Andre folks børn

JEG KAN FAKTISK ikke så godt li' børn. Eller jo, jeg er vild med børn. Jeg skal bare kende dem - eller deres forældre. Så kan jeg li' dem, rigtig meget. Men andre børn, dem er jeg ikke vild med.

Men det er faktisk slet ikke børnenes skyld. Det er deres forældre og deres mangel på opdragelse af eget afkom. Jeg har skrevet om det før, opdragelse - og det bliver nok heller ikke sidste gang, men nogle gange bliver jeg virkelig overrasket og fortørnet over, hvordan børn opfører sig, og forældre der gør absolut ingenting, i det offentlige rum. Er vi de virkelig så konfliktsky?!

… Jeg begyndte faktisk på indlægget på vej hjem i flyet, hvor jeg havde rigtig meget på hjertet om emnet. Men efter at havde ramt dansk grund, har jeg åbentbart glemt lidt af den følelse, som jeg sad med lige der i flyet. Den følelse, hvor jeg gerne så, at folk forældre var lidt bedre til at opdrage og italesætte deres egne børns opførsel, særligt i det offentlige rum.

Jeg skal på ingen måde hæve mig os selv over andre. Vores tur til Berlin er vist et godt eksempel, men altså.

Men i løbet af skiferien oplevede vi stort set dagligt både børn og forældre der råbte på restauranter. Og ja, det var frokosttid midt på pisten, men er lidt pli at fornægte? Er det? En ting er det der råberi, som både er en kombination ferierus, begejstring og børns udtalte evne til at bruge deres stemmestyrke. Men forældrene, hvor er de henne? Hvorfor beder de ikke deres børn om at tale i normalt stemmeleje, lader vær med at råbe tilbage eller beder deres børn om at vise lidt hensyn, de er trods alt på restaurant?

Hvorfor? Hvorfor hjælper vi ikke vores børn med at være bedre gæster? Bedre til at vise hensyn alt efter, hvor de befinder sig henne? Hvorfor giver vi dem lov til at styre tingene? Jeg forstår det ikke.

#Drenge i sne. Som opførte sig de fleste dage og timer virkelig godt. Kun allersidste dag i München opstod der lidt konflikter og problemer med deres hørelse. Efter en uge på ski var de fysisk trætte, og det var måske lidt meget af forældrene at forvente, at de kunne gå rundt i byen i et par timer. Et læringspunkt til forældrene!

Note: Vores børn kan selvfølgelig også være stride, uopdragne og opføre sig dårligt. Dér hvor jeg synes problemet er, at når vi som forældre ikke siger fra. Siger stop. Tager dem væk fra situationen. Siger, at det ikke er ok. Og dér kan vi, altså J og jeg, sagtens lære meget endnu.