24.01.2016

Det var den uge #3

Endnu en uge er ved at være slut. En kold en af slagsen. En travl en af slagsen. Særligt Lille V har haft en fyldt kalender med legeaftaler, overnatning hos morfar sammen med kusine L og lørdag sov begge drenge hos moster, da vi var til forældrefest i forstaden.

I dag har været præget af træthed og lidt ondt i hovedet. Og jeg har ikke engang fået en cola! Så vi har hygget på sofaen med dyner, og om ganske kort tid rammer mit hoved puden, så jeg kan få lidt søvn, inden uret ringer alt for tideligt i morgen. Til gengæld glæder jeg mig allerede til den latte som jeg traditionen tro henter på Baresso mandag morgen. Det er en dejlig måde at starte ugen på.

Håber også at I får en god start på den nye uge.



#Torsdag startede jeg arbejdsdagen med et morgenmøde i Nyhavn, hvor solen lige så stille og roligt var ved at stå op. Smukt så det ud. Jeg har kontor på Kgs. Nytorv, og den lille gå tur til kontoret efterfølgende var så kold, at jeg klaprede tænder! Og jeg havde jakke, hue, halstørklæde og læderluffer på. Koldt var det.


#Fodspor i sneen


#Tid til at spise til aften. Vi forsøger hver dag at gøre vores aftenmåltider hyggelige med levende lys og maden serveret i skåle.


#JoJo og J var forbi Borgerservice i starten af ugen, da JoJos pas udløber lige om lidt og et rejseeventyr er nært forestående. Men mere om det en anden gang.

23.01.2016

[Også en del af ?] Livet som mor til et skolebarn

Før jeg fik et skolebarn - ja før jeg fik børn i det hele taget, så synes jeg, at det var helt hen i vejret med forældre-get-togethers. Fuldstændig vanvittigt!

Som børnefamilie har man allerede en travl hverdag, fyldte weekender og knap tid til at se gamle venner, og så skal man pludselig til forældre-get-togethers, uden børn til og med. Vanvittigt! Jeg forstod det ikke, og gør det måske stadig ikke helt.

Men så var det, at jeg blev mor til et skolebarn. Og pludselig gik det op for mig, hvor meget skolelivet fylder for hele familien. Hvor vigtigt det er for hele familien. For JoJo, os forældre og lillebror ikke mindst. Hvordan hele familien bliver en del af skolelivet. Og heldigvis så kom JoJo i en virkelig god klasse. Med søde klassekammerater og søde forældre. En klasse som engagerer sig i børnene på tværs og i hinanden.

At blive mor til et skolebarn har også lært mig, hvor vigtigt de gode relationer er. Altså det ved jeg selvfølgelig godt, men… Men hvor meget det betyder, at vi forældre kender hinanden, er "trygge" i hinandens selskab, så man åbent og ærligt kan tale om de udfordringer og problemer, der kan opstå i løbet af de næste 9 år*. Dét behøver man selvfølgelig ikke forældre-get-togethers til, men der er ingen tvivl om, at den gode relation og stemning smitter af på børnene og klassen som helhed.

Så nu er jeg sådan en type der går til forældrefester. Og i aften skal jeg af sted igen, og jeg glæder mig. Der står søde mennesker, sushi, champagne og drinks på programmet, så det kan kun blive en god aften.

Men hvad er jeres holdning til forældre-get-togethers uden børn med skolen og lignende? Er det noget I gør eller er det et absolut no go?

*JoJo har fx haft en mindre konflikt med en dreng i sin klasse, som gik ham rigtig meget på. Og fordi vi havde mødt forældrene flere gange, og ikke kun til godmorgen ved morgensang, så var det meget lettere at ringe til forældrene og få en snak om, hvordan vi kunne hjælpe drengene videre. En saglig snak uden beskyldninger. Det behøver man ikke nødvendigvis forældrefester til, men en god forældrekontakt.



#Aftenens værtsgaver. J og jeg starter med middag i hvert sit hus. Man har delt forældreparrene op og blandet drenge og pige forældre, og så mødes vi alle kl. 22 ét sted til drinks, musik og hygge.

20.01.2016

Tak

Når man blogger i tide og utide, primært i utide, så er det altid med lidt rystende hænder, at man sætter sig foran computeren og råber "Honey, I'm home" udover the world wide web. Men det gjorde jeg jo så alligevel igen igen for snart en måned siden.

