteter om dagen. Vigtigt med pauser, gerne is pauser.
  • Vigtig at putte fridage ind. Dage hvor vi intet skal udover at være sammen. Dén kan være lidt svær for os voksne, men drengene har brug for ro og ikke blive fyldt med nye indtryk hele tiden.
  • Huske at nyde og ikke hele tiden kigge i kalenderen. Vi har en hel måned, vi når det nok. Og gør vi ikke, så er det også ok for det betyder bare, at vi har gjort noget andet som var vigtigere for os.
Og 12-14 dages tid inde i rejsen kan jeg heldigvis konstatere, at vi rejser og oplever på præcis den måde, som vi havde håbet på. Drengene tager oplevelserne og rejsen med åbent sind og stor glæde. De er nysgerrige, stiller spørgsmål og glæder sig til de ukendte oplevelser der venter.

Vi er gode til at rejse sammen som familie, og jeg glæder mig utrolig meget til de næste toenhalv uge.


#Familie på tur. Vi elsker det!

08.03.2016

Forresten så...

  • Bor vi på det dejligste hotel. Sådan lidt et kærlighedshotel. Uden dør til toilettet på værelset. UDEN! Dét har jeg et lidt anstrengt forhold. Mildt sagt. Efter note: Vi har fundet en løsning, så vi kan gå på toilettet alene, uden resten af familien.
  • Har vi i dag været lokal med de lokale. Det glæder jeg mig til at fortælle mere om meget snart.
  • Har jeg jo fødselsdag på søndag. Gad vide hvor jeg kommer til at fejre min fødselsdag henne? Og hvordan det bliver så langt væk hjemmefra? Jeg er jo ret begejstret for at have fødselsdag, og holder rigtig meget af at blive fejret og få gaver.
  • Overvejer jeg virkelig at få vasket alt vores beskidte tøj et par dage inden vi rejser hjem. Tænk at komme hjem uden vasketøj. Det vil være fantastisk.
  • Er Lille V så træt af at blive nusset i håret og på kinderne, men de synes alle sammen han er så sød. Og de har ret. Men han har lært at sige "no thanks" og bruger det i flæng - både til nusserne og til sælgere, som vil sælge os alt fra flydende lys, til bådture, flyvende lysraketter og andet grej.
  • Apropos Lille V, så er han blevet forvekslet som værende vietnameser.
  • Kunne jeg godt drikke en rigtig god iskaffe. Jeg kan godt drikke den vietnamesiske iskaffe, men jeg kunne godt tænke mig en rigtig en af slagsen.
  • Har jeg det lidt svært med folk der gerne vil fotografere drengene, og siger nej stort set hver gang. De vil heller ikke. Men samtidig vil jeg gerne fotografere de lokale. Det er let at være dobbeltmoralsk...
  • Apropos de lokale, så er de ret glade for JoJos lyse hår, som jeg slet ikke synes er lyst, men hastigt nærmere sig kommunefarvet.
  • Mangler vi stadig at finde noget kunst til væggene. Og foldboldtrøjer til JoJo.
  • Selvom det føles som om, at vi har været væk i lang tid allerede, så har vi stadig over halvdelen af vores ferie tilbage. Skønt!

#Døren - eller forhænget, til toilettet. Mystisk, siger jeg jo. Til gengæld, så er det lige så stort som selve soveværelset, og drengene er meget glade for det fritstående badekar.

07.03.2016

En dag i Hanoi

Imens jeg arbejder på et mere detaljeret indlæg om nogle af de ting, som vi har set og oplevet i Hanoi – altså udover de dejlige madoplevelser vi har haft, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at tage jer ”med” på tur i Hanoi. Sådan time for time, mere eller mindre, fra jeg slog øjnene op. Indlægget er gjort klar for et par dage siden, så vi springer lidt tilbage i tid i forhold til det seneste indlæg på bloggen. Jeg har også planlagt at tage jer med på tur igen lidt senere på ugen, hvor vi har en spændende dag på programmet her i Hoi An.

Men tilbage til i fredags. Afrejsedag fra Hanoi - og måske ikke den mest spændende dag at følge, men til gengæld er der masser af billeder. Så here we go. God fornøjelse!

Jeg vågner kl. 7.45 ved at Lille V spørger om han må se iPad. I søvne siger jeg ja, og lukker mine øjne igen. Jeg ved at vækkeuret ringer om 45 minutter, og beslutter at sove lidt videre, imens han underholder sig selv.

8.30 ringer uret. Resten af familien er vågen, og jeg skal lige tage mig sammen til at stå op og gå i bad. Selvom jeg har sovet siden kl. 23, så er jeg træt. Sengene og puderne på hotellet er lige til den hårde side for mig, så jeg sover ikke så godt om natten.

Vi sætter os til morgenbordet kl. 9.15. Hotellets udvalg er egentlig ganske fornuftigt, om end lidt kedeligt. Eller måske er jeg bare lidt forvent, når det kommer til morgenmad. Det er ikke utænkeligt. JoJo og J starter altid morgenen med en omelet. Lille V, som typisk elsker mad, er meget småt spisende på vores ferie, så han får en sikker vinder i form af pandekager med nutella. Allerede de første dage i Bangkok tabte han sig et lille kilo, men heldigvis har han noget af give af… JoJo derimod er virkelig i voksealderen, og bestiller også en omgang pandekager. Jeg får et par spejlæg med bacon, ristet brød, kaffe og juice. Jeg er efterhånden en garvet kaffedrikker, så jeg kan sagtens tage en sort kaffe med mælk og sukker.

