Tid

FØRST VAR DET den manglede tid. Så var det de manglede ord. Så var det igen tiden. Og pludselig er der igen gået 14 dage. Og inden da en uge og endnu en uge. Så selvom intentionerne om at blogge lidt mere er til stede, så er det ikke rigtig lykkes.

Og nu er vi her. Måske i gang igen, måske ikke. Men jeg har besluttet at lidt er bedre end ingenting. Og at lidt er ok. For det er jo sådan med bloggen, at den udover at være min ventil for tanker om alt og intet, om hverdagsliv, rugbrødsmadder og kærlighed, så er den også min vores mindebog.

Og det er sådan med minder, at det er en lille smule lettere at huske dem, når de bliver gemt i ord og billeder.

Og et lille, men vigtigt minde, om min første buket blomster fra lille V. En buket som han pludselig besluttede sig for, at jeg skulle have, som han helt selv valgte og som han selv ville betale med hans egne penge. Og som han brugte hele vores tur i Føtex på at lede efter og tale om. De blomster som han skulle købe til sin mor. Og det er måske nok en Føtex-buket, men sikke en buket. Og jeg har for øvrigt intet imod Føtx, Netto eller lignende buketter/blomster. Jeg køber de fleste af mine grøøne indslag lige netop dér.