07.03.2015

Åh det natteroderi

KAFFE KAFFE KAFFE.  Jeg har været vågen siden klokken 6-ish en luksus for nogle I know, men hårdt her på matriklen. Efter at have brugt, hvad der føles som den halve nat, men måske kun er en halv time, på en skrigende og meget sur 3-årig. Og inden det var rigtig lyst, stod JoJo ved fodenden med ondt i maven, og vi puttede os sammen i hans seng, hvor han absolut ikke kunne finde roen.


#Morgenhygge på madrassen

Det sidste lange stykke tid har vi haft mindst en af drengene i smørhullet hver nat. Egentlig synes jeg, at det er vanvittig hyggeligt med en lille varmedunk i midten, men J sover rigtig dårligt, og den eneste der sover rigtig godt, er barnet i midten. Der kan jo være mange grunde til at drengene søger os om natten. Og jeg er ikke i tvivl om, hvornår det er tryghed de søger eller hvornår det bare er fordi de lige er vågnet, og det kunne være hyggeligt. For ja, det er som sagt hyggeligt - for halvanden person.

Derfor har vi besluttet, at vi skal have lidt mere styr på nattesøvnen for os alle fire. For afbrudt søvn er ikke godt, for nogen af os. JoJo sover rigtig fint i sin egen seng, og han forstår godt, at når han vågner og det er mørkt udenfor, så er det stadig nat. Han kommer stort set kun, når han har haft en dum drøm hvilket han så har haft næsten hver nat den seneste måned…? eller som i morges, hvor han har ondt i maven. Lille V derimod, han er lidt strid på natteroderi-kontoen. Når han vågner om natten, begynder han automatisk at kalde råbe, og hvis J går ind til ham, bliver han stiktosset. Det er kun mor der må. Går jeg derind, så ender han altid i vores seng. Jeg kan ikke sige nej til de små arme der rækker ud efter mig. Og så sover vi dårligt.

Derfor har vi taget en ekstra madras ind på vores værelse. Og dér er drengene meget velkommen til at sove om natten. Men den madras var årsag til Lille Vs udbrud i nat. For dér skulle han absolut ikke sove. Han skulle sove ved siden af sin mor. Og selvom jeg havde lyst til at lægge ham i smørhullet med det samme, var jeg også nød til at give det en chance. Som betød at halvdelen af min krop lå udover sengekanten og nede på madrassen og resten af kroppen i min seng. Så udover manglende nattesøvn, så er kroppen også lidt mørbanket.

At jeg har derudover ofte en tendens til at gå en lille times tid for sent i seng - og når jeg sætter fokus på det, så holder det kun en dag eller tre, gør det ikke bedre. Jeg har brug for nattesøvn, sammenhængende nattesøvn.



4 kommentarer:

  1. Åh det er virkelig ikke sjovt, det der natteroderi. Håber I finder en løsning der passer til alle i familien. Kh B

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også. Det er ikke første gang, at vi er der, hvor vi er lige nu, så mon ikke at det bliver bedre - for os alle fire, på et tidspunkt… Det tror jeg :-) Og allerede i nat kom der først en dreng kl. 6 :-)

      Slet
  2. Natteroderi er det værste. Herhjemme bøvler vi også med det, men vi har nu fundet et leje, hvor den store sover i sin egen seng, og den lille kommer tumlende på et eller andet tidspunkt i løbet af natten. Det er dog blevet så indgroet hos alle nu, at vi faktisk sover udmærket på trods af mosleri, så so far so good. På et eller andet tidspunkt skal vi dog tage tyren ved hornene, men if it works, don't fix it - er det ikke sådan, man siger?! ;-)

    Held og lykke med jeres projekt - det skal nok lykkes, det er bare så hårdt, mens det står på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, dont' mess med noget der virker. Særligt ikke når det gælder ens nattesøvn. Kommer Varanen af sig selv? For V han kalder/råber som skrevet! Og kom han nu bare trissende helt af sig selv, så er jeg heller ikke sikker på, at det ville være helt så slemt. Men vi bliver jo vækket af maj-sirenen stort set hver eneste nat! Det er til at blive bims af.

      Slet

Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….