Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min veninde. Det er naturligt altid med vemod, men de fleste dage er det med et smil, et godt minde eller en kærlig tanke.
Men så er der dage hvor sorgen over, at hun ikke længere er en del af mitvores liv, lige her, fylder rigtig meget og gør mig utrolig ked af det. Det er små ting, der gør forskellen mellem et godt minde eller sorg.
Jeg savner vores telefonsamtaler. Vi var virkelig gode til at tale i telefon sammen, længe. Vi har talt om alt på telefonen. De små hverdagsting, men også de store tunge og svære emner - bl.a. hendes kamp mod den uretfærdige kræft, som ramte netop hende. Jeg savner vores tosomhed. Vores middage bare os to. Nogle gange helt rolige, andre gange udviklede de sig til vin og drinks. Jeg savner vores familietid. Når vores familier var sammen. Vi ses stadig med hendes familie. Men det er ikke det samme, og det bliver det aldrig. Jeg savner en der kender mig. Hun ervar en af mine ældste veninder, og jeg savner en der kender mig som hun gjorde. En som havde været med i hele mit voksenliv. En som jeg er blevet voksen sammen med. Jeg savner hende!
Mest af alt, så er jeg bange for at glemme hende. Eller, jeg ved, at jeg aldrig glemmer hende, men jeg er bange for, at jeg på et tidspunkt ikke kan huske og mærke hende rigtigt. Og det får mig til at savner hende endnu mere.
Men så er der dage hvor sorgen over, at hun ikke længere er en del af mit
Jeg savner vores telefonsamtaler. Vi var virkelig gode til at tale i telefon sammen, længe. Vi har talt om alt på telefonen. De små hverdagsting, men også de store tunge og svære emner - bl.a. hendes kamp mod den uretfærdige kræft, som ramte netop hende. Jeg savner vores tosomhed. Vores middage bare os to. Nogle gange helt rolige, andre gange udviklede de sig til vin og drinks. Jeg savner vores familietid. Når vores familier var sammen. Vi ses stadig med hendes familie. Men det er ikke det samme, og det bliver det aldrig. Jeg savner en der kender mig. Hun er
Mest af alt, så er jeg bange for at glemme hende. Eller, jeg ved, at jeg aldrig glemmer hende, men jeg er bange for, at jeg på et tidspunkt ikke kan huske og mærke hende rigtigt. Og det får mig til at savner hende endnu mere.
Savner ♡
Åh, ved slet ikke hvad jeg skal skrive. Godt hendes familie har dig, hendes rigtig gode veninde. Tak fordi du deler den historie.
SvarSletTak for dine søde ord. Det er også svært at skrive, men det er vigtigt (for mig) at huske og mindes.
SletJeg tror, hun er der altid. Og at du ikke glemmer. Og selv hvis du tror du gør, så er hun der pludselig igen, det er jeg sikker på! Jeg hørte i den film, om dem, der døde på Roskilde Festival, at sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs. Den sætning gav mening for mig. Tak for dit indlæg, det bragte tårer frem....
SvarSletDet har jeg også en gang læst, det med den hjemløse kærlighed. Og jeg tror, at du har ret. Og selvfølgelig vil hun altid være der, men alligevel er jeg så frygtelig bange for at glemme. Kh V
Slet