Jeg ved det jo godt. Fra den dag man bliver mor er der en masse milepæle i ens barns liv, nogle ser man frem til med glæde, andre med, måske ikke frygt, men en vis form for bekymring. Forældrebekymring that is. I går var en dag indeholdende begge følelser.
Der var en stor dag. Både for Guldklumpen, men også for forældrene. Det var første officielle møde med skolen og skolelivet. JoJo skulle møde sin klasse og lærerteam.
Aulaen summede af forventningens glæde og stor spænding. Børnene kiggede på hinanden. Vi forældre smilede indforstået til hinanden - samtidig med at man tænkte 'gad vide...' og 'bare vi får en god klasse'. Det er 10 år. 10 år hvor vi skal følges med de samme mennesker, og det betyder virkelig meget at 'man' kommer i en klasse med et godt samarbejde og et godt fællesskab børnene imellem.
En efter en blev børnene råbt op og tog plads ved sin klasse og sit lærerteam. Nogle gik alene frem, andre tog en forældre med i hånden. JoJo var blandt de første 10-15 børn, der blev råbt op. Jeg var spændt på om han ville gå derop alene. Jeg gav ham et blidt puf i ryggen, da skoleinspektøren (skoleleder hedder det vist nu) sagde hans navn, og han gik stor lille op af gangen. Jeg var rørt. Min lille store dreng.
Et nyt kapital i vores liv startede for alvor i går. Jeg ved ikke om jeg er klar. Men Guldklumpen er klar, omend noget forsigtig og prøvende, men nysgerrig og klar.
#JoJo går nu officielt i 0.A og er på besøg i klasselokalet. Hvor de hver fik et hæfte (som da mor var barn) med små opgaver i. Velkommen til en ny virkelighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv løs! Det er nu alt det sjove begynder….