Efter morgenmaden bruger vi halvanden times tid på at pakke og checke ud. Vi skal vaske, når vi kommer frem til den næste by. Hele vores ene backpacker rygsæk er fyldt med vasketøj, og drengene og jeg er ved at løbe tør for rent undertøj. – Så ved vi da, hvad vi skal lave, når vi kommer frem.

Ved frokosttid begiver vi os ud i byen for en sidste gang. Vi har set de ting, som umiddelbart stod på vores to-do liste, så vi har ingen fast agenda for dagen. Vi bor i den gamle bydel, som et handelsmekka bestående af en masse smalle gader, gyder og genveje. Selvom J normalt har god stedstans og er god til at finde rundt, så farer vi alligevel vild på vores korte vej ned til Hoan Kiem-søen.




#Gad vide hvordan man afregner el?! Eller hvor man starter, når strømmen er gået?!



#Jeg forundres til stadighed over, hvad vietnameserne formår at transportere på deres cykler - og scootere.

At gå ved Hoan Kiem-søen er lidt et frirum for os alle. Vi behøver ikke holde drengene i hånden, og de kan frit løbe rundt på den brede sti. Planen er at gå en tur i det franske kvarter, som er noget mere vesterligt end det øvrige Hanoi. Og det er bl.a. her man finder de store kendte brands, banker og spisesteder på rad og række. Det er lidt koldt i vejret i dag. Og selvom vi tog lange bukser på, inden vi gik fra hotellet, så fryser vi en smule. Vi beslutter derfor ret hurtigt at søge hen mod en international restaurant med tilhørende legeplads, som vi tilfældigvis fandt et par dage tidligere. Vi ved, at så snart vi kommer derhen, så begynder drengene at løbe rundt, og får varmen.



#Koan Hiem-søen. Samlingspunkt for mangt og meget. Der bliver læst, danset, spillet badminton, taget bryllupsbilleder og meget mere. Det er på forunderligvis et roligt sted midt det kaos der ellers også hersker lige på vejen ved rundt om søen - og alle de tilstødende veje.

Vi tilbringer mere end to timer på der. JoJo får lavet lidt mere matematik, vi spiller fisk, fodbold, gynger og hygger os. Drengene får lidt let frokost i form af nuggets og fritter. Lille V spiser heldigvis en lille smule. På vej retur til den gamle bydel, og aftensmaden, får vi handlet lidt fornødenheder til togturen.



Vi spiser aftensmad allerede kl. 17.30 i dag, da vi skal afsted mod toget ved 19-tiden. Vi bruger Tripadvisor rigtig meget, når vi rejser. Og vi finder et sted tæt på hotellet, som har fået gode anbefalinger. Linhs Kitchen. Man laver selv maden ved bordet, og det synes drengene er rigtig sjovt. Vi betaler omkring 400.000 VND, svarende til 135 DKK, for hovedretter til to personer, to salater og fire frisklavede juicer.


Vi tager fra hotellet til togstationen ved 19-tiden. Jeg er virkelig meget begejstret for hotellets service, og endnu engang begejstres jeg. De sørger og betaler for vores taxa til stationen – og ja, jeg ved godt, at de selvfølgelig tager sig betalt på anden vis, men ikke nok med det, så kører en af deres ansatte på knallert til stationen, hvor han tager imod os, bærer vores tasker og installerer os i vores togkupé, inden han tager af sted igen. Dét er service! I morges da JoJo beklagede sig over nogle voldsomme myggestik han havde fået, muligvis i løbet af natten, løb de straks på apoteket og købte noget til at smøre på. Igen uden betaling. Toget er gammelt, som i virkelig gammelt og meget brunt. Jeg håber virkelig, at jeg ikke skal på toilet før kl. 13 i morgen. Men det skal jeg nok…

Kl. 20.10 ruller vi af sted. Det rumler og bumler og er et hyggeligt rejseminde. Vi rejser 650 km længere sydpå i løbet af de næste 16 timer. I toget ser drengene film og spiser fredagssnolder. Jeg læser og gør dette blogindlæg klar, så det kan komme på bloggen, når vi igen kan komme online.

Kl. 22 bliver drengene gjort natteklar. Forhåbentlig kan de sove, selvom det larmer noget. Der er aircon for alle pengene i toget. Vi har forsøgt at klistre en pose for med plaster, men alligevel så pakker vi os godt ind for natten. Det ville være ærgerligt at få træk og blive syge. Jeg er begyndt at læse Brobyggerne, og der går nok et par timer inden jeg lukker øjnene.

Hvis du læste med så langt, så tak. Som sagt, så regner jeg ved at mit næste lignende indlæg bliver lidt mere action packed.




#Der er vitterligt scootere overalt i Hanoi. Og skal man krydse vejen, så går man bare. Vi har netop krydset vejen på billede nr. 2 ovenover! Crazy, men det gik jo så fint. Og al trafik foregår på vejene, uanset om man kører bil, scooter eller cykel eller om man går. Og det er ikke fordi de ikke har fortov. De bliver bare brugt til parkering til scooterne!