Jeg har været væk hjemmefra siden tidligt onsdag morgen. Hvilket i skrivende stund jo egentlig ikke er så lang tid. Og jeg har været hjemmefra i længere tid før. Men i dag savner jeg mine tre helt utrolig meget! - Jeg nåede dog lige at kysse lille V farvel, da han vågnede ligesom jeg skulle til at snige mig ned af trappen klokken lidt over 6. Jeg er sikker på, at J ville ønske at han havde sovet lidt længere, men jeg nød at indsnuse hans soveduft, mærke hans små arme omkring mig og kysse ham godmorgen, inden jeg tog af sted mod lufthavnen.
Det er sundt at savne. På rigtig mange planer. Samtidig med at jeg savner, er jeg helt ubeskrivelig glad for AT jeg savner. At jeg ikke tager min familie for givet. At vi og her tænker jeg særligt J og jeg ikke tager hinanden for givet. Vi er gode til at være væk fra hinanden, så når vi samles igen, så værdsætter vi lidt mere det vi har sammen.
Men heldigvis har vi om ikke så længe fire dejlige dage sammen i Berlin. Jeg glæder mig og satser på familietid, kys og kram. Indtil da kommer en weekend, hvor vi skal slappe af og nyde. Og det er selvom vi har huset fyldt med bedsteforældre, Men det er gæster som bare er, og gode og dejlige gæster.
God weekend til jer!
#Sommerferieminder. Mine tre ♡

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….