Og I tog så pænt imod mig, igen. Tak! Jeg går som udgangspunkt ikke op i besøgstal, men det vil da være løgn, hvis jeg sagde, at det ikke gør mig utrolig glad, når jeg ser, hvordan tallet stille og roligt bevæger sig opad. Og at når I kommenterer på mine indlæg, bliver jeg en lille smule bloglykkelig.

Så tak for jer! I er med til at gøre det hele en lille smule sjovere.


#Alt der no sugar hejs, som egentlig gør ganske udemærket tak, betyder også, at jeg er begyndt at drikke te igen. Og det er da ret hyggeligt med små beskeder med teen, og et godt incitament for tage en kop mere.

18.01.2016

Når det pludselig kommer tæt på

Jeg har alle dage været knapt så begejstret for at sove ved jorden, altså i grundplan. Og jeg husker tydeligt som barn, hvordan jeg synes, at der var skygger og lyde udenfor mit værelsesvindue hos min far. Så udover i min fars daværende hus, eller når vi er hos mine svigerforældre, så har jeg altid sovet på 1. sal eller højere. Og det har passet mig ganske fortrinligt.


#Huset i forstanden ligger så tilpas højt, at man ikke rigtig sover eller lever ved jorden - medmindre man er i kælderen, men så en man jo stort set under jorden. Så det tæller ikke rigtig.

Da vi for mere end tre år siden købte huset i forstaden, var det et krav, at vi fik installeret alarm. Så det fik vi. Det er nogle af de bedste penge, som jeg gladeligt betaler måned efter måned for den falske? tryghed, som alarmen giver mig os.

I går kom trygheden i eget hjem og brugen af alarm igen i fokus. Huset på den anden side af vejen, vitterligt lige overfor, havde desværre indbrud i løbet af dagen. Vi har intet set, intet hørt. Og med ét så er jeg pludselig lidt utryg. Ikke ved at være i huset. Men ved tanken om, at det også kan ske for os. Eller det har jeg selvfølgelig hele tiden været klar over, men nu er det pludselig kommet tæt på. Alt for tæt på.

Jeg er svært klar over, at det er en reel risiko. Indbrud. Og desværre er vores hood i toppen, når det gælder indbrud.

Øv! 

16.01.2016

Det søde liv

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at min største last er cola, den røde gode sukkerholdige af slagsen, og chokolade ok slik i al almindelighed. Og mit motto har længe været "jeg spiser, hvad der passer mig, når det passer mig". Og hvis folk så meget som har nævnt cola zero som alternativ, sendte jeg øjne, der kunne dræbe.

Men så var det, at jeg tog et kilo på, et mere, et mere… Du kan godt se, hvor vi er på vej hen ikke? Fem (5! F E M !!) kilo ekstra blev det til sidste år. FEM! Det er ikke kun colaen og/eller chokoladens skyld. Det er formentligt først og fremmest sødmælken i lattens skyld. Den blev nemlig en stor del af mit kalorieindtag sidste år. Ofte tre sødmælkslatter om dagen. Det kunne næsten kun gå galt.

Da jeg vågnede den 1. januar med lidt tømmermænd, havde jeg VIRKElig brug for en cola. Men fik serveret en Faxe Free (!). Den eneste free sodavand jeg til nød kan drikke. Og her 16 dage inde i det nye år har jeg endnu ikke drukket så meget som en lille bitte tår cola*. Eller spist slik eller chokolade. Eller drukket sødmælklatte - ej det er løgn, to er det vist blevet til.

*En enkelt dåse Faxe Free blev det til efter konferencen i onsdags, hvor den stod på pizza, øl og vin hygge med mine kolleger. Men det er absolut ikke det samme, og jeg kunne konstatere, at jeg hellere vil undvære, når jeg alligevel ikke kan få cola.

Men de fem kilo skal væk. Derfor ingen sukker til mig i form af cola, chokolade og slik. Og ingen sødmælkslatter. Dét alene kan desværre ikke gøre det - og jeg vil gerne have cola, chokolade og en sødmælkslatte tilbage i ny og næ. Men det er en start.

Næste skridt på vejen er motion. Meeen, nu skal livet heller ikke blive alt for surt :-)

God lørdag - fra en der havde danskvand, nybagt rugbrød med ost og én dadelkugle som lørdagssnack.


#Ahhh, yndlings hele vejen rundt! Og jeg savner det. Helt vildt. Men jeg craver det ikke længere helt forfærdeligt, selvom jeg tænker på det hver eneste dag.