24.11.2014

Natteroderi

HELT OVERORDNET, så sover vores drenge godt. De er relativt lette at putte om aften. Sover som regel i deres egne senge. Sover for det meste hele natten igennem.

Men, det skulle næsten komme, så er de jo børn og med børn kan ting ændre sig fra den ene dag til den næste. Og for tiden, som så mange gange tidligere, så er natteroderi på programmet. 

Og i nat har jeg fået hvad der vel svarede til fire timers søvn. Jeg kan ikke udelukkende give drengene skylden for det, da jeg først gik i seng på den anden side af midnat damn you Popcorn-time og sæson 3 og 4 af Suits. Men på vej mod kontoret  kl. 7 i morges var jeg en smule i tvivl om, hvordan jeg skulle komme igennem de 10 timers arbejde der ventede. Kaffe og mere kaffe, en cola og  så endnu en kaffe.

Men for at komme tilbage til det der natteroderi. Det starter allerede ved sengetid for tiden. Lille V holder hårdt og kærligt fast i min arm hver eneste aften, og siger med sin lille søde stemme "mor jeg skal lige sige dig noget", men kan aldrig huske det, når jeg står ved hans seng for at høre, hvad det er, at han skal sige til mig. JoJo, han er pludselig begyndt at stå op efter vi har puttet ham, med den begrundelse at han ikke kan sove. Men sjovt nok falder han i søvn i løbet af 3 minutter, så snart vi putter os sammen med ham i hans seng. Jeg er klar over, at det de begge søger er tryghed, så det får de selvfølgelig.

Men lige for tiden er der lidt for meget roderi, om natten. Og gør jeg min nat op i tal, ser den nogenlunde sådan her ud.

Kl. 00.27 - Hovsa, klokken er over midnat! I seng med mig.
Kl. 00.40 - Putter mig under dynen, klar til en god nats søvn.
Kl. 00.50 - Lille V begynder lidt så stille at kalde, med gråd i stemmen. Jeg går frem og tilbage mellem hans værelse og vores soveværelse et par gange. Så snart jeg kommer derind, falder han til ro. På hans åndedrag kan jeg høre, at han sover. Men så snart jeg rammer min egen seng begynder den stille gråd og kalden igen.
Kl. 01.10 - Jeg putter mig op i hans seng, sammen med ham. Den er 1,5 m. lang og jeg kan jo ikke være der. Der ligger vi og halvsover.
Kl. 01.50 - Tilbage i min egen seng. Alene.
Kl. 02.10 - Stille gråd og kalden igen. Et styk dejlig varm dreng  med ind i min seng.
Kl. 02.30 - Drengen vil gerne ind i sin egen seng igen.
Kl. 02.45 - JoJo står ved min sengekant og har haft en dum drøm. Jeg åbner min dyne og byder ham ind i varmen. Han er tørstig, hans drikkedunk er tom, jeg må en tur på badeværelset for at fylde den op.
Kl. 03.00 - Sover endelig zzZzzz....
Kl. 06.01 - Vækkeuret ringer! Det kan ikke passe. Jeg har jo slet ikke nået at sove.
Kl. 07.03 - Sætter mig ind i toget, mod hvad der forventes at blive en ualmindelig lang arbejdsdag.


#Norsk street art. Og mit hoved føles lige præcis sådan!

5 kommentarer:

  1. Åh, det er så hårdt, når man ikke får sovet. Hos os er der også altid mindst ét barn, der er vågent om natten, men det er typisk Varanen, og han kommer glad og gerne dappende ind i soveværelset til os, hvor han så falder i søvn. Og ikke 10 vilde heste kan få ham ind i hans egen seng igen :-) Håber, du klarede jobbet i dag, og at i nat bliver mere rolig.

    (Jeg har i øvrigt ikke glemt vores kaffedate. Har bare sygt travlt for tiden, så har faktisk ikke været i Kbh, siden vi sms'ede sammen sidste)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det der med at man aldrig selv styrer sin søvn er ualmindelig hårdt! Altid at blive vækket - i hverdagene af vækkeuret, de dage hvor drengene sover hele natten.

      Jeg har aldrig tidligere oplevet, at han ville ind i egen seng! Han elsker at sove sammen med sin mor :-)

      Og for at det ikke skal være løgn, så kastede JoJo så op (lidt i min seng!) natten til onsdag!

      Slet
    2. Og hov forresten, jeg glæder mig til den kaffedate. Jeg er mere eller mindre klar resten af december :-)

      Slet
  2. Det sucks ikke at få sin søvn, når først man er vant til det ;-) Håber det bare er en fase. Selv vågnede jeg som barn fast hver aften ved midnatstid pga. mareridt. Min mor siger det stod på i næsten et halvt år! Og forsvandt igen lige så pludseligt, som det var kommet. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en fase, fase, fase... Et halvt år, det er lang tid. Men heldigvis er han så stor, at han bare kommer af sig selv. Det er næsten værre med Lillen, som ligger der og råber! Lige for tiden lider han også at vokseværk, det er også noget roderi.

      Slet

Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….