Da jeg vendte tilbage til bloggen for halvanden måneds tid siden, var det, fordi jeg gerne ville gemme vores liv i ord og billeder. Og dét vil jeg stadig gerne. Men jeg kan mærke, at jeg har svært ved at finde formen, ordene og billederne. Dybden, måske.
Måske egner jeg mig ikke til gemme brudstykker af mit, vores, liv semi-anonymt? Men samtidig vil jeg gerne værne om især børnene og deres privatliv, være opmærksom på hvad jeg deler ud af omkring dem. Ikke at jeg nogensinde synes, at jeg er gået fra personlig til privat (er det bare mig eller er det ved at være en lidt fortærsket blogger-frase?) på deres vegne, men måske kan man finde brudstykker som er meget for? personlige?
Men med mit nye fokus kan jeg ikke finde formen. For hvad skal jeg så skrive om? Jeg ved ikke om jeg egner mig til at skrive korte statements-indlæg. Jeg vil ikke give op, men jeg ved ikke, hvad vej jeg skal gå…
#Og billeder helt uden for kontekst, fra vores ferie i Luxembourg. Streetart i byens underjordiske stisystem. En farverig måde at peppe noget trist og kedeligt op - og jeg var ret så begejstret.
Jeg vil altid følge med hos dig uanset hvad, men jeg elskede din blog, som den var, og synes på ingen måde, du nogensinde skrev noget eller lagde billeder op af dem, som de ville kunne blive flove/sure/irriterede over senere. Jeg startede bloggen ud, som du gør nu, men ændrede senere holdning omkring billederne - navnene forblev anonyme. Jeg kunne mærke, at jeg først følte mig rigtigt hjemme på bloggen, da billederne kom på, og måske er det i virkeligheden det, du nu savner ved DIN blog? Jeg føler mig på ingen måde "snydt" nu, for kan jo huske bloggen fra tidligere og følger også med på Instagram, så når du skriver, kan jeg se dem for mig. Men det vil nye læsere selvfølgelig ikke kunne. Det er ikke nemt! Men du er sååååå god en blogger, så please ikke stop :)
SvarSletTak for din søde kommentar.
SletJa, jeg ved ikke… Faktisk synes jeg ikke, at jeg har ændret så meget egentlig. Der er jo stadig billeder af drengene, det er blot deres navne der er delvis anonyme. Og jeg synes også at indlæggene var (dem på den gamle blog) meget sobre :-) Måske har det handlet om, at jeg føler at jeg går på komprimis med layout. I hvert fald har jeg her til aften ændret lidt i det igen - herunder billedstørrelse. Måske er det vejen frem for mig, nu må vi se.
For jeg vil også gerne fortsætte og jeg finder helt sikkert en vej, som passer mig og ikke udstiller drengene.